Personalerrangementer og SKAT

Skrevet af Thorbjørn Helmo Madsen, direktør, partner og skatterådgiver i TimeTax A/S

Personalerrangementer og SKAT

Landsskatteretten har truffet afgørelse om beskatning af et personalearrangement, hvor medarbejderne blev beskattet. Virksomhedens administrative personale med ledsagere – i alt 18 personer – var en tur i København i en weekend med en enkelt overnatning og middag. I alt kostede arrangementet kr. 4.240 pr. person. SKAT og landsskatteretten fastslog, at beløbet var skattepligtigt for deltagerne, da udgiften var udover det sædvanlige for personalearrangementer og fordi der intet fagligt indhold var i arrangementet.

Virksomheden havde tidligere på året holdt et arrangement - uden overnatning – for alle medarbejdere til en pris på kr. 600 pr. deltager. 

Virksomheden havde givet det administrative personale dette arrangement, da de havde ydet en ekstra indsats og fået vendt virksomhedens økonomi væsentligt. SKAT har igennem årene strammet beskatningen af disse arrangementer. Tidligere var det udelukkende arrangementer i udlandet, der blev beskattet – men nu er det også arrangementer i Danmark. Vi har i årenes løb set flere af disse sager, hvor ledelsen gerne vil belønne medarbejderne for ekstra indsats.

Det gøres altså ikke uden beskatning. SKAT accepterer at julefrokoster, skovture etc. ikke beskattes – men når udgifterne til arrangementet ikke anses for at holde sig inden for rammen af udgifter til skovtursarrangementer og lign., vil der ske beskatning. Hvad er beløbsrammen for udgifterne til et firmaarrangement? Dette spørgsmål har jeg ofte modtaget! Det kan ingen svare på, da SKAT ikke har udstukket retningslinjer for dette. Hvis man vil belønne medarbejderne med et firmaarrangement – ud over en middag m.v. skal man enten ”tage chancen” eller anmode om et bindende svar hos SKAT (godkendelse af udgifterog arrangement). Husk dog at det er arbejdsgiverens ansvar at indberette medarbejdergoder over kr. 1.100 til SKAT.

Der er ingen tvivl om at ture til udlandet, som alt andet lige vil være lidt dyrere end arrangementer i Danmark, de vil blive beskattet. Som vi ser af ovenstående afgørelse, vil arrangementer i Danmark altså også blive beskattet. Et andet spørgsmål, som jeg ofte får: ”hvor meget fagligt skal der til for at SKAT accepterer udgiften til f.eks. et weekendarrangement?” 

Det skal virkelig være reelt fagligt og af en ”vis” varighed. Det er ikke nok med et lille indlæg på 1 time i løbet af weekenden, hvor ledelsen orienterer om fremtiden og ikke mere. 

Artiklen er skrevet og hentet fra FSR.dk 

 

Skrevet af Søren Engers Pedersen, Momsdirektør i TimeTaxMoms A/S

De fleste revisorer, rådgivere m.fl., er opmærksomme på sondringen mellem på den ene side lønmodtagere og den anden side selvstændigt erhvervsdrivende. Sondringen er i det store og hele den samme skattemæssigt og momsmæssigt. Anderledes forholder det sig med honorarmodtagere (B-indkomst), hvor den momsmæssige opfattelse er en helt anden.

Honorarindtægter anses skattemæssigt for at være B-indkomst. Honorarmodtageren skal selv beregne skat og arbejdsmarkedsbidrag mv.

Momsmæssigt kendes begrebet honorarmodtager ikke. Eftersom momsloven kun sondrer mellem lønmodtagere (A- indkomst) og selvstændigt erhvervsdrivende (selvstændig økonomisk virksomhed), anses honorarmodtagere for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, og er dermed omfattet af momslovens og/eller lønsumsafgiftslovens bestemmelser.

Skatterådet tog i SKM2016.343.SR stilling til aktiviteter i form af blogindlæg om tøj, sko mv., som blev offentliggjort af en blogger. I kraft af en samarbejdsaftale med et netværk modtog hun løbende honorar for de offentliggjort artikler. Skatterådet anerkendte, at der var tale om B-indkomst i skattemæssig forstand. Men momsmæssigt anså Skatterådet bloggeren for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, hvorved hun var omfattet af momslovens bestemmelser.

Afgørelsen var uden konsekvenser for bloggeren. Men det skal ses i sammenhæng med, at hendes aktiviteter havde karakter af journalistisk virksomhed, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, hvilket samtidig betød, at hun var fritaget for lønsumsafgift.

Men afgørelsen indebærer, at der i alle tilfælde skal ske en selvstændig momsmæssig vurdering af honorarmodtagere i forhold til momsloven og lønsumsafgiftsloven.

Den momsmæssige vurdering

Når en honorarmodtager momsmæssigt anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, skal der ske en konkret vurdering af karakteren af de udøvede aktiviteter.

Hvis honorarmodtagerens aktiviteter er omfattet af en af fritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, skal der efterfølgende ske en vurdering af, om der i stedet indtræder pligt til at betale lønsumsafgift.

En del honorarmodtagere vil være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, som fritager honorarer for kunstnerisk udøvelse. Fritagelsen omfatter blandt andet:

- Skuespillere, musikere og andre scenekunstnere

- Journalister, journalistisk virksomhed, eksempelvis bloggere, jf. ovenfor

- Foredragsholdere, der ikke har karakter af egentlig undervisning

- Forfattere og i visse tilfælde også oversættere (oversættelse af skønlitteratur)

Fritagelsen kan være vanskelig at afgrænse, når der er tale om eksempelvis filminstruktører og tilsvarende funktioner, eller når en kunstmaler anvender en underleverandør til at udforme en del af et værk, og hvor arbejdet dels har en kreativ vinkel, dels har en række mere eller mindre bundne forpligtelser. Der er ikke tolkningsbidrag, som giver et klart bud på rækkevidden af fritagelsen, så snart man bevæger sig væk fra de udøvende kunstnere, men et kommende bindende svar kan måske give et fingerpeg om holdningen hos SKAT.

Hvis et honorar dækker over kunstnerisk virksomhed, er det fritaget for såvel moms som lønsumsafgift.

Hvis en honorarmodtager udfører undervisningsopgaver, vil disse som udgangspunkt være fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Det gælder frem for alt ved undervisning på folkeskoler, gymnasier, universiteter mv.

Er undervisningen momsfri, indtræder i stedet pligt til at betale lønsumsafgift, hvis honorarmodtagerens lønsumsafgiftsgrundlag (lønsum + overskud) overstiger 80.000 kr. årligt.

Efter praksis anses personlige trænere, som modtager B-indkomst, også for at være fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, og omfattes dermed af lønsumsafgiftspligt.

Momslovens øvrige fritagelser i § 13 kan ligeledes være relevante for honorarmodtagere, men det forekommer sjældnere.

Hvis en ydelse ikke er omfattet af fritagelserne, skal honorarmodtageren momsregistreres og afregne moms af ydelsen. Det gælder ydelser, som har karakter af konsulenthonorar, ligesom det i visse tilfælde gælder undervisning, som ikke har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning/uddannelse.

Kun hvis de årlige honorarindtægter kan holdes under momslovens bagatelgrænse på 50.000 kr., kan momsregistrering undlades.

Det giver en problemstilling i forhold til den skattemæssige håndtering, idet der momsmæssigt er krav om fremsendelse af faktura, når der leveres en momspligtig ydelse. Faktureringspligten påhviler også en honorarmodtager, som leverer momspligtig undervisning eller konsulentbistand.

Afrunding

Det er uheldigt, at man ikke moms- og skattemæssigt har en fælles anskuelse af begrebet honorarmodtagere, og der er ingen tvivl om, at netop den forskellige anskuelse volder ganske store problemer i praksis.

Til problemets omfang bidrager desværre også det forhold, at SKAT ikke har haft fokus på problemstillingen, hvilket betyder at der ikke findes styresignaler, vejledninger eller andet, som kan anvendes ved vurdering og håndtering af problemstillingen.

Det forekommer nærliggende, at ændre den momsmæssige praksis, så man anerkendte, at honorarmodtagere var sidestillet med lønmodtagere og dermed udenfor momslovens anvendelsesområde. Men da momsreglerne er bundet op på EU's momsdirektiv, er det nok tvivlsomt, om der er hjemmel til en sådan løsning.

I stedet bør SKAT overveje udsendelse af et styresignal, hvori de gennemgår praksis og i den forbindelse anviser, hvordan en honorarmodtager i praksis kan leve op til kravene i såvel skatte- som momslovgivningen.

Ovenstående artikel er produceret af FSR - Besøg website her 

 

Af Momsdirektør Søren Engers Pedersen, TimeTax Moms
Momsloven har en fritagelse for kunstnerisk virksomhed, som i praksis har betydet, at tatovører, som tegnede i frihånd, var fritaget for moms. Men nu har Landsskatteretten afsagt en kendelse, som stort set udelukker tatovører fra, at være omfattet af fritagelsen.
 

Frihåndstatovører har i praksis været omfattet af fritagelsen for kunstneriske aktiviteter, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, hvorimod der var momspligt for tatovører, som tegnede efter skabelon. 

I en nylig kendelse fra Landsskatteretten har retten imidlertid truffet en afgørel- se, som stort set udelukker, at en tatovør kan være omfattet af fritagelsen.

I sagen var der tale om en tatovør, som tegnede i frihånd. Motiverne blev skabt efter kundens ideoplæg og der blev udformet et unikt design til hver kunde. Som tatovør har han modtaget en række præmier og priser i forbindelse med messer, tattoo conventions og andre begivenheder. Derudover foreligger en udtalelse fra formanden for de uafhængige tatovører i Danmark, som bekræftede, at han udførte sine arbejder med et højt teknisk og originalt niveau.

Ikke desto mindre når retten til det resultat, at tatovøren er fuldt momspligtig. Retten begrunder det med følgende bemærkninger:

”Der er herved bl.a. henset til, at klageren ikke har dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort den håndværksmæssige og billedmæssige kvalitet af de leverede ydelser, eller at de leverede ydelser er et resultat af kunstnerisk virksomhed.”

Med denne kendelse må hovedparten af tatovørerne i Danmark nu indstille sig på, at de bliver omfattet af momspligt efter momslovens almindelige regler. Kun i helt særlige tilfælde vil de kunne fritages, og det forudsætter som minimum en udtalelse fra en kunstsagkyndig.

Det forekommer mærkværdigt, at man stiller så høje krav til tatovører, hvis deres håndtegnede tatoveringer skal være fritaget for moms. Når der er tale om malerier eller skulpturer, vil man næppe anfægte, at der er tale om kunstværker, uanset den kunstneriske kvalitet, ligesom man jo heller ikke bedømmer, om en forfatters bogudgivelse har en vis litterær værdi.

Om sagen indbringes for domstolene ved vi endnu ikke, men som vi ser det, er det helt oplagt, at forsøget bør gøres. Om ikke andet, så vil det sikre, at der kommer helt klare retningslinjer på området. Landsskatterettens kendelse efterlader for meget tvivl, fordi den på dette ene område stiller krav til den kunstneriske kvalitet, hvilket ikke er et tema for så vidt angår andre kunstarter –men det kan jo være, at det er på vej. 

 
 

Grænsetilfælde....

 

Af Momsrådgiver Søren Engers Pedersen

Julen nærmer sig hastigt, og der skal købes flittigt ind til julefrokoster og andre sammenkomster, julegaverne ikke at forglemme.

Traditionelt er det også ”højtid” for grænsekøbmændene som stadig kan sælge masser af populære varer til billige penge. Det gælder særligt den dansk/tyske handel, men efter at den svenske krone for nylig har taget et dyk, kan der også gøres fordelagtige indkøb i Sverige.

Men hvilke regler og begrænsninger gælder?

Privatpersoner

Hvis man som privatperson køber ind til eget forbrug, kan der med få begrænsninger foretages indkøb, uden at det udløser dansk moms eller danske afgifter. De få begrænsninger er følgende: 

  • 800 cigaretter eller 400 stk. cigaril- los eller 200 stk. cigarer eller 1 kg. røgtobak

  • 10 liter spiritus (over 22%)

  • 20 liter hedvin eller champagne/

    mousserende vin

  • 90 liter bordvin

  • 110 liter øl

- ”eget brug” skal tages bogstaveligt. Der må kun medtages til brug for husstand, til brug for egne fester o.lign. Hvis der medtages til andre, kan det udløse en pligt til at betale moms og afgifter og eventuelt en bøde oveni.

Det gælder også, hvis en medarbejder tager over grænsen og foretager indkøb til en personaleforening eller lignende, og får regningen dækket af foreningen. Dette er ulovligt og kan ligeledes medføre krav om moms/afgifter og en bøde oveni.

Erhvervsvirksomheder

En dansk virksomhed må under ingen omstændigheder købe varer på den anden side grænsen, uden at beregne dansk moms og danske afgifter, når varerne tages til Danmark. Der er pligt til at angive dansk moms af købene og der skal betales punktafgifter (vin-, spiritusafgift osv.)

Hvis der er tale om køb af julegaver til medarbejdere, kan den betalte danske moms ikke fradrages – her gælder de almindelige fradragsregler.

Hvis SKAT konstaterer, at en virksomhed har foretaget indkøb på den anden side af grænsen, og ikke har beregnet moms og afgifter i Danmark, vil der ske efteropkrævning og som oftest vil der også blive givet en klækkelig bøde.

Afrunding

Stort set hver eneste dag bliver der stoppet biler, der er fyldt godt op med grænsevarer, og hvor SKAT efterføl- gende sender en regning på moms/af- gifter, eventuelt ledsaget af en bøde.

Derfor er det en god ide, at sætte sig godt ind i reglerne, når man planlægger sine juleindkøb. 

Pas på når du modtager kontanter

 

 Artiklen er skrevet af cand.jur. Jakob D. Bernhoft fra RevisorJura

Det flyder med kontanter i samfundet i dag, til SKATs store ærgrelse. En stor del af disse er anskaffet helt lovligt gennem hårdt arbejde. Der er dog en betydelig andel der smutter forbi skattefars radar, og derved bliver brugt til at betale for sort arbejde, og andre lyssky aktiviteter. Det er vi som samfund naturligvis ikke interesseret i, og vores politikere gør hvad de kan, for at komme problemet til livs.

Det gør de ved at indføre forskellige regler, man som privatperson og erhvervsdrivende skal forholde sig til, hvis kontante betalinger indgår i ens dagligdag. Af særligt interessante regler vil her kunne nævnes 50.000 kr.- og 10.000 kr.(8.000 kr.)-reglen.

Begrundelsen for reglerne er, at der er en større risiko for, at så store kontante betalinger vil være relateret til hvidvask eller terrorfinansiering.

Kontant betaling skal i denne sammenhæng forstås som fysiske penge. En kontant betaling ved brug af dankort er ikke omfattet af reglerne, da den er foretaget elektronisk og bliver gemt digitalt. Man ønsker fra lovgivers side, at få så mange betalinger afviklet digitalt, så man har bedre muligheder for at følge hvor pengene kommer fra. 50.000 kr. reglen: Reglen er rettet mod erhvervsdrivende. Reglen indebærer, at erhvervsdrivende ikke må modtage kontant betaling for varer eller serviceydelser der overstiger 50.000 kr. Reglen gælder både ved enkeltstående betalinger og ved løbende betalinger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundne. Dvs. at man ikke bare kan dele en betaling for eksempelvis en bil op i tre lige store dele, der hver især er under 50.000 kr., og derved omgås reglen. Løbende betalinger, som eksempelvis husleje, vil dog ikke være omfattet af reglen, og kan frit betales kontant. Det er først hvis betalingen for en enkelt måned overstiger 50.000 kr., at der vil opstå et problem. 

Overholder man ikke denne regel, vil man som udgangspunkt få en bøde på 25 % af den del af beløbet der overstiger grænsen på 50.000 kr., dog minimum 10.000 kr. Så det kan gå hen at blive rigtig dyrt, også selvom man kun overskrider grænsen med et mindre beløb.

Står man som erhvervsdrivende i den situation, at kunden kommer med en stor pose kontanter til betaling af en vare eller ydelse, bør man derfor nægte at modtage betalingen. Hvis man som sælger nægter en sådan betaling, og kunden ikke har mulighed for at betale elektronisk i øjeblikket, er man i sin fulde ret til at bede ham om, at vende tilbage senere med betaling over eksempelvis netbank eller ved brug af girokort.

Det er klart, at man som sælger gerne vil levere varen til tiden, da en længere opbevaring typisk medfører, at man er ansvarlig for varen i længere tid - men man udleverer naturligvis ikke en vare før man har fået betaling.

Det gør sig dog ikke gældende i situationer som denne. Man kan som sælger undgå at blive ansvarlig for, at varen bliver beskadiget eller helt går til grunde, ved at man tydeligt markerer hvilke varer der tilhører kunden. Kunden kan i en sådan situation ikke efterfølgende stille krav om erstatning, hvis der eksempelvis sker indbrud på lageret om natten og varen bliver stjålet, så længe sælger har taget de forholdsregler han ellers ville - sikkert aflåst alle døre og vinduer med godkendte låse.

Det skal dog siges, at kontanter stadigvæk er et lovligt betalingsmiddel. Hvis man an som erhvervsdrivende tager i mod en kontant betaling, er aftalen lovligt opfyldt, også selvom der er betalt mere end 50.000 kr. i kontanter. Det er derfor sælgers ansvar, at sørge for ikke at tage imod for høje kontante betalinger.

10.000 kr.-reglen (8.000 kr.-reglen): Der gælder i dag en regel om, at hvis man betaler en regning kontant, både for fysiske genstande og serviceydelser, der overstiger 10.000 kr., vil man risikere at skulle betale den skat og moms virksomheden ellers var forpligtet til, hvis de ikke indberetter den korrekt.

Det betyder, at selvom man i god tro har betalt for en genstand eller ydelse med kontanter, kan man ende med, at skulle betale den skat og moms, som sælgeren ellers ville være forpligtet til, såfremt han snyder SKAT.

For at undgå at komme i en situation, hvor man bliver opkrævet ekstra skat eller moms, har man indtil nu skulle indberette, at man har betalt virksom- hed X 10.000 kr. eller over. 

Samtlige partier i Folketinget er blevet enige om en ændring af denne regel.

Med de nye regler vil beløbsgrænsen blive sat ned til 8.000 kr.

Nedsættelsen af beløbet medfører samtidig en lempelse af kravene til dig som køber. Man vil fremover kunne sikre sig ved, at sørge for at få en faktura på betalingen. Man er derfor ikke længere tvunget til, at skulle registrere den kontante betaling på SKATs hjemmeside.

Betaling af fakturaer for over 10.000 kr. inkl. moms kontant: I forlængelse af ovenstående regel, skal man som virksomhed være opmærksom på, at betaler man en faktura på over 10.000 kr. inkl. moms kontant, skal man, for at kunne få fradrag for udgiften, indberette det til skat. Man risikerer også her, at skulle betale den skat og moms, som sælgeren af varen eller ydelsen er ansvarlig for, hvis de ikke selv indberetter det.

Indberetningen skal ske senest i forbindelse med virksomheders indberetningsfrist den 1. juli.

Forskellen fra den ovennævnte regel er her, at også løbende ydelser er omfattet af reglen. Dvs. at hvis man har løbende udgifter over et år for over 10.000 kr. inkl. Moms i alt, skal alle betalingerne indberettes.

Det vil gøre sig gældende i situationer hvor man har månedlige udgifter til rengøring eller vagtværn. Selvom den månedlige ydelse kun er 1.000 kr., vil det samlede beløb overstige 10.000 kr. inkl. moms over et helt år, og man vil skulle indberette alle betalingerne til SKAT.

Disse regler kan virke utroligt uoverskuelige og meget omfangsrige, i forhold til hvad der bliver krævet af en som virksomhed eller privatperson. Men løsningen er dog simpel: Betal alle dine fakturaer elektronisk, herunder ved brug af dankort.

 
Dronning Olgas Vej 43A - 2000 Frederiksberg - Tel.: 44 922 622