Rådgivning af andre erhvervsdrivende

Rådgivning revisor

Hvilket ansvar har man som rådgiver?

Hvis man som erhvervsdrivende påtager sig rådgivningsopgaver, er det vigtigt at vide, hvad det er for et rådgiveransvar, som man påtager sig, og hvilke regler der gælder.

Aftalen med kunden er vigtig

Der findes ikke en ”rådgivningslov” som sådan. I forhold til selve indgåelsen af en aftale gælder aftaleloven, men i forhold til indholdet af aftalen gælder der som udgangspunkt ikke særlige regler.

En aftale har en vigtig funktion, hvis der skulle opstå uoverensstemmelser mellem parterne. Man kan sige, at aftalen er en forventningsafstemning, så det sikres, at rådgiveren og kunden har den samme forståelse af aftalen f.eks. omfang, type, pris, tidsplan m.v.

En aftale kan indgås både mundtligt og skriftligt.

En mundtlig aftale kan indebære risiko for, at parterne efterfølgende har forskellige opfattelser af, hvad der blev aftalt. For mindre opgaver kan en skriftlig bekræftelse af, hvad der er aftalt, ofte være tilstrækkeligt. Det gælder især, hvis rådgiveren samtidig har et sæt forretningsbetingelser, som der henvises til i mailen. Er der tale om større opgaver eller komplekse opgaver, bør aftalen være skriftlig.

Hvad med det, som ikke er aftalt?

Det, som ikke er aftalt, reguleres af almindelige retsprincipper, kutymer og lovgivningen. Hvis der f.eks. ikke er aftalt noget om prisen, gælder princippet i købeloven om, at kunden skal betale det, som den erhvervsdrivende opkræver, medmindre det er urimeligt (i loven ”ubilligt”).

Hvad hvis det går galt?

Som rådgiver er man underlagt et professionsansvar. Det betyder, at der stilles højere krav end normalt til den rådgivning, som ydes. Det har betydning i en efterfølgende erstatningssag, hvor rådgiverens ”faglige håndværk” ville skulle bedømmes.

På visse områder kan der være retningslinjer, der er med til at beskrive, hvad der er god faglig kvalitet som f.eks. SBI-retningslinjer på byggeområdet og standarder for maskinsikkerhed og landbrugsmaskiner på andre områder.

Ansvarsforsikring

Der er normalt ikke krav om ansvarsforsikring ved rådgivning. Det er dog en god idé at overveje det. Man bør se på, hvilken risiko der er forbundet med ens rådgivning og størrelsen af potentielle krav fra kunder. Det kan også være, at ens kunder kræver, at man har en ansvarsforsikring som betingelse for at indgå en aftale.

Rådgivning af forbrugere

Ved aftaler om rådgivning af forbrugere er reglerne mere finmasket. Der gælder som udgangspunkt de samme regler som ved rådgivning af erhvervsdrivende, men herudover gælder en række forbrugerbeskyttende regler som f.eks. forbrugeraftaleloven, og regler om finansiel rådgivning. Inden for byggeriet kan parterne vedtage at bruge ”AB Forbruger”, som er en særlig standard for rådgivning af forbrugere.

En erhvervsdrivende – den ”professionelle” - anses juridisk set for at have bedre forudsætninger for at indgå en rådgivningsaftale end forbrugere. Det kommer blandt andet til udtryk ved fortolkning af uklare punkter i aftalen, som ofte falder ud til forbrugernes fordel.

Uanset, om man rådgiver erhvervsdrivende eller forbrugere, er det en god idé at søge juridisk rådgivning for at få tjekket, om ens juridiske ”set up” er i orden og ikke vente til, at skaden eventuelt er sket.

 

Artiklen er skrevet af cand.jur. Jakob D. Bernhoft fra RevisorJura 
Kilde: Foreningen Danske Revisorer - www.fdr.dk
Dronning Olgas Vej 43A - 2000 Frederiksberg - CVR 36464852