Honorarmodtagere – moms og lønsumsafgift

 

Skrevet af Søren Engers Pedersen, Momsdirektør i TimeTaxMoms A/S

De fleste revisorer, rådgivere m.fl., er opmærksomme på sondringen mellem på den ene side lønmodtagere og den anden side selvstændigt erhvervsdrivende. Sondringen er i det store og hele den samme skattemæssigt og momsmæssigt. Anderledes forholder det sig med honorarmodtagere (B-indkomst), hvor den momsmæssige opfattelse er en helt anden.

Honorarindtægter anses skattemæssigt for at være B-indkomst. Honorarmodtageren skal selv beregne skat og arbejdsmarkedsbidrag mv.

Momsmæssigt kendes begrebet honorarmodtager ikke. Eftersom momsloven kun sondrer mellem lønmodtagere (A- indkomst) og selvstændigt erhvervsdrivende (selvstændig økonomisk virksomhed), anses honorarmodtagere for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, og er dermed omfattet af momslovens og/eller lønsumsafgiftslovens bestemmelser.

Skatterådet tog i SKM2016.343.SR stilling til aktiviteter i form af blogindlæg om tøj, sko mv., som blev offentliggjort af en blogger. I kraft af en samarbejdsaftale med et netværk modtog hun løbende honorar for de offentliggjort artikler. Skatterådet anerkendte, at der var tale om B-indkomst i skattemæssig forstand. Men momsmæssigt anså Skatterådet bloggeren for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, hvorved hun var omfattet af momslovens bestemmelser.

Afgørelsen var uden konsekvenser for bloggeren. Men det skal ses i sammenhæng med, at hendes aktiviteter havde karakter af journalistisk virksomhed, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, hvilket samtidig betød, at hun var fritaget for lønsumsafgift.

Men afgørelsen indebærer, at der i alle tilfælde skal ske en selvstændig momsmæssig vurdering af honorarmodtagere i forhold til momsloven og lønsumsafgiftsloven.

Den momsmæssige vurdering

Når en honorarmodtager momsmæssigt anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, skal der ske en konkret vurdering af karakteren af de udøvede aktiviteter.

Hvis honorarmodtagerens aktiviteter er omfattet af en af fritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, skal der efterfølgende ske en vurdering af, om der i stedet indtræder pligt til at betale lønsumsafgift.

En del honorarmodtagere vil være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, som fritager honorarer for kunstnerisk udøvelse. Fritagelsen omfatter blandt andet:

- Skuespillere, musikere og andre scenekunstnere

- Journalister, journalistisk virksomhed, eksempelvis bloggere, jf. ovenfor

- Foredragsholdere, der ikke har karakter af egentlig undervisning

- Forfattere og i visse tilfælde også oversættere (oversættelse af skønlitteratur)

Fritagelsen kan være vanskelig at afgrænse, når der er tale om eksempelvis filminstruktører og tilsvarende funktioner, eller når en kunstmaler anvender en underleverandør til at udforme en del af et værk, og hvor arbejdet dels har en kreativ vinkel, dels har en række mere eller mindre bundne forpligtelser. Der er ikke tolkningsbidrag, som giver et klart bud på rækkevidden af fritagelsen, så snart man bevæger sig væk fra de udøvende kunstnere, men et kommende bindende svar kan måske give et fingerpeg om holdningen hos SKAT.

Hvis et honorar dækker over kunstnerisk virksomhed, er det fritaget for såvel moms som lønsumsafgift.

Hvis en honorarmodtager udfører undervisningsopgaver, vil disse som udgangspunkt være fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Det gælder frem for alt ved undervisning på folkeskoler, gymnasier, universiteter mv.

Er undervisningen momsfri, indtræder i stedet pligt til at betale lønsumsafgift, hvis honorarmodtagerens lønsumsafgiftsgrundlag (lønsum + overskud) overstiger 80.000 kr. årligt.

Efter praksis anses personlige trænere, som modtager B-indkomst, også for at være fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, og omfattes dermed af lønsumsafgiftspligt.

Momslovens øvrige fritagelser i § 13 kan ligeledes være relevante for honorarmodtagere, men det forekommer sjældnere.

Hvis en ydelse ikke er omfattet af fritagelserne, skal honorarmodtageren momsregistreres og afregne moms af ydelsen. Det gælder ydelser, som har karakter af konsulenthonorar, ligesom det i visse tilfælde gælder undervisning, som ikke har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning/uddannelse.

Kun hvis de årlige honorarindtægter kan holdes under momslovens bagatelgrænse på 50.000 kr., kan momsregistrering undlades.

Det giver en problemstilling i forhold til den skattemæssige håndtering, idet der momsmæssigt er krav om fremsendelse af faktura, når der leveres en momspligtig ydelse. Faktureringspligten påhviler også en honorarmodtager, som leverer momspligtig undervisning eller konsulentbistand.

Afrunding

Det er uheldigt, at man ikke moms- og skattemæssigt har en fælles anskuelse af begrebet honorarmodtagere, og der er ingen tvivl om, at netop den forskellige anskuelse volder ganske store problemer i praksis.

Til problemets omfang bidrager desværre også det forhold, at SKAT ikke har haft fokus på problemstillingen, hvilket betyder at der ikke findes styresignaler, vejledninger eller andet, som kan anvendes ved vurdering og håndtering af problemstillingen.

Det forekommer nærliggende, at ændre den momsmæssige praksis, så man anerkendte, at honorarmodtagere var sidestillet med lønmodtagere og dermed udenfor momslovens anvendelsesområde. Men da momsreglerne er bundet op på EU's momsdirektiv, er det nok tvivlsomt, om der er hjemmel til en sådan løsning.

I stedet bør SKAT overveje udsendelse af et styresignal, hvori de gennemgår praksis og i den forbindelse anviser, hvordan en honorarmodtager i praksis kan leve op til kravene i såvel skatte- som momslovgivningen.

Ovenstående artikel er produceret af FSR - Besøg website her