Krav til repræsentationsbilag

Artikel_5_-_Krav_til_repræsentationsbilag_WEB_650x344.jpg

Mange erhvervsdrivende afholder udgifter til repræsentation i form af bespisning, gaver, blomster m.v.
Mange er desværre ikke opmærksomme på kravene til bilagene.

SKAT kræver at der på bilaget anføres, hvem der har deltaget og anledningen. Det er vigtigt, at det påføres omgående, når udgiften afholdes.
Hvis oplysningerne ikke er påført det enkelte bilag, nægter SKAT fradrag for udgifterne.

I flere afgørelser har SKAT nægtet fradrag selv om man – efter henvendelse fra SKAT – har påført oplysningerne.
Mange indkøber større partier vin og har vinen liggende på lager til anvendelse ved forskellige begivenheder. Her er det vigtigt, at man holder regnskab over, hvem der har modtaget vinen og anledningen. Det kan være gave til personale eller repræsentation. Kravene er stadig de samme – navn på personen og anledningen.

Kilde: Skrevet af Direktør, partner og skatterådgiver, Thorbjørn Helmo Madsen, TimeTax A/S - www.fdr.dk
Dronning Olgas Vej 43A - 2000 Frederiksberg - CVR 36464852