Af Jakob Dedenroth Bernhoft, Cand.Jur og specialist hos RevisorJURA

Det er nok ikke gået mange forbi, at der kom nye regler om beskyttelse af personoplysninger den 25. maj 2018,men gælder den for alle virksomheder? Ofte hører vi virksomheder sige: ”Vi har ikke følsomme personoplysninger, så de regler gælder ikke for os”.
Det er desværre forkert.

Lidt forenklet kan man sige, at alle virksomheder, som har ansatte og/ eller kunder, er omfattet af stort set alle reglerne i den nye forordning. Alle almindelige personoplysninger er omfattet af de fleste af reglerne.
For følsomme oplysninger gælder ekstra skrappe regler. Hvad er så almindelige personoplysninger? I kassen nedenfor fremgår eksempler på hvad almindelige personoplysninger kan være og der er langt flere. Kriteriet er, om en oplysning kan henføres til en person – fortæller den noget om en person. Fx. er oplysningen om hvorvidt en person er en mand en personoplysning, selv om man ud oplysningen ikke entydigt kan identificere en bestemt person. Her kræver det en række andre personoplysninger.

Det kan fx være arbejdsplads kombineret med hvorvidt pågældende er straffet. Langt de fleste personoplysninger, som virksomheder behandler, hører til i kategorien ”almindelige”. Det er faktisk ganske få personoplysning i kategorien ”følsom”. De fremgår af kassen nedenfor ude til højre – og der er ikke flere. I en typisk virksomhed vil man ofte kun støde på følsomme oplysninger blandt de oplysninger, som er gemt om personale. Det kan være oplysning om helbred, hvorvidt vedkommende har været straffet, eller medlem af en fagforening.

 


 

CPR. nr. udgør en særlig kategori, da denne personoplysning ikke er følsom i forordningens forstand, men underlagt særlige danske regler, som i realiteten gør, at det skal behandles som en følsom oplysning.

Hvad betyder det så at være omfattet af persondataforordningen?

Når man behandler persondata, stilles en lang række krav så som at man: 

- Ikke må gemme flere personoplysninger end nødvendigt.
- Skal slette personoplysninger når man ikke har brug for dem. 
- Skal indgå databehandleraftaler, hvis man bruger databehandlere som fx lønbureau.
- Skal have en oversigt over de oplysninger, som man gemmer om personale. 
- Skal opbevare oplysninger om personale ekstra omhyggeligt. 
- Skal vide hvad man skal gøre hvis en person vil bruge ”retten til at blive glemt”. 
- Der skal være en tilstrækkeligt behandlingssikkerhed.
- Give forskellige oplysninger til personer, hvis man gemmer (”behandler”) oplysninger om dem. 

Det er ikke nok at følge reglerne. Man skal også udarbejde skriftlig dokumentation for, at man rent faktisk gør det. Reglerne er på det punkt anderledes end mange andre regler. Normalt er det sådan, at det er myndighederne, som skal dokumentere, at en borger ikke overholder reglerne, hvis de mener at regler ikke bliver fulgt. Persondatareglerne er modsatte, da det er virksomheden, som skal dokumentere, at den rent faktisk følger reglerne.

Hvad kan man selv gøre for at komme i gang?

Det er ikke alle reglerne i persondataforordningen, som er helt enkle at gå til, men i praksis er det ikke så meget juraen, som er udfordringen. Man kan starte med at se på hvor man bruger persondata i sin virksomhed. Det gør man ofte langt flere steder end man lige tror. Dernæst sørge for at beskytte disse data tilstrækkeligt og endeligt - en lavt hængende frugt - tjek om hjemmesiden lever op til reglerne.

1. Få overblik over, hvordan virksomheden bruger persondata

Personoplysningerne findes ofte flere steder i virksomheden, end man lige tror. Det kan fx dreje sig om:

2. Hvor er der risiko for sikkerhedsbrud? Hvordan kan man reducere risici?

I en undersøgelse, som Erhvervsstyrelsen for nyligt har offentliggjort, fremgår, at 55% af alle SMV’er har et lavt sikkerhedsniveau. 37% har end ikke de helt basale sikkerhedsforanstaltninger på plads, som fx firewall, antivirus og backup. Det er et forretningsmæssigt problem, men i mange tilfælde også en overtrædelse af persondataforordningen, som stiller krav om den fornødne IT-sikkerhed. 95 % af SMV’er er afhængige af deres IT-systemer i deres daglige drift, hvoraf 70 procent har en høj afhængighed. Samtidig så fremgår det at 14 % siger de har været ude for et sikkerhedsbrud, mens 28% har hørt om virksomheder, som har været ude for det.

Først skal man se på hvilke risikofaktorer, som er i virksomheden. Det kunne fx være:

- Phishing angreb (Mail hvor afsender udgivers sig for en anden med henblik på at kompromittere IT-sikkerheden)
- Ransomware (Skadelige programmer, som installeres og låser computeren)
- Hacket hjemmeside og/eller IT-system
- Tab og/eller tyveri af medier (USB, CD, bærbare PC, servers, mv.) med fortrolig information
- Sabotage/tyveri udført af tidligere medarbejder
- Direktørsvindel (Hackere som udgiver sig for at være direktøren og forsøger at få overført penge til udenlandske konti)
- Social Engineering (hackerangreb ved fysisk eller telefonisk henvendelse)
- DDoS/ DoS-angreb (hackerangreb) hvor systemer/hjemmesider eksponeret på internettet, bliver bombarderet med falske og ondsindede forespørgsler/besøg, med henblik på at gøre systemet/hjemmesiden utilgængelig

Kilde: IT-sikkerhed og datahåndtering i danske SMV’er, Erhvervsstyrelsen

Dernæst hvor alvorligt det vil være, hvis der sker et datalæk: Hvornår bruges følsomme eller fortrolige oplysninger samt oplysninger om CPR nr. eller lovovertrædelser, og hvornår bruger vi blot almindelige oplysninger såsom navn, adresse, telefonnummer? Hvem behandler vi oplysninger om – børn, politikere eller andre offentlige personer? Behandler virksomheden helbredsoplysninger som fx. læger og kiropraktorer? Jo alvorligere konsekvensen er ved at data bliver lækket, og jo større sandsynligheden er for det, jo højere er risikoen. Dette kan illustreres med følgende koordinatsystem: Befinder man sig oppe til højre i det røde område, gælder det om at komme ned mod det grønne område. Fx kan man komme frem til, at en smartphone med adgang til virksomhedens persondata uden adgangskode udgør en høj risiko for et sikkerhedsbrud, dvs. befinder sig i det højre røde felt øverst til højre på figuren. Hvad kan man gøre for at reducere denne risiko? Hvor alvorlig konsekvensen er af, at persondata bliver lækket, er ofte vanskeligt at gøre noget ved. Som eksempel kan man bruge cpr. nr., som bliver lækket. Det er under alle omstændigheder alvorligt for den pågældende person og det kan man ikke gøre så meget ved.

Det er derimod lettere at mindske sandsynligheden for at det sker via smartphonen. Man kan fx sørge for, at der kommer adgangskode på den, at man via smartphonen ikke har adgang til følsomme data og have en fast procedure for, hvad man skal gøre, hvis man mister sin telefon. Vedrørende sidstnævnte så kunne det være at kontakte den IT-ansvarlige, som har fjernadgang til at slette data på telefonen, hvis den er koblet på et netværk. Når det drejer sig om små virksomheder med en almindelig IT-brug, så kommer man langt med lidt snusfornuft: sørg for at sikkerhedssoftwaren hele tiden er opdateret (filtrering af spam, virus, phishing m.v.) og det gælder også for styresystemerne. Sørg for backup og brug stærke password - engang var et af de mest udbredte password faktisk ”password”! Sørg for at skærpe opmærksomheden hos medarbejderne. De udgør den største sikkerhedsrisiko, og det er dem, som får trykket på linket i en mail, som de aldrig skulle have trykket på!

3. Tjek jeres hjemmeside

Mange indsamler persondata gennem deres hjemmeside. Det kan fx være en kontaktboks, hvor man kan indtaste navn, tlf. nr. m.v. hvis man gerne vil kontaktes af virksomheden. Samtidig indsamles der normalt data ind ved brug af cookies. Man må kun indsamle sådanne oplysninger, hvis man giver forskellige lovpligtige oplysninger. Disse kaldes ofte for ”cookiepolitik” og ”persondatapolitik”. Det er ret nemt for Datatilsynet og andre, som interesserer sig for det, at se om en hjemmeside følger reglerne på dette punkt. Og gør man ikke det, så viser det sig ofte i praksis, at man heller ikke på andre områder følger persondatareglerne. En mulighed er at kontakte sin leverandør af hjemmesiden og bede denne om at få indsat de nødvendige oplysninger, så hjemmesiden bliver lovlig.

Hvad kan der ske, hvis man ikke følger reglerne?

Det er som nævnt klart en overtrædelse af persondataforordningen, hvis man er dataansvarlig eller databehandler og ikke har den fornødne IT-sikkerhed. Sker der et sikkerhedsbrud i ens virksomhed og kunders data bliver lækket til uvedkommende, så står man først og fremmest med et stort problem overfor kunder, men der er heller ingen tvivl om, at Datatilsynet ikke ser på sagen med milde øjne, hvis man har haft en helt utilstrækkelig IT-sikkerhed. Det samme er tilfældet, hvis man mangler relevante fortegnelser over persondata – typisk personaleoplysninger - mangler databehandleraftaler og ikke har den fornødne dokumentation på plads. Faktum er dog, at risikoen for, at Datatilsynet kommer på kontrolbesøg er beskeden. Der findes mange tusinde virksomheder i Danmark og Datatilsynet har alene ressourcer til at kontrollere ganske få af dem. Alligevel skal man ikke vide sig for sikker på, at man ikke ufrivilligt kommer en tur forbi Datatilsynet. Det kan fx ske hvis en utilfreds kunde eller en tidligere medarbejdere føler anledning til at klage over den behandling, som virksomheden har fortaget af deres persondata. Skulle der ske læk af data – fx ved at en medarbejder sender personoplysninger til en forkert kunde – så har man selvsagt et problem i forhold til den pågældende kunde og det vil også kunne udløse en klage. Der får man igen et problem, hvis det viser sig, at man ikke følger reglerne i persondataforordningen.

 Artiklen er skrevet og hentet fra FSR.dk

 

Udlejning af værelser og skat i boligen

Af Thorbjørn Helmo Madsen, direktør, partner og skatterådgiver i TimeTax A/S

Udlejning af værelser og skat i boligen

Det er blevet mere og mere almindeligt at man udlejer en del af sin bolig. Det kan være til studerende, turister eller andre. Man kan udleje direkte eller gennem f.eks. Airbnb. Uanset, hvordan man udlejer, skal man være opmærksom på skattereglerne, således at man ikke snyder i skat. Regeringen og udlejningsbureauerne har i juni indgået en aftale om lempelig beskatning ved udlejning af værelser. Jeg vil i denne artikel beskrive de grundlæggende regler for fremleje af en bolig i hele eller dele af året og de nye regler ved ovenstående aftale samt konsekvenserne ved sociale ydelser. Hvis man udlejer erhvervsarealer eller lejer hele boligen ud (man bor der ikke selv), gælder andre skatteregler, som jeg ikke vil komme ind på i denne artikel.

Generelt om værelsesudlejning

Hvis man er ejer af en bolig, gælder følgende regler:

Man kan lade sig beskatte som kapitalindkomst af eventuelt overskud opgjort efter en sædvanlig regnskabsmæssig opgørelse af indtægter og udgifter i forbindelse med udlejningen

eller

Man kan få et variabelt bundfradrag i bruttolejeindtægten på 1 1/3 % af ejendomsværdien (dog altid 24.000 kr. til boligejere). Lejeindtægter ud over det variable bundfradrag medregnes fuldt ud ved opgørelse af kapitalindkomsten. I begge tilfælde skal der betales ejendomsværdiskat for hele ejendommen hele året. 

Hvis man er lejer af en bolig gælder følgende regler:

Man kan lade sig beskatte som personlig indkomst af et eventuelt overskud opgjort efter en sædvanlig regnskabsmæssig opgørelse af indtægter og udgifter i forbindelse med udlejningen

eller

man kan få et variabelt bundfradrag i bruttolejeindtægten ved opgørelsen af den personlige indkomstsvarende til 2/3 af henholdsvis egen årlige leje for hele lejligheden. Lejeindtægter ud over det variable bundfradrag medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Hvis 1). vælges, kan lejere/ejere ikke senere overgå til 2).

Lejeindtægten er den samlede lejeindtægt, inklusive betaling for el, gas, varme, vand og telefon.

Airbnb – speciel aftale

Ved udlejning gennem f.eks. Airbnb gælder - som udgangspunkt - de samme regler som beskrevet i ovenstående.
Regeringen har i juni indgået en aftale med udlejningsbureauer – f.eks. Airbnb, hvor man har aftalt at ved korttidsudlejning af helårsejerboliger indføres et bundfradrag på kr. 28.000, (mod normalt kr. 24.000) såfremt der sker indberetning fra tredjepart.(f.eks. Airbnb) Det er alene 60 pct. af den lejeindtægt, der overstiger bundfradraget, der medregnes til den skattepligtige indkomst og ikke som ved de almindelige regler – hele beløbet.

Moms

Som udgangspunkt skal der ikke betales moms af værelsesudlejning i egen bolig, da det som oftest er udlejning over en længere periode (mere end 30 dage) Hvis man udlejer værelser i under 30 dage – f.eks. til turister, vil man skulle betale moms af hele omsætningen, hvis denne på årsbasis overstiger kr. 50.000.

Andelshavere

Ved fremleje af en andelsbolig er det boligafgiften til andelsboligforeningen, der skal sammenlignes med lejeindtægten af de værelser, der fremlejes. Andelsejere anses for lejere og ikke ejere.

Folkepension

Hvis lejeindtægten overstiger bundfradraget, kan den del af pensionen fra det offentlige, der er afhængig af indkomsten, blive aftrappet. For folkepensionister gælder dette for pensionstillæg, men ikke for grundbeløbet. For førtidspensionister er derimod både grundbeløb og pensionstillæg indkomstafhængig.

For pensionister, som modtager personligt tillæg, kan dette nedsættes eller bortfalde.

Andre sociale ydelser

For andre sociale ydelser som fx kontanthjælp efter bistandsloven gælder, at lejeindtægten som hovedregel fradrages fuldt ud i disse ydelser, uanset om lejeindtægten er skattepligtig eller ej.

Boligstøtte

Det vil ofte få konsekvenser ved beregning af boligstøtte, at et eller flere værelser er fremlejet eller udlejet til beboelse.

 Artiklen er skrevet og hentet fra FSR.dk 

Personalerrangementer og SKAT

Skrevet af Thorbjørn Helmo Madsen, direktør, partner og skatterådgiver i TimeTax A/S

Personalerrangementer og SKAT

Landsskatteretten har truffet afgørelse om beskatning af et personalearrangement, hvor medarbejderne blev beskattet. Virksomhedens administrative personale med ledsagere – i alt 18 personer – var en tur i København i en weekend med en enkelt overnatning og middag. I alt kostede arrangementet kr. 4.240 pr. person. SKAT og landsskatteretten fastslog, at beløbet var skattepligtigt for deltagerne, da udgiften var udover det sædvanlige for personalearrangementer og fordi der intet fagligt indhold var i arrangementet.

Virksomheden havde tidligere på året holdt et arrangement - uden overnatning – for alle medarbejdere til en pris på kr. 600 pr. deltager. 

Virksomheden havde givet det administrative personale dette arrangement, da de havde ydet en ekstra indsats og fået vendt virksomhedens økonomi væsentligt. SKAT har igennem årene strammet beskatningen af disse arrangementer. Tidligere var det udelukkende arrangementer i udlandet, der blev beskattet – men nu er det også arrangementer i Danmark. Vi har i årenes løb set flere af disse sager, hvor ledelsen gerne vil belønne medarbejderne for ekstra indsats.

Det gøres altså ikke uden beskatning. SKAT accepterer at julefrokoster, skovture etc. ikke beskattes – men når udgifterne til arrangementet ikke anses for at holde sig inden for rammen af udgifter til skovtursarrangementer og lign., vil der ske beskatning. Hvad er beløbsrammen for udgifterne til et firmaarrangement? Dette spørgsmål har jeg ofte modtaget! Det kan ingen svare på, da SKAT ikke har udstukket retningslinjer for dette. Hvis man vil belønne medarbejderne med et firmaarrangement – ud over en middag m.v. skal man enten ”tage chancen” eller anmode om et bindende svar hos SKAT (godkendelse af udgifterog arrangement). Husk dog at det er arbejdsgiverens ansvar at indberette medarbejdergoder over kr. 1.100 til SKAT.

Der er ingen tvivl om at ture til udlandet, som alt andet lige vil være lidt dyrere end arrangementer i Danmark, de vil blive beskattet. Som vi ser af ovenstående afgørelse, vil arrangementer i Danmark altså også blive beskattet. Et andet spørgsmål, som jeg ofte får: ”hvor meget fagligt skal der til for at SKAT accepterer udgiften til f.eks. et weekendarrangement?” 

Det skal virkelig være reelt fagligt og af en ”vis” varighed. Det er ikke nok med et lille indlæg på 1 time i løbet af weekenden, hvor ledelsen orienterer om fremtiden og ikke mere. 

Artiklen er skrevet og hentet fra FSR.dk 

 

Skrevet af Søren Engers Pedersen, Momsdirektør i TimeTaxMoms A/S

De fleste revisorer, rådgivere m.fl., er opmærksomme på sondringen mellem på den ene side lønmodtagere og den anden side selvstændigt erhvervsdrivende. Sondringen er i det store og hele den samme skattemæssigt og momsmæssigt. Anderledes forholder det sig med honorarmodtagere (B-indkomst), hvor den momsmæssige opfattelse er en helt anden.

Honorarindtægter anses skattemæssigt for at være B-indkomst. Honorarmodtageren skal selv beregne skat og arbejdsmarkedsbidrag mv.

Momsmæssigt kendes begrebet honorarmodtager ikke. Eftersom momsloven kun sondrer mellem lønmodtagere (A- indkomst) og selvstændigt erhvervsdrivende (selvstændig økonomisk virksomhed), anses honorarmodtagere for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, og er dermed omfattet af momslovens og/eller lønsumsafgiftslovens bestemmelser.

Skatterådet tog i SKM2016.343.SR stilling til aktiviteter i form af blogindlæg om tøj, sko mv., som blev offentliggjort af en blogger. I kraft af en samarbejdsaftale med et netværk modtog hun løbende honorar for de offentliggjort artikler. Skatterådet anerkendte, at der var tale om B-indkomst i skattemæssig forstand. Men momsmæssigt anså Skatterådet bloggeren for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, hvorved hun var omfattet af momslovens bestemmelser.

Afgørelsen var uden konsekvenser for bloggeren. Men det skal ses i sammenhæng med, at hendes aktiviteter havde karakter af journalistisk virksomhed, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, hvilket samtidig betød, at hun var fritaget for lønsumsafgift.

Men afgørelsen indebærer, at der i alle tilfælde skal ske en selvstændig momsmæssig vurdering af honorarmodtagere i forhold til momsloven og lønsumsafgiftsloven.

Den momsmæssige vurdering

Når en honorarmodtager momsmæssigt anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, skal der ske en konkret vurdering af karakteren af de udøvede aktiviteter.

Hvis honorarmodtagerens aktiviteter er omfattet af en af fritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, skal der efterfølgende ske en vurdering af, om der i stedet indtræder pligt til at betale lønsumsafgift.

En del honorarmodtagere vil være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, som fritager honorarer for kunstnerisk udøvelse. Fritagelsen omfatter blandt andet:

- Skuespillere, musikere og andre scenekunstnere

- Journalister, journalistisk virksomhed, eksempelvis bloggere, jf. ovenfor

- Foredragsholdere, der ikke har karakter af egentlig undervisning

- Forfattere og i visse tilfælde også oversættere (oversættelse af skønlitteratur)

Fritagelsen kan være vanskelig at afgrænse, når der er tale om eksempelvis filminstruktører og tilsvarende funktioner, eller når en kunstmaler anvender en underleverandør til at udforme en del af et værk, og hvor arbejdet dels har en kreativ vinkel, dels har en række mere eller mindre bundne forpligtelser. Der er ikke tolkningsbidrag, som giver et klart bud på rækkevidden af fritagelsen, så snart man bevæger sig væk fra de udøvende kunstnere, men et kommende bindende svar kan måske give et fingerpeg om holdningen hos SKAT.

Hvis et honorar dækker over kunstnerisk virksomhed, er det fritaget for såvel moms som lønsumsafgift.

Hvis en honorarmodtager udfører undervisningsopgaver, vil disse som udgangspunkt være fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Det gælder frem for alt ved undervisning på folkeskoler, gymnasier, universiteter mv.

Er undervisningen momsfri, indtræder i stedet pligt til at betale lønsumsafgift, hvis honorarmodtagerens lønsumsafgiftsgrundlag (lønsum + overskud) overstiger 80.000 kr. årligt.

Efter praksis anses personlige trænere, som modtager B-indkomst, også for at være fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, og omfattes dermed af lønsumsafgiftspligt.

Momslovens øvrige fritagelser i § 13 kan ligeledes være relevante for honorarmodtagere, men det forekommer sjældnere.

Hvis en ydelse ikke er omfattet af fritagelserne, skal honorarmodtageren momsregistreres og afregne moms af ydelsen. Det gælder ydelser, som har karakter af konsulenthonorar, ligesom det i visse tilfælde gælder undervisning, som ikke har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning/uddannelse.

Kun hvis de årlige honorarindtægter kan holdes under momslovens bagatelgrænse på 50.000 kr., kan momsregistrering undlades.

Det giver en problemstilling i forhold til den skattemæssige håndtering, idet der momsmæssigt er krav om fremsendelse af faktura, når der leveres en momspligtig ydelse. Faktureringspligten påhviler også en honorarmodtager, som leverer momspligtig undervisning eller konsulentbistand.

Afrunding

Det er uheldigt, at man ikke moms- og skattemæssigt har en fælles anskuelse af begrebet honorarmodtagere, og der er ingen tvivl om, at netop den forskellige anskuelse volder ganske store problemer i praksis.

Til problemets omfang bidrager desværre også det forhold, at SKAT ikke har haft fokus på problemstillingen, hvilket betyder at der ikke findes styresignaler, vejledninger eller andet, som kan anvendes ved vurdering og håndtering af problemstillingen.

Det forekommer nærliggende, at ændre den momsmæssige praksis, så man anerkendte, at honorarmodtagere var sidestillet med lønmodtagere og dermed udenfor momslovens anvendelsesområde. Men da momsreglerne er bundet op på EU's momsdirektiv, er det nok tvivlsomt, om der er hjemmel til en sådan løsning.

I stedet bør SKAT overveje udsendelse af et styresignal, hvori de gennemgår praksis og i den forbindelse anviser, hvordan en honorarmodtager i praksis kan leve op til kravene i såvel skatte- som momslovgivningen.

Ovenstående artikel er produceret af FSR - Besøg website her 

 

Af Momsdirektør Søren Engers Pedersen, TimeTax Moms
Momsloven har en fritagelse for kunstnerisk virksomhed, som i praksis har betydet, at tatovører, som tegnede i frihånd, var fritaget for moms. Men nu har Landsskatteretten afsagt en kendelse, som stort set udelukker tatovører fra, at være omfattet af fritagelsen.
 

Frihåndstatovører har i praksis været omfattet af fritagelsen for kunstneriske aktiviteter, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, hvorimod der var momspligt for tatovører, som tegnede efter skabelon. 

I en nylig kendelse fra Landsskatteretten har retten imidlertid truffet en afgørel- se, som stort set udelukker, at en tatovør kan være omfattet af fritagelsen.

I sagen var der tale om en tatovør, som tegnede i frihånd. Motiverne blev skabt efter kundens ideoplæg og der blev udformet et unikt design til hver kunde. Som tatovør har han modtaget en række præmier og priser i forbindelse med messer, tattoo conventions og andre begivenheder. Derudover foreligger en udtalelse fra formanden for de uafhængige tatovører i Danmark, som bekræftede, at han udførte sine arbejder med et højt teknisk og originalt niveau.

Ikke desto mindre når retten til det resultat, at tatovøren er fuldt momspligtig. Retten begrunder det med følgende bemærkninger:

”Der er herved bl.a. henset til, at klageren ikke har dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort den håndværksmæssige og billedmæssige kvalitet af de leverede ydelser, eller at de leverede ydelser er et resultat af kunstnerisk virksomhed.”

Med denne kendelse må hovedparten af tatovørerne i Danmark nu indstille sig på, at de bliver omfattet af momspligt efter momslovens almindelige regler. Kun i helt særlige tilfælde vil de kunne fritages, og det forudsætter som minimum en udtalelse fra en kunstsagkyndig.

Det forekommer mærkværdigt, at man stiller så høje krav til tatovører, hvis deres håndtegnede tatoveringer skal være fritaget for moms. Når der er tale om malerier eller skulpturer, vil man næppe anfægte, at der er tale om kunstværker, uanset den kunstneriske kvalitet, ligesom man jo heller ikke bedømmer, om en forfatters bogudgivelse har en vis litterær værdi.

Om sagen indbringes for domstolene ved vi endnu ikke, men som vi ser det, er det helt oplagt, at forsøget bør gøres. Om ikke andet, så vil det sikre, at der kommer helt klare retningslinjer på området. Landsskatterettens kendelse efterlader for meget tvivl, fordi den på dette ene område stiller krav til den kunstneriske kvalitet, hvilket ikke er et tema for så vidt angår andre kunstarter –men det kan jo være, at det er på vej. 

 
 
Dronning Olgas Vej 43A - 2000 Frederiksberg - Tel.: 44 922 622