Artikel_1_-_Ma_man_bruge_materiale_fra_internettet_pa_egen_website_WEB_650x344.png

Hvis du driver en hjemmeside for at markedsføre din virksomhed, har du sikkert overvejet at tilføje billeder, videoer eller andet materiale for at fremhæve dine pointer, eller blot for at gøre siden mere interessant.

Sagen er bare den, at der ikke er frit valg på alle hylder, når du skal pynte din hjemmeside. Også selvom materialet ligger frit på internettet og kan downloades ved et enkelt klik. Billeder, videoer og musik m.m. er nemlig ophavsretligt beskyttede værker, og det betyder bl.a., at du skal have tilladelse fra skaberen af værket, før du lovligt kan bruge det. Det betyder også, at du skal angive navnet på skaberen af værket, der hvor du bruger det.

Det kan dog være uforholdsmæssigt besværligt at skulle indhente tilladelse for hvert enkelt billede eller andet værk, hvis du skal bruge mange, og hvis skaberen af værkerne er fra andre lande eller i øvrigt ikke svarer på dine mails.

 

Mange skabere af ophavsretligt beskyttede værker vælger dog at lade deres værker udgive under én af de såkaldte Creative Commons (”CC”) licenser. Det betyder, at man – med forskellige begrænsninger alt efter hvilken CC-licens, der er valgt – godt må benytte materialet uden at spørge om lov.

Du kan benytte flere forskellige søgemaskiner til at finde billeder udgivet under CC-licenser. 
F.eks. kan du, når du søger efter billeder på Google, filtrere søgeresultaterne ud fra, hvad billederne må anvendes til. Det gør du ved at indtaste et søgeord, søge under ”billeder”, vælge ”værktøjer”, derefter ”brugsrettigheder”, og så vælge, hvad billederne må anvendes til (Se skærmudklip nedenfor).

Derudover findes der andre søgemaskiner, som kun viser billeder, der er udgivet under CC-licenser. Det gælder f.eks. Wikimedia Commons.com, Flickr.com, og Pixbay.com. 

Man bør dog altid tjekke på billedets hjemmeside, hvilken licens der er brugt, fordi søgemaskinerne ikke er 100 procent korrekte. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte skaberen af værket.

 

Kilde: Skrevet af Cand.Jur og Specialist i Revisorjura Jakob Dedenroth Bernhoft -  www.fdr.dk

Fradrag for vask af tøj

Artikel_4_-_Fradrag_for_vask_af_tøj_WEB_650x344.png

Mange selvstændige vasker arbejdstøj, håndklæder etc. fra arbejdspladsen på deres private vaskemaskine og anvender den private tørretumbler. Hvor meget man kan trække fra, er et meget almindeligt spørgsmål.

Der kan ikke svares klart på dette, men hovedreglen i skattelovgivningen er, at man kan fratrække udgifter, der relaterer sig til erhvervet. Man kan således ikke fradrage vask af almindeligt tøj, der anvendes på arbejde, men kun vask vedrørende arbejdstøj – jf. anden artikel i dette blad. Man kan fratrække de faktiske udgifter til vask. Man kan beregne forbruget af vaskepulver, el, vand m.v. pr. vask og gange med det antal vaske, som man kan sandsynliggøre er nødvendigt set i relation til arbejdet, antal kunder og medarbejdere – afhængig af branchen.

Hvis der ikke forefindes et realistisk skøn, kan SKAT tilsidesætte fradraget. De beregnede udgifter pr. vask fradrages løbende ved at fratrække beløbet i virksomhedens regnskab og overføre beløbet til privatpersonen.

De faktiske udgifter til sæbe, el vand etc. betales privat, da en stor del vil være private udgifter – afhængig af familiens størrelse og sammensætning.
Købet af en ny vaskemaskine kan anses for et ”blandet driftsmiddel” og der kan afskrives forholdsmæssigt på maskinen. Den del, der forholdsmæssigt anvendes til at vaske tøj fra virksomheden kan fratrækkes i virksomhedens regnskab. Det vil normalt kun være en minimal andel.

Fradrag for vask er et gråzoneområde, hvorfor det anbefales at udregne en sandsynlig fordeling og lade være med at blive for ”grådig”! Hvis det er tilfældet, kan SKAT nægte fradrag for hele udgiften.

Hvis man køber en vaskemaskine og placerer den i virksomheden og KUN anvender den til erhvervsvask, kan alle udgifter (vaskepulver, el og vand) fratrækkes fuldt ud.
Hvis der vaskes hjemme er der intet fradrag for moms, medens der er fuldt fradrag for udgifterne, hvis maskinen står i virksomheden. Det er en forudsætning at der IKKE vaskes privat på denne maskine.

 

Kilde: Skrevet af Direktør, partner og skatterådgiver, Thorbjørn Helmo Madsen, TimeTax A/S -  www.fdr.dk

Fradrag for arbejdstøj?

Artikel_3_-_Fradrag_for_arbejdstøj_WEB_650x344.png

Mange er vildt uenige om, hvornår man kan trække udgifter til arbejdstøj fra og hvornår man skal beskattes. Jeg vil dele op i selvstændige og lønmodtagere:

Selvstændige

Selvstændige kan altid fratrække udgifter til arbejdstøj for medarbejderne. Det er så et spørgsmål om, hvorvidt medarbejderen skal beskattes – det omtales i nedenstående afsnit om ”lønmodtagere”.

Selvstændiges eget arbejdstøj kan som udgangspunkt ikke fratrækkes, da SKAT finder, at tøjet erstatter privat tøj.

Hvis man skal have fradrag for udgifter til tøj skal det have en særlig karakter, sådan at det ikke kan erstatte almindelig beklædning, f.eks. kitler, sikkerhedstøj eller uniformer. Ellers skal arbejdet medføre et ekstraordinært stort slid eller tilsmudsning af tøjet. Kunstnere kan f.eks. ikke trække deres ”arbejdstøj” fra, da det ofte kan anvendes privat. Det skal være meget specielt før der gives fuldt fradrag. Der kunne være tale om delvist fradrag. Profiltøj – tøj, der anvendes til messer etc. med logo anses for selvstændige som erstatning for privat tøj og kan derfor ikke fradrages.

Momsen på arbejdstøj kan fratrækkes, hvis tøjet tilhører virksomheden og skal afleveres tilbage ved ophør i virksomheden. Ellers er der ikke momsfradrag.

Lønmodtagere

Lønmodtagere kan som udgangspunkt ikke trække arbejdstøj fra, med mindre det er meget specielt – kokke, skorstensfejere etc. Fradraget er dog omfattet af ”øvrige lønmodtagerfradrag”, hvor der ikke er fradrag for de første kr. 5.900,- (2017).

Lønmodtagere beskattes ikke af udleveret arbejdstøj, der ikke erstatter privat tøj (kitler, kedeldragter etc.) eller hvis arbejdet skal medføre et ekstraordinært stort slid eller tilsmudsning af tøjet.

Alt andet udleveret tøj beskattes med mindre der er tale om uniformer og andet tøj med logo, der tilhører virksomheden og værdien ligger under bagatelgrænsen på kr. 5.900,- (2017). Udleverede T-shits med logo skal ikke beskattes.

 

Kilde: Skrevet af Direktør, partner og skatterådgiver, Thorbjørn Helmo Madsen, TimeTax A/S -  www.fdr.dk

Aconto skat

MANDAG DEN 20. NOVEMBER BETALER LANDETS MANGE SELSKABER ANDEN RATE AF DERES ACONTOSKAT FOR 2017. DER ER OGSÅ MANGE, SOM BENYTTER LEJLIGHEDEN TIL AT INDBETALE FRIVILLIG ACONTOSKAT FOR AT UNDGÅ RESTSKAT.

Acontoskat for selskaber betales i to rater i indkomståret. For indkomståret 2017 forfaldt den første rate til betaling den 20. marts 2017, mens fristen for betaling af anden rate er den 20. november 2017. Der kan betales en frivillig indbetaling i forbindelse med acontobetalingen.

Der er også mulighed for at indbetale frivillig acontoskat senest den 1. februar 2018.

NEDSÆTTELSE AF DEN SIDSTE ORDINÆRE ACONTOSKATTERATE

Forventes det, at selskabsskatten for indkomståret 2017 bliver mindre end den beregnede acontoskat, er der mulighed for at nedsætte acontoskatten via Tastselv.

Raten kan nedsættes til 0 kr. og kan ændres frem til datoen for betalingsfristen.

FRIVILLIG INDBETALING AF ACONTOSKAT FOR INDKOMSTÅRET 2017
Såfremt det forventes, at selskabsskatten for året 2017 bliver større end den indbetalte acontoskat, kan det anbefales at foretage en frivillig indbetaling for at undgå det ikke fradragsberettigede procenttillæg på restskatten.

Indbetaling af frivillig acontoskat foretages via TastSelv. Den frivillig betaling skal registreres i Tastselv inden betaling foretages, da den ellers vil blive sendt retur.

Husk, at det altid er de ældste poster på skattekontoen, der dækkes først. Såfremt der er ”gammel” gæld på skattekontoen, går den frivillige indbetaling til at betale denne gæld.

For frivillige acontobetalinger foretaget senest den 20. marts 2017, den 20. november 2017 og 1. februar 2018, beregnes der procenttillæg. Satserne for procenttillæggene offentliggøres i november/december 2017.

Tillæggene for 2016 var 0% for indbetalinger foretaget 20. marts/20.november mens det for indbetalinger foretaget 1. februar var 0,7%

OVERSKYDENDE SKAT/RESTSKAT FOR INDKOMSTÅRET 2017
Procentgodtgørelsen og procenttillægget på henholdsvis overskydende skat og restskat vil blive offentliggjort i november/december 2017. procenterne var i 2016 0,1% for overskydende skat og 3,4% for restskatten.

Skatten udbetales/opkræves i november 2018.

ÅRSOPGØELSE, OVERSKYDENDE SKAT OG RESTSKAT FOR INDKOMSTÅRET 2016
Årsopgørelsen for indkomståret 2016 er udsendt i oktober 2017.

En eventuelt overskydende skat for indkomståret 2016 udbetales til skattekontoen og en eventuel restskat skal betales via skattekontoen. Husk at ved sambeskatning er der administrationsselskabets skattekonto der skal anvendes.

Artikel_8_-_Kender_du_forskellen_pa_en_arbejdsulykke_og_en_erhvervssygdom_WEB_650x344.png

Betegnelsen arbejdsskade dækker over både arbejdsulykker og erhvervssygdomme.


Hvad er en arbejdsulykke?
  • Fysisk eller psykisk personskade
  • Ulykken er sket på grund af dit arbejde, eller de forhold arbejdet er foregået under
  • Ulykken skal enten være sket pludseligt, eller inden for de sidste 5 dage

 

Eksempel:

En pludselig skade, kan eventuelt være en faldskade, eller et færdselsuheld. Skade inden for 5 dage kan eksempelvis være en arbejdsopgave der udføres over en kort periode, som medfører dårlig ryg (flytning af arkiv eller lign.)

 

Hvad er en erhvervssygdom?
  • Sygdom eller lidelse, som skyldes enten arbejdet, eller de forhold arbejdet er foregået under

 

Eksempel:

Kan være tennisalbue, allergi, astma etc. Erhvervssygdomme kan komme sig af en arbejdsbevægelse, der bliver gentaget mange gange, tungt løftearbejde, arbejde i støjende omgivelser og lignende.

 


 

Det er lovpligtigt for arbejdsgiveren at sikre deres ansatte mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

  • Arbejdsulykker dækkes via en arbejdsskadeforsikring, som tegnes gennem et forsikringsselskab
  • Erhvervssygdomme dækkes via tilmelding til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). 

 

Kilde: Skrevet af Stine Christensen, Account Executive, AON A/S -  www.fdr.dk
Dronning Olgas Vej 43A - 2000 Frederiksberg - Tel.: 44 922 622