Landsskatteretten gør tatovører momspligtige

Written on 05 March 2018.

Af Momsdirektør Søren Engers Pedersen, TimeTax Moms

Momsloven har en fritagelse for kunstnerisk virksomhed, som i praksis har betydet, at tatovører, som tegnede i frihånd, var fritaget for moms. Men nu har Landsskatteretten afsagt en kendelse, som stort set udelukker tatovører fra, at være omfattet af fritagelsen.

Frihåndstatovører har i praksis været omfattet af fritagelsen for kunstneriske aktiviteter, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, hvorimod der var momspligt for tatovører, som tegnede efter skabelon.

I en nylig kendelse fra Landsskatteretten har retten imidlertid truffet en afgørel- se, som stort set udelukker, at en tatovør kan være omfattet af fritagelsen.

I sagen var der tale om en tatovør, som tegnede i frihånd. Motiverne blev skabt efter kundens ideoplæg og der blev udformet et unikt design til hver kunde. Som tatovør har han modtaget en række præmier og priser i forbindelse med messer, tattoo conventions og andre begivenheder. Derudover foreligger en udtalelse fra formanden for de uafhængige tatovører i Danmark, som bekræftede, at han udførte sine arbejder med et højt teknisk og originalt niveau.

Ikke desto mindre når retten til det resultat, at tatovøren er fuldt momspligtig. Retten begrunder det med følgende bemærkninger:

”Der er herved bl.a. henset til, at klageren ikke har dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort den håndværksmæssige og billedmæssige kvalitet af de leverede ydelser, eller at de leverede ydelser er et resultat af kunstnerisk virksomhed.”

Med denne kendelse må hovedparten af tatovørerne i Danmark nu indstille sig på, at de bliver omfattet af momspligt efter momslovens almindelige regler. Kun i helt særlige tilfælde vil de kunne fritages, og det forudsætter som minimum en udtalelse fra en kunstsagkyndig.

Det forekommer mærkværdigt, at man stiller så høje krav til tatovører, hvis deres håndtegnede tatoveringer skal være fritaget for moms. Når der er tale om malerier eller skulpturer, vil man næppe anfægte, at der er tale om kunstværker, uanset den kunstneriske kvalitet, ligesom man jo heller ikke bedømmer, om en forfatters bogudgivelse har en vis litterær værdi.

Om sagen indbringes for domstolene ved vi endnu ikke, men som vi ser det, er det helt oplagt, at forsøget bør gøres. Om ikke andet, så vil det sikre, at der kommer helt klare retningslinjer på området. Landsskatterettens kendelse efterlader for meget tvivl, fordi den på dette ene område stiller krav til den kunstneriske kvalitet, hvilket ikke er et tema for så vidt angår andre kunstarter –men det kan jo være, at det er på vej.