Skrevet af Søren Engers Pedersen, Momsdirektør i TimeTaxMoms A/S

De fleste revisorer, rådgivere m.fl., er opmærksomme på sondringen mellem på den ene side lønmodtagere og den anden side selvstændigt erhvervsdrivende. Sondringen er i det store og hele den samme skattemæssigt og momsmæssigt. Anderledes forholder det sig med honorarmodtagere (B-indkomst), hvor den momsmæssige opfattelse er en helt anden.

Honorarindtægter anses skattemæssigt for at være B-indkomst. Honorarmodtageren skal selv beregne skat og arbejdsmarkedsbidrag mv.

Momsmæssigt kendes begrebet honorarmodtager ikke. Eftersom momsloven kun sondrer mellem lønmodtagere (A- indkomst) og selvstændigt erhvervsdrivende (selvstændig økonomisk virksomhed), anses honorarmodtagere for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, og er dermed omfattet af momslovens og/eller lønsumsafgiftslovens bestemmelser.

Skatterådet tog i SKM2016.343.SR stilling til aktiviteter i form af blogindlæg om tøj, sko mv., som blev offentliggjort af en blogger. I kraft af en samarbejdsaftale med et netværk modtog hun løbende honorar for de offentliggjort artikler. Skatterådet anerkendte, at der var tale om B-indkomst i skattemæssig forstand. Men momsmæssigt anså Skatterådet bloggeren for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, hvorved hun var omfattet af momslovens bestemmelser.

Afgørelsen var uden konsekvenser for bloggeren. Men det skal ses i sammenhæng med, at hendes aktiviteter havde karakter af journalistisk virksomhed, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, hvilket samtidig betød, at hun var fritaget for lønsumsafgift.

Men afgørelsen indebærer, at der i alle tilfælde skal ske en selvstændig momsmæssig vurdering af honorarmodtagere i forhold til momsloven og lønsumsafgiftsloven.

Den momsmæssige vurdering

Når en honorarmodtager momsmæssigt anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, skal der ske en konkret vurdering af karakteren af de udøvede aktiviteter.

Hvis honorarmodtagerens aktiviteter er omfattet af en af fritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, skal der efterfølgende ske en vurdering af, om der i stedet indtræder pligt til at betale lønsumsafgift.

En del honorarmodtagere vil være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, som fritager honorarer for kunstnerisk udøvelse. Fritagelsen omfatter blandt andet:

- Skuespillere, musikere og andre scenekunstnere

- Journalister, journalistisk virksomhed, eksempelvis bloggere, jf. ovenfor

- Foredragsholdere, der ikke har karakter af egentlig undervisning

- Forfattere og i visse tilfælde også oversættere (oversættelse af skønlitteratur)

Fritagelsen kan være vanskelig at afgrænse, når der er tale om eksempelvis filminstruktører og tilsvarende funktioner, eller når en kunstmaler anvender en underleverandør til at udforme en del af et værk, og hvor arbejdet dels har en kreativ vinkel, dels har en række mere eller mindre bundne forpligtelser. Der er ikke tolkningsbidrag, som giver et klart bud på rækkevidden af fritagelsen, så snart man bevæger sig væk fra de udøvende kunstnere, men et kommende bindende svar kan måske give et fingerpeg om holdningen hos SKAT.

Hvis et honorar dækker over kunstnerisk virksomhed, er det fritaget for såvel moms som lønsumsafgift.

Hvis en honorarmodtager udfører undervisningsopgaver, vil disse som udgangspunkt være fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Det gælder frem for alt ved undervisning på folkeskoler, gymnasier, universiteter mv.

Er undervisningen momsfri, indtræder i stedet pligt til at betale lønsumsafgift, hvis honorarmodtagerens lønsumsafgiftsgrundlag (lønsum + overskud) overstiger 80.000 kr. årligt.

Efter praksis anses personlige trænere, som modtager B-indkomst, også for at være fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, og omfattes dermed af lønsumsafgiftspligt.

Momslovens øvrige fritagelser i § 13 kan ligeledes være relevante for honorarmodtagere, men det forekommer sjældnere.

Hvis en ydelse ikke er omfattet af fritagelserne, skal honorarmodtageren momsregistreres og afregne moms af ydelsen. Det gælder ydelser, som har karakter af konsulenthonorar, ligesom det i visse tilfælde gælder undervisning, som ikke har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning/uddannelse.

Kun hvis de årlige honorarindtægter kan holdes under momslovens bagatelgrænse på 50.000 kr., kan momsregistrering undlades.

Det giver en problemstilling i forhold til den skattemæssige håndtering, idet der momsmæssigt er krav om fremsendelse af faktura, når der leveres en momspligtig ydelse. Faktureringspligten påhviler også en honorarmodtager, som leverer momspligtig undervisning eller konsulentbistand.

Afrunding

Det er uheldigt, at man ikke moms- og skattemæssigt har en fælles anskuelse af begrebet honorarmodtagere, og der er ingen tvivl om, at netop den forskellige anskuelse volder ganske store problemer i praksis.

Til problemets omfang bidrager desværre også det forhold, at SKAT ikke har haft fokus på problemstillingen, hvilket betyder at der ikke findes styresignaler, vejledninger eller andet, som kan anvendes ved vurdering og håndtering af problemstillingen.

Det forekommer nærliggende, at ændre den momsmæssige praksis, så man anerkendte, at honorarmodtagere var sidestillet med lønmodtagere og dermed udenfor momslovens anvendelsesområde. Men da momsreglerne er bundet op på EU's momsdirektiv, er det nok tvivlsomt, om der er hjemmel til en sådan løsning.

I stedet bør SKAT overveje udsendelse af et styresignal, hvori de gennemgår praksis og i den forbindelse anviser, hvordan en honorarmodtager i praksis kan leve op til kravene i såvel skatte- som momslovgivningen.

Ovenstående artikel er produceret af FSR - Besøg website her 

 

Af Momsdirektør Søren Engers Pedersen, TimeTax Moms
Momsloven har en fritagelse for kunstnerisk virksomhed, som i praksis har betydet, at tatovører, som tegnede i frihånd, var fritaget for moms. Men nu har Landsskatteretten afsagt en kendelse, som stort set udelukker tatovører fra, at være omfattet af fritagelsen.
 

Frihåndstatovører har i praksis været omfattet af fritagelsen for kunstneriske aktiviteter, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, hvorimod der var momspligt for tatovører, som tegnede efter skabelon. 

I en nylig kendelse fra Landsskatteretten har retten imidlertid truffet en afgørel- se, som stort set udelukker, at en tatovør kan være omfattet af fritagelsen.

I sagen var der tale om en tatovør, som tegnede i frihånd. Motiverne blev skabt efter kundens ideoplæg og der blev udformet et unikt design til hver kunde. Som tatovør har han modtaget en række præmier og priser i forbindelse med messer, tattoo conventions og andre begivenheder. Derudover foreligger en udtalelse fra formanden for de uafhængige tatovører i Danmark, som bekræftede, at han udførte sine arbejder med et højt teknisk og originalt niveau.

Ikke desto mindre når retten til det resultat, at tatovøren er fuldt momspligtig. Retten begrunder det med følgende bemærkninger:

”Der er herved bl.a. henset til, at klageren ikke har dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort den håndværksmæssige og billedmæssige kvalitet af de leverede ydelser, eller at de leverede ydelser er et resultat af kunstnerisk virksomhed.”

Med denne kendelse må hovedparten af tatovørerne i Danmark nu indstille sig på, at de bliver omfattet af momspligt efter momslovens almindelige regler. Kun i helt særlige tilfælde vil de kunne fritages, og det forudsætter som minimum en udtalelse fra en kunstsagkyndig.

Det forekommer mærkværdigt, at man stiller så høje krav til tatovører, hvis deres håndtegnede tatoveringer skal være fritaget for moms. Når der er tale om malerier eller skulpturer, vil man næppe anfægte, at der er tale om kunstværker, uanset den kunstneriske kvalitet, ligesom man jo heller ikke bedømmer, om en forfatters bogudgivelse har en vis litterær værdi.

Om sagen indbringes for domstolene ved vi endnu ikke, men som vi ser det, er det helt oplagt, at forsøget bør gøres. Om ikke andet, så vil det sikre, at der kommer helt klare retningslinjer på området. Landsskatterettens kendelse efterlader for meget tvivl, fordi den på dette ene område stiller krav til den kunstneriske kvalitet, hvilket ikke er et tema for så vidt angår andre kunstarter –men det kan jo være, at det er på vej. 

 
 

Grænsetilfælde....

 

Af Momsrådgiver Søren Engers Pedersen

Julen nærmer sig hastigt, og der skal købes flittigt ind til julefrokoster og andre sammenkomster, julegaverne ikke at forglemme.

Traditionelt er det også ”højtid” for grænsekøbmændene som stadig kan sælge masser af populære varer til billige penge. Det gælder særligt den dansk/tyske handel, men efter at den svenske krone for nylig har taget et dyk, kan der også gøres fordelagtige indkøb i Sverige.

Men hvilke regler og begrænsninger gælder?

Privatpersoner

Hvis man som privatperson køber ind til eget forbrug, kan der med få begrænsninger foretages indkøb, uden at det udløser dansk moms eller danske afgifter. De få begrænsninger er følgende: 

  • 800 cigaretter eller 400 stk. cigaril- los eller 200 stk. cigarer eller 1 kg. røgtobak

  • 10 liter spiritus (over 22%)

  • 20 liter hedvin eller champagne/

    mousserende vin

  • 90 liter bordvin

  • 110 liter øl

- ”eget brug” skal tages bogstaveligt. Der må kun medtages til brug for husstand, til brug for egne fester o.lign. Hvis der medtages til andre, kan det udløse en pligt til at betale moms og afgifter og eventuelt en bøde oveni.

Det gælder også, hvis en medarbejder tager over grænsen og foretager indkøb til en personaleforening eller lignende, og får regningen dækket af foreningen. Dette er ulovligt og kan ligeledes medføre krav om moms/afgifter og en bøde oveni.

Erhvervsvirksomheder

En dansk virksomhed må under ingen omstændigheder købe varer på den anden side grænsen, uden at beregne dansk moms og danske afgifter, når varerne tages til Danmark. Der er pligt til at angive dansk moms af købene og der skal betales punktafgifter (vin-, spiritusafgift osv.)

Hvis der er tale om køb af julegaver til medarbejdere, kan den betalte danske moms ikke fradrages – her gælder de almindelige fradragsregler.

Hvis SKAT konstaterer, at en virksomhed har foretaget indkøb på den anden side af grænsen, og ikke har beregnet moms og afgifter i Danmark, vil der ske efteropkrævning og som oftest vil der også blive givet en klækkelig bøde.

Afrunding

Stort set hver eneste dag bliver der stoppet biler, der er fyldt godt op med grænsevarer, og hvor SKAT efterføl- gende sender en regning på moms/af- gifter, eventuelt ledsaget af en bøde.

Derfor er det en god ide, at sætte sig godt ind i reglerne, når man planlægger sine juleindkøb. 

Pas på når du modtager kontanter

 

 Artiklen er skrevet af cand.jur. Jakob D. Bernhoft fra RevisorJura

Det flyder med kontanter i samfundet i dag, til SKATs store ærgrelse. En stor del af disse er anskaffet helt lovligt gennem hårdt arbejde. Der er dog en betydelig andel der smutter forbi skattefars radar, og derved bliver brugt til at betale for sort arbejde, og andre lyssky aktiviteter. Det er vi som samfund naturligvis ikke interesseret i, og vores politikere gør hvad de kan, for at komme problemet til livs.

Det gør de ved at indføre forskellige regler, man som privatperson og erhvervsdrivende skal forholde sig til, hvis kontante betalinger indgår i ens dagligdag. Af særligt interessante regler vil her kunne nævnes 50.000 kr.- og 10.000 kr.(8.000 kr.)-reglen.

Begrundelsen for reglerne er, at der er en større risiko for, at så store kontante betalinger vil være relateret til hvidvask eller terrorfinansiering.

Kontant betaling skal i denne sammenhæng forstås som fysiske penge. En kontant betaling ved brug af dankort er ikke omfattet af reglerne, da den er foretaget elektronisk og bliver gemt digitalt. Man ønsker fra lovgivers side, at få så mange betalinger afviklet digitalt, så man har bedre muligheder for at følge hvor pengene kommer fra. 50.000 kr. reglen: Reglen er rettet mod erhvervsdrivende. Reglen indebærer, at erhvervsdrivende ikke må modtage kontant betaling for varer eller serviceydelser der overstiger 50.000 kr. Reglen gælder både ved enkeltstående betalinger og ved løbende betalinger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundne. Dvs. at man ikke bare kan dele en betaling for eksempelvis en bil op i tre lige store dele, der hver især er under 50.000 kr., og derved omgås reglen. Løbende betalinger, som eksempelvis husleje, vil dog ikke være omfattet af reglen, og kan frit betales kontant. Det er først hvis betalingen for en enkelt måned overstiger 50.000 kr., at der vil opstå et problem. 

Overholder man ikke denne regel, vil man som udgangspunkt få en bøde på 25 % af den del af beløbet der overstiger grænsen på 50.000 kr., dog minimum 10.000 kr. Så det kan gå hen at blive rigtig dyrt, også selvom man kun overskrider grænsen med et mindre beløb.

Står man som erhvervsdrivende i den situation, at kunden kommer med en stor pose kontanter til betaling af en vare eller ydelse, bør man derfor nægte at modtage betalingen. Hvis man som sælger nægter en sådan betaling, og kunden ikke har mulighed for at betale elektronisk i øjeblikket, er man i sin fulde ret til at bede ham om, at vende tilbage senere med betaling over eksempelvis netbank eller ved brug af girokort.

Det er klart, at man som sælger gerne vil levere varen til tiden, da en længere opbevaring typisk medfører, at man er ansvarlig for varen i længere tid - men man udleverer naturligvis ikke en vare før man har fået betaling.

Det gør sig dog ikke gældende i situationer som denne. Man kan som sælger undgå at blive ansvarlig for, at varen bliver beskadiget eller helt går til grunde, ved at man tydeligt markerer hvilke varer der tilhører kunden. Kunden kan i en sådan situation ikke efterfølgende stille krav om erstatning, hvis der eksempelvis sker indbrud på lageret om natten og varen bliver stjålet, så længe sælger har taget de forholdsregler han ellers ville - sikkert aflåst alle døre og vinduer med godkendte låse.

Det skal dog siges, at kontanter stadigvæk er et lovligt betalingsmiddel. Hvis man an som erhvervsdrivende tager i mod en kontant betaling, er aftalen lovligt opfyldt, også selvom der er betalt mere end 50.000 kr. i kontanter. Det er derfor sælgers ansvar, at sørge for ikke at tage imod for høje kontante betalinger.

10.000 kr.-reglen (8.000 kr.-reglen): Der gælder i dag en regel om, at hvis man betaler en regning kontant, både for fysiske genstande og serviceydelser, der overstiger 10.000 kr., vil man risikere at skulle betale den skat og moms virksomheden ellers var forpligtet til, hvis de ikke indberetter den korrekt.

Det betyder, at selvom man i god tro har betalt for en genstand eller ydelse med kontanter, kan man ende med, at skulle betale den skat og moms, som sælgeren ellers ville være forpligtet til, såfremt han snyder SKAT.

For at undgå at komme i en situation, hvor man bliver opkrævet ekstra skat eller moms, har man indtil nu skulle indberette, at man har betalt virksom- hed X 10.000 kr. eller over. 

Samtlige partier i Folketinget er blevet enige om en ændring af denne regel.

Med de nye regler vil beløbsgrænsen blive sat ned til 8.000 kr.

Nedsættelsen af beløbet medfører samtidig en lempelse af kravene til dig som køber. Man vil fremover kunne sikre sig ved, at sørge for at få en faktura på betalingen. Man er derfor ikke længere tvunget til, at skulle registrere den kontante betaling på SKATs hjemmeside.

Betaling af fakturaer for over 10.000 kr. inkl. moms kontant: I forlængelse af ovenstående regel, skal man som virksomhed være opmærksom på, at betaler man en faktura på over 10.000 kr. inkl. moms kontant, skal man, for at kunne få fradrag for udgiften, indberette det til skat. Man risikerer også her, at skulle betale den skat og moms, som sælgeren af varen eller ydelsen er ansvarlig for, hvis de ikke selv indberetter det.

Indberetningen skal ske senest i forbindelse med virksomheders indberetningsfrist den 1. juli.

Forskellen fra den ovennævnte regel er her, at også løbende ydelser er omfattet af reglen. Dvs. at hvis man har løbende udgifter over et år for over 10.000 kr. inkl. Moms i alt, skal alle betalingerne indberettes.

Det vil gøre sig gældende i situationer hvor man har månedlige udgifter til rengøring eller vagtværn. Selvom den månedlige ydelse kun er 1.000 kr., vil det samlede beløb overstige 10.000 kr. inkl. moms over et helt år, og man vil skulle indberette alle betalingerne til SKAT.

Disse regler kan virke utroligt uoverskuelige og meget omfangsrige, i forhold til hvad der bliver krævet af en som virksomhed eller privatperson. Men løsningen er dog simpel: Betal alle dine fakturaer elektronisk, herunder ved brug af dankort.

 

Mulighed for adressebeskyttelse i CVR

 

Skrevet af Cand.Jur og specialist hos revisorjura, Jakob Dedenroth Bernhoft

I december 2017 vedtog Folketinget en lov om ændringer til Det Centrale Virksomhedsregister, der bl.a. betyder at der er blevet mulighed for at undgå offentliggørelse af private adresser i CVR, selvom personen er pligtig til at lade sig registrere. Loven er trådt i kraft pr. 1. januar 2018, og det er derfor allerede nu muligt at opnå adressebeskyttelse i CVR. Lovændringen bunder i et politisk ønske om en mere tidssvarende CVR-lov.

Tidligere har det kun været muligt at opnå adressebeskyttelse i CVR, hvis et særligt beskyttelsesværdigt hensyn kunne dokumenteres. Dokumentationskravet var svært at opfylde, og adressebeskyttelsen blev kun givet undtagelsesvist. Derimod har det været muligt for alle at få adressebeskyttelse i CPR, dvs. at få hemmelig adresse, således at adressen ikke må udleveres fra CPR til private. Dette har blot krævet at man har henvendt sig til sin bopælskommune. Der har på flere måder været udtrykt utilfredshed med den manglende sammenhæng mellem de to registre, ligesom flere har været utrygge ved den åbne adgang til deres privatadresse.

Nye regler

De nye regler medfører at adressebeskyttelse fra CPR overføres direkte til CVR. Det bliver dermed kun nødvendigt at registrere adressebeskyttelse ét sted, for at være omfattet af beskyttelsen både i CPR og CVR. Samtidig fjernes dokumentationskravet og betingelserne for at opnå adressebeskyttelse, der nu kan ske uden særlige beskyttelsesværdige hensyn. Det er dog kun muligt at opnå adressebeskyttelse af privatadresser, hvilket vil sige at virksomhedens adresse altid vil være offentliggjort i CVR.

Opnåelse af adressebeskyttelse:

For at undgå at få offentliggjort sin private adresse i CVR, skal man registreres for navne-

og adressebeskyttelse i CPR efter § 28 stk. 1 i CPR-loven. De to registrer hænger herefter sammen, så adressen efter registreringen heller ikke offentliggøres i CVR. Hvis man alene ønsker adressebeskyttelse i CPR, er det muligt at anmode Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i CVR.

 

Der kan være mange legitime grunde til at ønske adressebeskyttelse fx:

  • Kontakt gennem arbejdet med psykisk syge, kriminelle eller udsatte personer

  • Arbejde inden for en branche med adgang til store værdier

  • Personlige årsager som hensyn til voldelige ex-partnere 

  

Personer uden et CPR-nummer: Når man ikke har et CPR-nummer, og derfor ikke findes i CPR, kan man heller ikke registrere navne- og adressebeskyttelse på denne måde. Ifølge de nye regler, kan man i stedet anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i CVR.

Gyldighed: Navne- og adressebeskyttelse gælder efter CPR-loven for ét år ad gangen. Beskyttelsen gælder for samme periode i CVR, som i CPR og skal dermed fornys en gang om året. Det er op til den enkelte at sørge for at forny beskyttelsen, og efter nuværende fremgangsmåde sendes der ikke varsel om at beskyttelsen ophøre. Det er således op til den enkelte at huske at forny beskyttelsen rettidigt, da adressen ellers bliver offentligt tilgængelig både i CVR og CPR efter et år.

Fortsat krav om registrering

Det er kun reglerne om offentliggørelse af adresser i CVR, der ændres med de nye regler. Det betyder at der fortsat skal ske registrering af navn og privatadresse i CVR, hvis man er legal eller reel ejer af en virksomhed, hvis man er tegningsberettiget, fuldt ansvarlig deltager eller hvis man er medlem af direktionen eller bestyrelsen. Hvis man er adressebeskyttet, er privatadressen blot ikke længere offentlig tilgængelig på www.cvr.dk.

Offentlige myndigheder vil derfor fortsat have adgang til de registrerede adresseoplysninger, uanset om de er adressebeskyttede eller ej. Private har også mulighed for at få udleveret en beskyttet adresse, hvis vedkommende kan dokumentere et forfaldent retskrav eller en anden retlig interesse herfor.

Gennemsigtighed eller beskyttelse af privatlivet?
At der stadig skal ske registrering og at offentlige myndigheder har adgang til oplysningerne, trods adressebeskyttelse hænger tæt sammen med formålet for CVR, der er at skabe generel gennemsigtighed i det danske erhvervsliv. For at Danmark lever op til sine EU-forpligtelser, skal offentlighedskravet overholdes, hvilket indebære at oplysninger, der kan sikre identiteten på personer knyttet til kapitalselskaber, skal kunne indhentes efter anmodning. Det har vi i Danmark CVR til, hvor offentliggørelse af personoplysninger skaber gennemsigtighed om, hvilke personer, der er eller har været tilknyttet, hvilke virksomheder. Der offentliggøres både navn og adresse for at sikre en entydig identifikation af den pågældende. Især for private, der ikke har adgang til personnumre, er det væsentligt at

kunne skelne personer med samme navn fra hinanden på fx adresseoplysninger. Identifikationen kan fx være anvendelig, når der er behov for at finde den tegningsberettigede, hvis man ønsker at gøre krav gældende mod en virksomhedsdeltager eller til en vurdering af, hvorvidt man ønsker at indlede et samarbejde med den pågældende personkreds.

Heroverfor står hensynet til beskyttelse af privatlivet, som bliver mere og mere aktuelt, fordi oplysninger bliver lettere tilgængelige på især internettet. På www.cvr.dk kan alle søge oplysninger, uden at anmode om det. Erhvervsministeren har udtalt at man med de nye regler, har ”fundet en rigtig god balance” mellem de to hensyn.

Opdatering og tidsbegrænsninger i CVR

Tidligere har oplysninger i CVR været offentliggjort til evig tid, og de er blevet opdateret indtil 10 år efter ophøret af en registeret persons seneste tilknytning til en virksomhed. Med de nye regler opdateres oplysningerne kun i 3 år efter sidste aktive tilknytning til en virksomhed, mens de dog stadig er offentliggjort uden tidsbegrænsning. Det gælder selvfølgelig kun for adresser, der ikke er beskyttede, og for navneoplysninger.

Aktualitet og relevans

Muligheden for adressebeskyttelse kan være særlig aktuel i forbindelse med det nye register over reelle ejere, hvor flere personer end tidligere nu skal registreres og flere typer af virksomheder skal grundregistreres. Det er især væsentligt at være opmærksom på at betingelserne for at få adressebeskyttelse forsvinder, således at det nu også er muligt at opnå adressebeskyttelse i CVR alene med baggrund i personlige årsager. Det er derfor relevant at gøre alle kunder opmærksomme på de nye regler, og samtidig huske at informere om at navne- og adressebeskyttelsen kun gælder for ét år ad gangen. 

Ovenstående artikel er produceret af FSR - Besøg website her 

Dronning Olgas Vej 43A - 2000 Frederiksberg - Tel.: 44 922 622