En ny ferielov er på vej

Skrevet af Cand.Jur og specialist hos revisorjura, Jakob Dedenroth Bernhoft.

Folketinget er i disse uger ved at lægge sidste hånd på den nye ferielov. Efter den plan, som er lagt for behandlingen, skulle den blive vedtaget i slutningen af januar 2018. Den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020.

Som reglerne er nu, optjenes ferie i kalenderåret fra januar-december, og kan afholdes i det efterfølgende ferieår fra 1. maj - 31. april. Det er disse optjenings- og afholdelsesregler, den nye lov primært ændrer ved.

Samtidigsferie
Der vil med den nye lov, blive indført et princip om samtidighedsferie. Det vil sige, at optjening og afholdelse sker sideløbende. Arbejdstagere optjener ferie på månedsbasis, med 2,08 dage pr. måned -ligesom ved de nugældende regler - men i modsætning til nu, vil de optjente feriedage allerede kunne afholdes måneden efter de er optjent.

Det giver lønmodtageren den fordel, at hvis vedkommende bliver ansat i november, så han have optjent betalt ferie til, at kunne tage på den årlige skiferie med familien, i den efterfølgende vinterferie.

Ferieåret vil efter den nye lov ændres således, at det løber fra den 1. september til den 31. august året efter. Derudover bliver afholdelsesperioden forlænget, således at afholdelsesperioden vil løbe fra 1. september til den 31. december året efter. Hermed er der større fleksibilitet for afholdelsen, i forhold til de nuværende regler.

Satser for ferie med løn, ferietillæg og feriegodtgørelse
Der vil ikke blive ændret på satserne for ferie med løn og ferietillæg eller feriegodtgørelse. Lønmodtagere vil derfor fortsat have mulighed for, at vælge at afholde ferie med løn og få min. 1 pct. af lønnen i tillæg, eller få udbetalt en feriegodtgørelse på 12,5 pct. af deres løn.

Retten til tre ugers sammenhængende ferie i hovedferien bliver der heller ikke ændret ved, ligesom fristerne for arbejdsgivers planlægning af hvornår hoved og restferie skal afholdes, stadig er på hhv. senest tre og en måned forud for feriens begyndelse.

Overgangsordning
For at sikre at overgangen til de nye regler ikke vil have uforholdsmæssige store økonomiske konsekvenser, for hverken staten eller arbejdsgiverne, vil der i forbindelse med overgangen til den nye lov, være en overgangsordning.

Overgangsordningen indebærer, at den ferie der er optjent i perioden mellem den 1. Respons december.2017 – Opsamling af nyheder fra Revisorgruppen Dania og Foreningen Danske Revisorer 4 september 2019 og 31. august 2020 bliver ”indefrosset”. Den optjente ferie vil ikke kunne afholdes eller udbetales, før lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.

Uden en sådan ordning, ville dem der har optjent 5 ugers ferie indtil den nye lov træder i kraft, få mulighed for at holde i alt 10 ugers ferie i løbet af det første år når de 5 ugers samtidighedsferie lægges oven i.

De feriepenge, som er optjent i perioden, vil blive ”indefrosset” og overført til en særlig fond, som oprettes til formålet: ”Lønmodtagernes fond for tilgodehavende feriemidler”. Den etableres under Lønmodtagernes Dyrtidsfond med administrativ og teknisk bistand fra ATP.

Fonden får til opgave, at administrere og forvalte de tilgodehavende feriepenge. Ved overgangen til den nye lov, vil fonden modtage arbejdsgivernes indberetninger af tilgodehavende feriepenge. Disse tilgodehavender vil blive udbetalt, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.

Den nye lov vil medføre nogle økonomiske konsekvenser for erhvervsdrivende.
Arbejdsgivere opnår ved den nuværende ferieordning en likviditet- og rentefordel. Dette gælder særligt, når den ansatte har ferie med løn, hvor der er en større forskydning mellem optjeningsperiode og tidspunktet for udbetaling. Den nye ferielov vil derfor medføre et rentetab, da denne forskydning mellem optjening og indbetaling bortfalder. Det er opgjort til at beløbe sig til ca. 850 mio. kr. før skat og ca. 670 mio. kr. efter skat.

Arbejdsgivere vil dog mulighed for at beholde de opsparede feriemidler som likviditet i virksomhederne, således at de først skal indbetale feriemidlerne, når lønmodtageren når folkepensionsalderen, forlader arbejdsmarkedet af helbredsmæssige årsager eller ved fraflytning til udlandet – på samme måde som efter de gældende regler. Dette gælder dog ikke for arbejdsgivere, der er omfattet af en garantiordning, der medfører, at feriegodtgørelse afregnes til en feriekasse; disse skal afregne til fonden på samme vilkår som FerieKonto.

For at sikre lønmodtagerens tilgodehavende i virksomhederne, vil fonden kunne træde ind i lønmodtagerens krav overfor arbejdsgiveren, og at Lønmodtagernes Garantifond dækker det indberettede beløb i tilfælde af konkurs eller anden manglende betaling fra arbejdsgiver.

En mere positiv konsekvens for de private erhvervsdrivende vil være, at overgangen til samtidighedsferie vil medføre, at indbetalinger til, og udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond vil falde markant. Det skønnes at de årlige udbetalinger fra fonden vil falde fra 210 mio. kr. til ca. 30 mio. kr., når den nye ferielov er fuldt indfaset.

Et sådan fald i udbetalinger fra garantifonden, vil medføre en reduktion af de erhvervsdrivendes omkostninger på samlet ca. 140 mio. kr. årligt efter skat. En fuld indfaset ordning indebærer dog, at udbetalingerne fra Lønmodtagernes Garantifond først vil blive reduceret, i takt med at overgangsordningen bliver udfaset. Så gevinsten herfra vil have lidt længere udsigter.

En anden økonomisk konsekvens af den nye lov, og en følge af den øgede fleksibilitet omkring afholdelse af ferie, vil formentlig være færre penge der bliver til overs og ”glemt”, på grund af manglende afholdt ferie. Disse penge går på nuværende tidspunkt til Arbejdsmarkedets Feriefond, som står for at arrangere lejrskole, familiecamping og andre ferieaktiviteter, for op i mod 20.000 udsatte børn og familier årligt.

Denne pulje vil naturligvis blive markant mindre, da mange flere lønmodtagere vil have mulighed for, at afholde deres optjente ferie indenfor afholdelsesperioden. Der er lagt op til, at der laves eventuelle ændringer vedrørende Arbejdsmarkedets Feriefond udenom reglerne i ferieloven, således at man fortsat kan tilgodese de mange udsatte børn og familier, der vil miste feriestøtte efter 1. september 2020. De er ligeledes blevet enige om, at staten ikke længere skal have andel i de uhævede feriepenge, for fortsat at tilgodese de udsatte børn og familier mest muligt. 

Ovenstående artikel er produceret af FSR - Besøg website her

Dronning Olgas Vej 43A - 2000 Frederiksberg - Tel.: 44 922 622