Årsopgørelse for 2018

Har du husket at få alt med på din årsopgørelse for 2018?

Af Per Ørtoft Jensen, Partner, PwC Denmark

Skal du have penge tilbage i skat, eller får du en ekstraregning?

PwC har samlet de væsentligste fradrag.

Har du en almindelig selvangivelse, ligger din årsopgørelse klar i din skattemappe på SKATs hjemmeside senest fra mandag den 11. marts 2019. Måske allerede i weekenden inden, hvis SKAT i lighed med tidligere år åbner for systemerne i weekenden op til den annoncerede åbning om mandagen. De fleste danskere kan med fordel tjekke deres årsopgørelse:

”Mange danskere overser vigtige fradrag, og man kan ikke regne med, at årsopgørelsen indeholder ens dine fradrag, da der er fradrag, som man selv skal indberette. SKAT kan også have fået forkerte oplysninger, så derfor er det en god ide bl.a. at gennemgå private renter, kørselsfradrag relateret til dit arbejde og arbejdsrejser, m.v.,” forklarer Per Ørtoft Jensen, skatteekspert og partner i PwC. Her er de væsentligste fradrag, som det er værd at holde øje med:

1. Håndværkerfradrag og servicefradrag

Du kan trække op til 12.000 kr. fra på selvangivelsen for arbejdsløn til visse såkaldt grønne håndværksydelser vedrørende dit hjem eller fritidsbolig, fx isolering af tag, gulv og ydermure, udskiftning af ruder, visse reparationsydelser mv. på energiforsyningsanlæg. Endvidere er der fradrag for visse omkostninger i forbindelse med tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm. Du kan se den fulde liste over godkendte ydelser på SKAT’s hjemmeside. Fradraget på 12.000 kr. gælder for hver person; dvs. et ægtepar eller samleverpar kan fratrække i alt 24.000 kr., men det skal fordeles med max. 12.000 kr. på hver person.

Derudover kan du trække op til 6.000 kr. fra pr. person i såkaldt servicefradrag, dvs. ydelser som rengøring, børnepasning, almindeligt havearbejde mv. Se den fulde liste på SKAT’s hjemmeside.

2. Husk kørslen til og fra arbejde

Hvis din samlede kørsel mellem hjem og arbejde overstiger 24 kilometer pr. dag, kan du få fradrag for befordring ud over denne bundgrænse. Dette befordringsfradrag er ikke nødvendigvis fortrykt på årsopgørelsen – og hvis det er fortrykt, er der alligevel grund til at regne det efter, idet det fortrykte beløb er udregnet på baggrund af nogle standarddata, som ikke nødvendigvis passer på din konkrete situation.

Befordringsfradraget er 1,94 kr. pr. km i 2018, dog kun 0,97 kr. pr. km for kørsel udover 120 km dagligt (medmindre du bor i en såkaldt udkantskommune; se listen på SKAT’s hjemmeside). Et godt tip er at beregne fradraget ud fra de faktiske antal kørte kilometer og ikke kilometerne efter ”fugleflugtslinjen”. Tjek derfor kilometerantallet, når du holder i din indkørsel og igen, når du holder ved din arbejdsplads; og husk at optælle det konkrete antal dage, hvor du har kørt turen i 2018.

3. Kost, logi og småfornødenheder som udsendt for forretningsrejse mv.

Er man på rejse i forbindelse med sit arbejde, er der mulighed for at få et fradrag for udgifter forbundet med kost og logi. Man skal være på rejse til et midlertidigt arbejdssted. Derudover skal afstanden fra den sædvanlige bopæl til det midlertidige arbejdssted være så stor, at man ikke har mulighed for at rejse frem og tilbage hver dag og tilbringe natten hjemme. Du kan også få fradrag for såkaldte småfornødenheder (fx en kop kaffe i lufthavnen og lign.) – 124,50 kr. pr. døgn i 2018 – uanset, om du har haft sådanne udgifter eller ej, og selvom din arbejdsgiver har refunderet dine udgifter til dagens tre måltider. Det maksimale fradrag er 24.700 kr. i 2018. Se satser mv. på SKAT’s hjemmeside.

4. Husk fradrag på privat gæld

Har du lånt penge privat, har du fradrag for renterne. Du kan også få fradrag for stiftelsesprovision, hvis løbetiden er under to år. Der er særlige regler, hvis provisionen er mere end 2,5 pct. af lånebeløbet.

5. Tjek pensionsindbetalinger

Sørg for, at indskud på ratepension ikke overstiger fradragsgrænsen på 54.700 kr. Er grænsen overskredet, bør du bede bank eller pensionsselskab om at få overført til fx en fradragsberettiget livrenteordning; eller du kan vælge at få beløbet tilbagebetalt og dermed ikke få fradrag.

6. Fradrag for donationer til velgørende organisationer

Hvis du har indbetalt til velgørenhed til eksempelvis Børnefonden, Amnesty International eller Kræftens Bekæmpelse, skal du tjekke, om organisationerne har indberettet beløbene til SKAT. Du kan nemlig kun få fradrag, hvis organisationerne har indberettet dine bidrag til SKAT. Du har fradrag for det indbetalte beløb, dog højst 15.900 kr. i alt i 2018.

7 Har du lagt dit lån om i 2018?

Har du omlagt realkreditlån, skal man typisk stille en bankgaranti. Det vil sige, at man betaler en garantiprovision til banken, der kan trækkes fra i skat, men beløbet er ikke altid blevet indberettet til SKAT. Det samme gælder for stiftelsesprovision, hvis lånets løbetid er under 2 år; fx i forbindelse med omlægning, byggekredit mv.

8 Boligkøb/salg – ejendomsværdiskat m.v. 

Ved køb af fast ejendom, beregnes der som udgangspunkt ejendomsværdiskat fra overtagelsesdatoen, men hvis du først flytter ind på et senere tidspunkt, skal du først betale ejendomsværdiskat fra indflytningstidspunktet. Tilsvarende gælder ved salg af fast ejendom, når man flytter ud før overtagelsesdagen. Har du i forbindelse med salg eller køb af en ejendom betalt nogle renter, eller fået nogle renter tilbage i forbindelse med en refusionsopgørelse, skal de også indberettes til SKAT.

9 Børne- og underholdsbidrag

Børne- og underholdsbidrag bliver alene indberettet til SKAT, hvis ordningen går via det offentlige, men mange fraskilte personer indgår selv bindende aftaler om børne- og underholdsbidrag. Disse personer skal selv sørge for at fratrække det fradragsberettigede bidrag på årsopgørelsen. Husk i den forbindelse, at ud af det årligt betalte beløb er et fast beløb på 1.872 kr. i 2018 ikke fradragsberettiget.

10 Har du restskat/overskydende skat for 2018?

Dag-til-dag renten på restskat for 2018, er på 2,2 % og beregnes dag-til-dag fra 1. januar 2019 indtil den dag, du betaler i 2019. Hvis du betaler efter den 1. juli 2019, beregnes denne dag-til-dag rente, men der lægges i stedet for 4,2 % procenttillæg til din restskat. Renter og procenttillæg til SKAT er ikke fradragsberettigede.

11 Gennemgå tab på aktier og aktiegevinster

Husk at kontrollere, om SKAT har oplysninger om din beholdning af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser. I modsat fald er der risiko for, at du ikke kan få fradrag for tab på børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser, når du en gang i fremtiden sælger disse.

12 Har du investeringer i udlandet?

Du skal selv selvangive dine indkomster fra udlandet, fx renteindtægter fra udenlandske bankkonti, aktieudbytter fra aktier i udenlandsk depot og kursgevinster i forbindelse med salg, idet udenlandske banker ikke foretager indberetning til Skat. Husk også, at der skal betales dansk ejendomsværdiskat af fast ejendom i udlandet, og man kan i visse tilfælde få nedslag for lignende skatter, som man har betalt i det land, hvor ejendommen er beliggende.

13 Deleøkonomien skal også (delvist) beskattes

Har du udlejet (værelser i) din bolig via Airbnb, er en andel er skattefri, mens resten er skattepligtig: Det skattefri bundfradrag på 28.000 kr. i 2018. Ved sommerhusudlejning er det skattefri bundfradrag 40.000 kr., hvis der udlejes gennem et bureau, som indberetter til SKAT; ellers er bundfradraget 11.000 kr. i 2018. Bytter man bolig med andre, skal man betale skat af værdien af den bolig, som man har byttet sig til. Ved udlejning af bil, lystbåd, campingvogn mv. er der et skattefri bundfradrag på 10.000 kr. i 2018. Ved sådan udlejningsindkomst beskattes 60% af den del af indkomsten, som overstiger bundfradragene.

Hvad med forskudsregistreringen 2019?

Det er altid en god idé, nu når man har fat i skattetallene, at se på om 2019 forskudsregistreringen ser korrekt ud. Hvis ikke, bør man få den justeret, så man ikke får en uventet skatteregning, når året er gået. Det kan også være, at man måske betaler for meget i skat, fx hvis man ikke har fået alle sine fradrag med på forskudsopgørelsen

 

Kom Gældsstyrelsen i forkøbet!

Af Thorbjørn Helmo Madsen, direktør, partner og skatterådgiver hos TimeTax A/S

Kom Gældsstyrelsen i forkøbet!

Som det fremgår af pressen, er gælden til det offentlige steget betydeligt. Skatte- og Gældsstyrelsen kritiseres fra alle sider for den manglende opkrævning.

Mange virksomheder har i flere år været vant til, at der ikke er blevet rykket for offentlig gæld. Det har bevirket, at en del virksomheder har benyttet Skattestyrelsen som bank – med udvidet trækningsret. Det er naturligvis ikke i orden, at man anvender Skattestyrelsen som kassekredit. Det er også den dyreste kassekredit, som man kan anvende. For mange virksomheder er gælden vokset til så store beløb, at det ikke er muligt at tilbagebetale indenfor en passende periode. Nu er Skatte- og Gældsstyrelsen kommet i gang. Mange virksomheder har allerede modtaget henvendelser, og andre vil modtage det i løbet af kort tid. Det er slut med at anvende Skatte-og Gældsstyrelsen som kassekredit, for nu skal pengene i ”kassen”! Hvis man  ikke reagerer på rykkere, risikerer man enten at blive udpantet eller blive erklæret konkurs.

Det gælder både selskaber og personer. Skatte- og Gældsstyrelsen anlægger en stram fremgangsmåde, og man skal ikke forvente, at man får en lang afdragsperiode. Vi vil derfor anbefale vore kunder at kontakte Skatte- og Gældsstyrelsen og få indgået aftaler om afdrag på gælden. Hvis man skylder større beløb, vil det være klogt at tilbyde et stort engangsbeløb og realistiske afdrag. Det er meget vigtigt, at aftalen om afdrag kan overholdes og at man samtidig betaler de nye skatter, moms m.v. til tiden – ellers ”falder hammeren”! 

Medmindre man har fuldstændig styr på økonomien, bør man få hjælp fra revisoren, til at få opstillet et budget, så man er sikker på, at afviklingen af gælden hænger sammen med den øvrige økonomi. Mange har desværre en tendens til at love mere, end økonomien kan holde til – det kan være farligt. Et stort problem i dag er, at få styr på, hvor meget man skylder til Skattestyrelsen. Mange har en gæld i deres regnskab, men der er ofte løbet mange renter og gebyrer på gælden, som man ikke har registreret selv.

Anmod derfor Skatte- og Gældsstyrelsen om en samlet oversigt over gælden. De anvender flere systemer, så det er ofte vanskeligt at få et samlet overblik. Du skal se at komme i gang med afviklingen af gælden – hvis du og din virksomhed vil overleve økonomisk! 

 

Udpluk af skattesatser, skatteprocenter og beløbsgrænser for 2019

Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for blandt andet personfradrag, beskæftigelsesfradrag, skattefrie godtgørelser og topskat i 2019

  • Procenten for bundskat ligger på 12,16%, og er steget fra 11,13% i 2018.
  • Procenten for topskat ligger på 15%, og topskattegrænsen hæves til 513.400 kroner (498.900 i 2018). 
  • Skatteloftet for personlig indkomst er fastsat til 52,05%, hævet fra 52,02% i 2018.
  • Beskæftigelsesfradragsprocenten er fastsat til 10,10 %, og det maksimale beskæftigelsesfradrag stiger fra 34.300 kroner i 2018, til 37.200 kroner i 2019.
  • Personfradraget til voksne stiger fra 46.000 til 46.200 kroner, og personfra-draget for unge under 18 år stiger fra 34.500 i 2018 til 35.300 kroner i 2019.
  • Grænsen for indregning af restskat i følgende års skat stiger fra 20.100kr. i 2018 til 20.325 kroner i 2019. 
  • Rejsefradragsloftet stiger fra 27.400 kroner i 2018, til 28.000 kroner i 2019. 

Rejsegodtgørelse på kost og småfornødenheder stiger fra 498 til 509 kroner. For tillæg til særlige lande stiger det fra 156 til 159 kroner, mens grænsen for logi stiger fra 214 til 219 kroner i 2019. Grænsen for det maksimale fradrag for indskud på ratepension og ophørende alderspension stiger fra 54.700 til 55.900 kroner. På aldersopsparingsordninger kan der i 2019 maksimalt uden fradragsret indskydes 5.200 kroner årligt indtil 5 år før folkepensionsalderen, og 48.000 kroner årligt fra og med det 5. år før folkepensionsalderen. Det maksimale fradrag for gaver til almenvelgørende institutioner mv. stiger fra 15.900 til 16.300 kroner i 2019. 

Grænsen for afgiftsfrie gaver til nært-stående (børn og børnebørn) hæves fra 64.300 kroner til 65.700 kroner, mens grænsen ved gaver til svigerbørn stiger fra 22.500 til 23.000 kroner i 2019. Gaver fra arbejdspladsen har en bagatelgrænse på 1.200 kroner, og julegaver er fortsat afgiftsfrie op til 800 kroner. Andre arbejdsrelaterede goder hæves fra 6.100 kroner til 6.200 i 2019. Hvis man har fri telefon, computer og internet på sin arbejdsplads, vil det skattepligtige beløb i 2019 være 2.800 kroner, hvilket er det samme som i 2018. 

Den skattefrie kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil eller motorcykel indtil 20.000 km/år er fastsat til 3,56 kr./km, hvilket er en stigning på 2 øre i forhold til satsen i 2018. Ud over de 20.000 km/år ligger satsen på 1,98 kr./km, hvilket er en stigning på 4 øre. Kørsel på egen cykel eller knallert kan give en skatte-fri kørselsgodtgørelse på 0,53 kr./km. Værdien af fri bil ligger fortsat på 25% fra 160.000-300.000 kroner, og på 20% over 300.000 kroner. Dette var blot et udpluk af beløbsgrænserne gældende for år 2019. 

 

Beskatning af fri bil

Af Preben Meldgaard, TAXPARTNER A/S

Beskatning af fri bil
- oplyst beskatningsgrundlag

Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser

For blandt andet personfradrag, beskæftigelsesfradrag, skattefrie godtgørelser og topskat i 2019. En væsentlig overvejelse i forbindelse med, at arbejdsgiver erhverver en bil, som skal stilles til rådighed for medarbejderen eller hovedaktionæren, er beskatningsgrundlaget for fri bil.

Den skattepligtige værdi af fri bil

Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25% af den del af bilens værdi (afhængig af bilens alder på købstidspunktet), der ikke overstiger kr. 300.000, og 20% af resten. Værdien beregnes dog af mindst kr. 160.000, jfr. LL § 16 stk. 4. 

Den skattefrie kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil eller motorcykel indtil 20.000 km/år er fastsat til 3,56 kr./km, hvilket er en stigning på 2 øre i forhold til satsen i 2018. Ud over de 20.000 km/år ligger satsen på 1,98 kr./km, hvilket er en stigning på 4 øre. Kørsel på egen cykel eller knallert kan give en skatte-fri kørselsgodtgørelse på 0,53 kr./km. Værdien af fri bil ligger fortsat på 25% fra 160.000-300.000 kroner, og på 20% over 300.000 kroner. Dette var blot et udpluk af beløbsgrænserne gældende for år 2019. 

Den skattepligtige værdi af firmabil forøges med et miljøtillæg svarende til den årlige ejerafgift med tillæg af 50%. Ejerafgiftens størrelse er afhængig af bilens brændstofforbrug. Er bilen ikke omfattet af reglerne om ejerafgift, forhøjes den skattepligtige værdi i stedet med den årlige vægtafgift med tillæg af 50%. Miljøtillægget er eksklusive udligningstillægget (dieselbiler) og privatbenyttelsestillæg.

Bilen er højst 3 år på købstidspunktet

Beregningsgrundlaget for nye biler – herunder biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren mindre end tre år efter første indregistrering – er nyvognsprisen.

Ved nyvognsprisen forstås den faktiske købspris inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt fabriksmonteret tilbehør. Ekstraudstyr, der leveres og monteres af forhandleren og vises særskilt på fakturaen, indgår ikke i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil.

Beregningsgrundlaget udgør bilens nyvognspris i 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er sket. Værdi af fri bil beregnes som 25% af de første kr. 300.000 og 20% af værdien ud over kr. 300.000, dog altid mindst 25% af kr. 160.000. Efter de 36 måneder reduceres beregningsgrundlaget til 75% af nyvognsprisen, dog stadig min. kr. 160.000.

Bilen er over 3 år på købstidspunktet

Er bilen over tre år gammel på købstidspunktet – regnet fra datoen for første indregistrering – udgør beregningsgrundlaget for værdi af fri bil arbejdsgiverens købspris. 75%-reglen gælder ikke for brugte biler, som på anskaffelsestidspunktet er mere end tre år gamle, regnet fra første indregistrering. I hele brugsperioden skal værdi af fri bil beregnes på basis af købsprisen, men dog altid af minimum kr. 160.000.

En firmabil kan kun skifte fra at blive beskattet efter reglerne for nye biler til at blive be-skattet efter reglerne for brugte biler, hvis der reelt sker et ejerskifte.

Biler købt, med oplyst beskatningsgrundlag.

 I forbindelse med erhvervelse af en firmabil har det gennem mange år været en kendt model, at man lod bilforhandleren indregistrere bilen. Herefter blev den anvendt som ”demovogn” i en kort periode, hvorefter den endelige bruger købte bilen. Ved dette køb, fik man således oplyst en beskatningsværdi, som medarbejderen skulle anvende som beskatningsgrundlag for fri bil. Denne beskatningsværdi havde intet med den faktiske salgspris at gøre, idet den svarede til den værdi som bilforhandleren indregistrerede bilen til 1. gang, som importør.

Der foreligger en Byretsdom fra 7. Juni 2018 (SKM2018.331), som er indbragt for ØLD, hvor dette spørgsmål har været behandlet. I den pågældende sag, indregistrerede en bilhandler i maj 2010 (som importør) en Mercedes til en værdi på kr. 467.072. Bilen blev herefter stillet til rådighed for en medarbejder hos bilforhandleren, hvorefter den i juni 2011 blev solgt til et selskab for kr. 860.000 med henblik på at hovedaktionæren skulle anvende bilen som firmabil. Selskabet og hovedaktionæren fik ved købet oplyst, at beskatningsgrundlaget var kr. 467.072.

Det følger af LL § 16 stk. 4, 5. pkt. at værdien af biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 36 måneder efter første indregning, opgøres til den oprindelige nyvognspris i de 3 første år.Byretten finder, at begrebet ”nyvognspris” i LL § 16 stk. 4 må forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt. Man har her bl.a. lagt vægt på SKATs bemærkninger om at den anførte kundepris på kr. 467.072 udelukkende er fastsat ved en overdragelse fra producent til importør.

Det er ikke dokumenteret, hvad der nærmere har dannet grundlag for prissætningen ved overdragelse til importøren. I betragtning af, at bilen som brugt ca. 1 år senere blev solgt til selskabet for kr. 860.000 (eller næsten det dobbelte), finder SKAT (og dermed Byretten) det godtgjort, at beløbet på kr. 467.072 ikke afspejler bilens reelle værdi som ny. På den baggrund fastsættes beskatningsgrundlaget for bilen til kr. 860.000. Ovennævnte fremgangsmåde er set anvendt i en del tilfælde og det må derfor påregnes, at SKAT vil se nærmere på de tilfælde vedrørende fri bil, hvor selskabet køber bil til hovedaktionæren, som efterfølgende beskattes af fri bil – samtidig med at beskatningsgrundlaget ligger væsentlig under ”nyvognspris”.

Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at der i de enkelte sager kan være betragtelige forskelle. Således må det forventes, at sager hvor bilen oprindeligt har kørt i udlandet, før den indregistreres første gang i Danmark, har nogle helt andre aspekter. Eksempelvis er disse udstyret på en noget anden måde, ligesom det er meget forskelligt, hvornår ekstraudstyr er isat. Alle sager ligner således ikke.

 

Beskatningsgrundlag for fri bil, når den er leaset.

I mange tilfælde foretages arbejdsgivers erhvervelse af bil, som stillet til rådighed for arbejdstager, i form af leasing. I disse tilfælde skal medarbejderen fortsat beskattes af fri bil.

Der gælder heller ikke særlige regler for opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil ved såkaldt flexleasing, idet den fulde registreringsafgift indgår i beregningsgrundlaget. 75%-reglen gælder også for leasede biler. Hvis leasingselskabets fakturapris overstiger mindstebeskatningsprisen (importprisen + 9%), anvendes fakturaprisen som beregningsgrundlag for fri bil. Er fakturaprisen lavere end mindstebeskatningsprisen, anvendes mindstebeskatningsprisen ved opgørelsen.

Hvis leasingselskabet selv afgiftsberigtiger, skal man tage udgangspunkt i leasingselskabets indkøbspris tillagt omkostningerne ved en fuld registreringsafgiftsberigtigelse (leasingselskabets udgift til registreringsafgift) samt udgifterne til klargøring og indregistrering (”leveringsomkostninger”) og moms. Det bemærkes dog, at der gælder lempeligere regler for biler, leaset før 3. Oktober 2017. Er bilen mere end 3 år gammel ved leasingaftalens indgåelse, er det leasingselskabets anskaffelsespris, der skal anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, hvis leasingselskabet anskaffer bilen i tilknytning til leasingaftalens indgåelse.

Hvis arbejdsgiveren køber firmabilen ved leasingaftalens udløb, og bilen er mere end 3 år gammel regnet fra første indregistrering, er beregningsgrundlaget for værdi af fri bil arbejdsgiverens anskaffelsespris på købstidspunktet, selv om bilen både under og efter leasingaftalen bliver anvendt af den samme medarbejder. Det forudsættes dog, at der er tale om en reel handelsværdi i ”fri handel” og ikke blot restværdien ud fra hvad der er betalt i leasingydelse. Biler, som genleases 3 fulde år efter første indregistrering, skal værdiansættes som en ”gammel” bil.

Da der ikke foreligger en fakturapris, er det bilens markedsværdi på leasingtidspunktet, der skal bruges. Under alle omstændigheder kan opgørelse af en bils beskatningsgrundlag i forbindelse med fri bil, være ganske kompliceret, afhængigt af anskaffelsesmetoden. Uanset hvad der oplyses fra bilsælger eller leasingselskabet, vil det dog blive brugeren af bilen som mærker konsekvensen, hvis SKAT ikke anerkender beskatningsgrundlaget. 

Ny ferielov til SMV

Skrevet af: Chefjurist Lotte Skjoldemose, Visma Dataløn A/S

Ny ferielov til SMV

Hos DataLøn har en stor del af året 2018 gået med at undervise kunder i den nye ferielov. ”Hver gang vi opretter et nyt kursus, bliver pladserne revet væk”, fortæller chefjurist Lotte Skjoldemose, ”og jeg kan godt forstå det. Det er ikke bare lovgivning, der påvirker arbejdet i bogholderiet – det påvirker alle på arbejdsmarkedet, både medarbejdere og arbejdsgivere. Så de, der hver dag har ansvar for løn og regnskab vil rigtig gerne være et skridt foran, så de er klar til at arbejde efter den nye ferielov, og ikke mindst forklare den for deres medarbejdere”. ”Jeg plejer at starte min kurser med at berolige folk med, at når først vi er i gang med den nye ferieordning, vil de synes det er meget nemmere. Den er mere logisk, og så er administrationen lettere”.

Optjen og hold ferie samtidig

Først og fremmest har vi fået lidt ny terminologi, som er god at have på plads. For eksempel har vi fået ”Samtidighedsferie” og vi taler også om en ”Indefrysningsperiode”. I dag optjener vi vores feriedage i kalenderåret, og kan holde feriedagene fra den efterfølgende 1. maj og et år frem – altså forskudt ferie. Fra 1. september 2020 får vi samtidighedsferie. Det betyder, at vi kan holde feriedagene allerede i måneden efter, at vi har optjent dem. Ferien kan holdes i op til 4 måneder efter, at ferieåret er slut – det er den periode på 16 måneder, vi kalder ferieafholdelsesperioden. Vi optjener fortsat 2,08 feriedage om må-neden – eller 25 dage om året. 

Overgangsordningen 

Når vi går fra forskudt ferie til sam-tidighedsferie får vi et år, hvor alle lønmodtagere principielt får adgang til 2 x 25 feriedage: 25 opsparede feriedage fra det foregående år plus 25 feriedage som løbende bliver optjent i løbet af det første år på samtidighedsferie.

 

Her er de datoer, du skal forholde dig til overgangsperioden:

Lønmodtagernes Feriemidler

Fonden Lønmodtagernes Feriemidler er oprettet til at forvalte de indefrosne feriemidler. Arbejdsmarkedets Til-lægspension administrerer den daglige drift, og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er kapitalforvalter. Som virksomhed har man to mulig-heder for at afregne de 25 feriedage pr medarbejder:

1. Indbetale midlerne til Lønmodtagernes Feriemidler
2. Beholde pengene som en slags lån i lønmodtagernes Feriemidler

Man bestemmer selv, om man vil beholde pengene eller indbetale til fonden. Man kan dog kun vælge at be-holde pengene i virksomheden for medarbejdere, der har ferie med løn. Det samme er tilfældet for feriekortordninger uden feriekasser. Dem, der i dag indbetaler til Feriekonto og ferie-kortordninger med feriekasser, skal fortsat løbende indbetale.Hvis man vælger at holde pengene, har man ansvar for at sikre en årlig forrent-ning på en fastsat procentsats.

Hvor vidt man skal indbetale eller beholde pengene selv afhænger af virksomhedens økonomi, likviditet, ind- og udlånsrenter. Hvis man skal give nogle generelle anbefalinger, vil det være, at hvis virksomheden har indeståender, hvor man ikke får renteindtægter eller betaler negative renter, så vil det være en fordel at indbetale til fonden. Men hvis man betaler rente på lån eller kassekredit, der ligger over den rente, man skal betale til fonden, så bør man ikke indbetale. Man forventer en rente pt. på ca. 3 % pa. Men husk, at man ikke kun skal se likviditeten på kort sigt, det skal også være på lang sigt. Uanset om man overvejer den ene eller anden løsning, bør man drøfte sine økonomiske forhold med sin rådgiver og overveje de fremtidige finansierings-behov.

I forhold til virksomhedens regnskab, vil resultatopgørelsen blive påvirket på samme måde som i dag. Det vil sige, at feriepengeforpligtelsen løbende bliver omkostningsført. På balancen vil man løbende opgøre den samlede forpligtelse – det vil sige, at man optjener ferie, samtidig med at man afholder ferie. Med hensyn til indbetaling til fonden, så vil en indbetaling blot være en indbetaling, og man minimerer dermed forpligtelserne i balancen. Hvis man vælger at beholde pengene i virksomheden og dermed har en forpligtelse, vil det være en langfristet gældsforpligtelse i balancen, der i års-regnskabet skal opføres under posten “Anden gæld”. Dog skal den del af forpligtelsen, der forventes betalt inden for det kommende år efter balancedagen, præsenteres som kortfristet gæld efter de almindelige regler i årsregnskabsloven for opdeling af gæld i kort- og langfristet gæld.

Økonomiske konsekvenser for medarbejder 

Hvis man er ansat og holder ferie med løn, vil man i praksis ikke mærke til indefrysningsperioden. Men er man ansat med feriepenge, kan det få en skattemæssig betydning:

Udbetaler du feriepenge direkte til medarbejder

Hvis du udbetaler feriepenge eller feriegodtgørelse direkte til dine medarbejdere, så bliver reglerne for, hvornår medarbejderen skal betale skat af ferie-pengene ændret.I dag bliver der løbende afregnet skat af de optjente feriepenge i løbet af op-tjeningsåret. Fra 1. september 2019 og fremover, skal medarbejder først betale skat af feriepengene, når de bliver udbetalt. I forhold til de 25 indefrosne feriedage betyder det, at man først skal betale skat af dem, når de bliver udbetalt – alt-så når medarbejder får ret til folkepension. Feriepenge udbetalt via FerieKonto Afregner du feriepenge med Ferie-Konto, skal der betales skat af pengene i forbindelse med indbetalingen. Det betyder, at medarbejderen betaler skat nu, og først får pengene udbetalt, når han får ret til folkepension.

Samtidighedsferie 

Efter 1. september 2020 skal vi som sagt til at holde ferie i takt med, at vi optjener feriedagene. Flere har spurgt, hvorfor man ikke bare starter det nye ferieår 1. januar? Man har designet ferieordningen efter den måde, vi traditionelt holder ferie på her i Danmark. De fleste vil gerne have 3 ugers ferie om sommeren, en uges ferie i efteråret og en uge om vinteren. Så hvis vi starter med samtidighedsferie 1. januar, og vi optjener 2,08 ferie-dage om måneden, hvor mange dage har vi så optjent til vinterferien i uge 7? Ikke nok, vil de fleste nok mene.

Lad os tage et eksempel:

Efterårsferien ligger efter ferieåret er slut. Men fordi vi får ferieafholdelses-perioden kan Louise holde sin ferie uden at lave en aftale med sin arbejds-giver om overførsel af ferie.

Feriehindring 

Hvis Louise bliver forhindret i at holde sin ferie på grund af barsel, bliver op til 4 uger af hendes ferie automatisk over-ført til næste ferieafholdelsesperiode. De bliver altså ikke udbetalt. Den 5. ferieuge vil hun kunne få ud-betalt, eller hun kan aftale med sin arbejdsgiver at den bliver overført til næste ferieafholdelsesperiode.

Ferie på forskud 

Med samtidighedsferie får medarbejder mulighed for at holde ferie på forskud, men kun efter aftale med sin arbejdsgiver - det er altså ikke en ret man har.

Lad os tage et eksempel: 

Louise har aftalt med sin arbejdsgiver, at hun holder ferie i 4 uger i januar for at rejse til Nepal. I januar har Louise optjent 8 dages ferie. Hun indgår en aftale med sin arbejds-giver om, at hun får lov til at holde hele sin ferie med betaling. Hun får altså udbetalt 12 dages ferie på forskud. 
De 12 dages ferie, vil efterfølgende blive modregnet i den ferie hun optjener hos arbejdsgiveren. Det er uden betydning om man som ansat holder ferie med feriegodtgørelse eller holder ferie med løn.

Det ser måske værre ud end det er”-

Som jeg startede med at sige, så er jeg sikker på, alle bliver glade, når først vi er ovre på den anden side og godt i gang med samtidighedsferie”, siger Lotte Skjoldemose og fortsætter ”det kan vir-ke som en stor mundfuld nu. 
Jeg skal da heller ikke holde skjult, at jeg fint kan underholde med den nye ferielov på et heldagskursus, så den her artikel er kun en ultrakort gennem-gang. 
Men som udgangspunkt skal du kunne forlange af dit lønsystem, at det kan understøtte administrationen af ferieda-gene – både i overgangsperioden og når vi går over til samtidighedsferie. 
Og så skal din rådgiver kunne hjælpe dig med de økonomiske overvejelser i forhold til din virksomhed”.

I løbet af et år ved Louise, at hun gerne vil holde 1 uges vinterferie, 3 ugers sommerferie og 1 uges  efterårsferie.
• I efteråret fra september optjener Louise feriedage til vinterferien
• Hen over vinter og forår optjener hun feriedage nok til sommerferien
• Og om sommeren optjener Louise feriedage til efterårsferien

 

Dronning Olgas Vej 43A - 2000 Frederiksberg - Tel.: 44 922 622