Grænsetilfælde....

 

Af Momsrådgiver Søren Engers Pedersen

Julen nærmer sig hastigt, og der skal købes flittigt ind til julefrokoster og andre sammenkomster, julegaverne ikke at forglemme.

Traditionelt er det også ”højtid” for grænsekøbmændene som stadig kan sælge masser af populære varer til billige penge. Det gælder særligt den dansk/tyske handel, men efter at den svenske krone for nylig har taget et dyk, kan der også gøres fordelagtige indkøb i Sverige.

Men hvilke regler og begrænsninger gælder?

Privatpersoner

Hvis man som privatperson køber ind til eget forbrug, kan der med få begrænsninger foretages indkøb, uden at det udløser dansk moms eller danske afgifter. De få begrænsninger er følgende: 

  • 800 cigaretter eller 400 stk. cigaril- los eller 200 stk. cigarer eller 1 kg. røgtobak

  • 10 liter spiritus (over 22%)

  • 20 liter hedvin eller champagne/

    mousserende vin

  • 90 liter bordvin

  • 110 liter øl

- ”eget brug” skal tages bogstaveligt. Der må kun medtages til brug for husstand, til brug for egne fester o.lign. Hvis der medtages til andre, kan det udløse en pligt til at betale moms og afgifter og eventuelt en bøde oveni.

Det gælder også, hvis en medarbejder tager over grænsen og foretager indkøb til en personaleforening eller lignende, og får regningen dækket af foreningen. Dette er ulovligt og kan ligeledes medføre krav om moms/afgifter og en bøde oveni.

Erhvervsvirksomheder

En dansk virksomhed må under ingen omstændigheder købe varer på den anden side grænsen, uden at beregne dansk moms og danske afgifter, når varerne tages til Danmark. Der er pligt til at angive dansk moms af købene og der skal betales punktafgifter (vin-, spiritusafgift osv.)

Hvis der er tale om køb af julegaver til medarbejdere, kan den betalte danske moms ikke fradrages – her gælder de almindelige fradragsregler.

Hvis SKAT konstaterer, at en virksomhed har foretaget indkøb på den anden side af grænsen, og ikke har beregnet moms og afgifter i Danmark, vil der ske efteropkrævning og som oftest vil der også blive givet en klækkelig bøde.

Afrunding

Stort set hver eneste dag bliver der stoppet biler, der er fyldt godt op med grænsevarer, og hvor SKAT efterføl- gende sender en regning på moms/af- gifter, eventuelt ledsaget af en bøde.

Derfor er det en god ide, at sætte sig godt ind i reglerne, når man planlægger sine juleindkøb. 

Dronning Olgas Vej 43A - 2000 Frederiksberg - Tel.: 44 922 622