Artikel_9_-_Hvorfor-skal-jeg-som-kunde-dokumentere.jpg
Hvorfor skal jeg som kunde dokumentere, hvem jeg er?

Et naturligt spørgsmål, man som kunde, oftere og oftere må stille sig selv. Men det er altså ikke fordi, revisoren eller bogholderen har mistillid til dig, eller føler de ikke kender dig. Det er simpelthen fordi, de for at leve op til lovgivningen, skal indsamle dokumentation for, at du er den person, du udgiver dig for at være. Faktisk må revisorer og bogholdere slet ikke levere rådgivning, afgive erklæringer eller levere andre revisionsydelser, før de har kontrolleret dine identitetsoplysninger.

Baggrund i lovgivningen

Reglerne stammer fra hvidvaskloven, der har til formål at forhindre hvidvask og finansiering af terrorisme. Til sommer træder en ny hvidvasklov i kraft, som bygger på EU’s 4. hvidvaskdirektiv og strammer reglerne om kundekendskab yderligere. Kravene skal styrke indsatsen mod, at danske virksomheder og det finansielle system kan blive misbrugt til hvidvask af penge og til terrorfinansiering. Ved at sikre, at blandt andet revisorer og bogholdere kender deres kunders identitet til bunds, mindskes risikoen for, at kriminelle kan udnytte systemet til at sløre, hvor deres midler stammer fra. Jo bedre man kender sine kunder, jo lettere bliver det at opdage kriminelle og undersøge, om deres midler stammer fra kriminalitet og skatteunddragelse eller skal anvendes til terrorfinansiering, og i sidste ende få det stoppet.

De indhentede oplysninger må ikke videregives

De oplysninger om dig som kunde, som revisor eller bogholder indhenter, kopierer og kontrollerer, må alene anvendes med henblik på forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. De må altså hverken gives videre eller anvendes til andre formål, som f.eks. markedsføring. Hvis revisor på et tidspunkt ønsker at opdatere dine kundeoplysninger, må de heller ikke bede om andre oplysninger end dem, der er relevante i forhold til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Efter den nye hvidvasklov skal revisor også informere nye kunder om, hvilke regler der gælder for behandling af de personoplysninger, de indhenter.

Gør arbejdsgangen lettere

Din revisor, bogholder eller bank synes også, at processen med at indhente og dokumentere din identitet er besværlig og ressourcekrævende. Det vil derfor gøre arbejdsgangen lettere for begge parter, hvis du allerede inden, du går ned til en ny revisor eller bogholder, har overvejet, hvad du vil tage med for at kunne legitimere dig. Det kunne være billede-ID, sygesikringsbevis, en regning fra en offentlig myndighed eller NemID, så du har mulighed for at give dem adgang til din skattemappe. Jo hurtigere og lettere de får dig legitimeret, jo hurtigere kan de komme i gang med at hjælpe dig med den ønskede opgave.

 

Kilde: Artiklen er skrevet af cand.jur. Jakob D. Bernhoft fra RevisorJura

Regneark til bogføring

Artikel-2---Regneark-til-bogføring.jpg

Bogføringen sker ofte i regneark. Er det muligt og lovligt?

Det skal være nemt

Mange nystartede virksomheder starter, fordi indehaveren har fået en god idé. Der bliver ikke spekuleret så meget over administrativt bøvl og besværligheder. ”Det må revisor klare”, tænker mange.
Og så starter man med at bogføre i Excel eller et andet regneark. Men er dét lovligt?

Bogføringsloven

Man skal overholde kravene i bogføringsloven, hvis man driver erhvervsdrivende virksomhed. Personligt ejet virksomhed, interessentskab, iværksætterselskab, anpartsselskab, aktieselskab, partnerselskab, SMBA, AMBA, filial, andelsboligforening er eksempler på dette.
Dertil kommer, at loven også skal anvendes for ikke-erhvervsdrivende virksomheder/organisationer, hvis de er afgiftspligtige eller skattepligtige. Tilsvarende gælder visse tilskud.

Krav

Bogføringsloven foreskriver i runde tal, at:

  1. Bogføringen skal være i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang.
  2. Bogføringen skal tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.
  3. Rettes regnskabsmaterialet, skal såvel det oprindelige indhold som indholdet af ændringen tydeligt fremgå af materialet.
  4. Transaktioner skal registreres nøjagtigt og hurtigst muligt, og så vidt muligt i rækkefølge.
  5. Registreringerne skal afstemmes med likvidbeholdninger.
  6. Alle registreringer skal kunne følges til regnskabsposter. Alle regnskabsposter skal kunne opløses i posteringer.
  7. Loven har også krav til opbevaring af regnskabsmateriale, udarbejdelse af systembeskrivelse og opbevaringsbeskrivelse.
Opfylder regneark kravene?

Punkt 2 kræver sikring mod forvanskning. Et regneark har typisk ingen ”låse”, så der kan senere foretages ændringer i allerede foretagne registreringer. Et regneark uden ”låse” opfylder derfor ikke bogføringsloven. Punkt 3 kræver, at alle ændringer vises. I et regneark kan man typisk ikke se, hvis en postering f.eks. flyttes fra konto XXXX til YYYY. Hvis dette ikke er tilfældet, opfylder regneark altså ikke bogføringsloven.

Må jeg så bruge regneark?

Hvis du driver erhvervsvirksomhed, og dit regneark ikke opfylder punkt 2 og 3, er bogføring i regneark i strid med bogføringsloven, altså ulovligt.
Bogføringsloven opererer ikke med en væsentlighedsgrænse. Det er altså lige så forkert at overtræde bogføringsloven i en stor som i en lille virksomhed.
Hvis regnearket derimod overholder punkt 2 og 3 (og de øvrige punkter), kan det fint overholde bogføringsloven, og være både lovligt og passende.

Anvendt litteratur

Bogføringsloven

Kilde: Artiklen er skrevet af registreret revisor Bjarne Aalbæk fra FagligAfdeling.dk

Sommerhusudlejning

Artikel_7_-_Sommerhusudlejning.jpg

Sommerhusudlejning – opgørelsesmetode 1 eller 2?

Mange danskere ejer et sommerhus, som de lejer ud en del af året. I denne forbindelse skal der laves en opgørelse over indtægter, så beskatningen kan beregnes. Denne opgørelse kan udarbejdes efter to metoder, som kort vil blive gennemgået her.

Metode 1 – Regnskabsmetoden

Ved denne metode opgøres indtægterne og udgifterne. Indtægterne er lejeindtægterne. Udgifterne består i vedligeholdelse af indbo og inventar, afskrivninger, ejendomsskatter og -afgifter (som fradrages forholdsmæssigt efter lejeperiodens længde) og direkte udgifter ved udlejning (f.eks. annoncering, udlejningsbureau m.v., som kan fratrækkes fuldt ud).

Ejendomsværdiskatten nedsættes forholdsmæssigt, hvilket sker ved at indberette de perioder, sommerhuset har været udlejet, i forbindelse med indberetningen af indkomstårets selvangivelse. Det vil sige, at der ikke vil blive opkrævet ejendomsværdiskat for denne periode.

Metode 2 – 40 %-regel

Ved denne metode opgøres den skattepligtige indkomst i forbindelse med udlejningen som bruttolejeindtægten reduceret med et bundfradrag på 10.500 kr. (10.700 kr. for 2017) og yderligere nedsat med 40 % af det resterende beløb. Hvis indberetning af lejeindtægter sker via udlejningsbureau, er bundfradraget det beløb, der indberettes – dog maks. 21.000 kroner (21.400 kroner for 2017). Bruttolejeindtægten er lejebetalingen efter fradrag for den del, der eventuelt skal betales til et udlejningsbureau, men med tillæg af særskilt betaling for el, gas, varme, telefon og lignende.

 

Der kan ikke fradrages for faktiske udgifter, og der kan ikke ske nedsættelse af ejendomsværdiskatten, selvom ejeren ikke har haft rådighed over fritidsboligen i udlejningsperioden, og der kan heller ikke fradrages ejendomsskatter udover 40%-fradraget.

Metode 1 (regnskabsmetoden) kan altid vælges. Skift fra metode 1 til metode 2 (40%-reglen) er ikke tilladt, men det er muligt at skifte fra metode 2 til metode 1. Metode 1 skal så anvendes, så længe sommerhuset udlejes.

Hvis sommerhuset overgår fra udelukkende erhvervsmæssig udlejning (virksomhedsudlejning) til blandet benyttelse, er det muligt på dette tidspunkt at vælge mellem de to metoder.

Kilde: Foreningen Danske Revisorer -  www.fdr.dk
Artikel-1---Hvordan-er-det-nu-lige-med-de-der-forældrelejligheder.jpg

Sommerferien nærmer sig, så det gør studiestarten lige pludselig også. Det kan være en stor udfordring for de nye studerende at finde et sted at bo i universitetsbyerne. Derfor vælger mange forældre at købe en lejlighed med henblik på at leje den ud til deres barn. Der er dog nogle regler på området, som man bør være opmærksom på.

Huslejen skal først og fremmest sættes til markedslejen, og udlejer skal beskattes heraf. Hvis et selskab udlejer til hovedaktionærens børn, bør huslejen fastsættes til mindst den værdi, som hovedaktionæren skal beskattes af ved fri bolig. Hvis ikke beskattes hovedaktionæren endvidere af forskellen mellem den beregnede værdi og den betalte leje.

Hvis der er uopsigelig ret til hel eller delvis fribolig, skal der ske beskatning af den løbende lejefordel hos lejer. Hvis lejligheden har været stillet til rådighed ”indtil videre” for nærtstående er fordelen at betragte som en gave, hvorfor der skal betales gaveafgift, hvis det gaveafgiftsfrie grundbeløb overskrides.

Forældrene kan fratrække det skattemæssige underskud i den personlige indkomst. Renter kan trækkes fra i virksomhedens overskud (den personlige indkomst) ved anvendelse af virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Alle udgifter i forbindelse med driften af lejligheden (ekskl. el, vand og varme og evt. afdrag på lån, der indgår i ejerforeningens fællesudgifter) kan fratrækkes.

Hvis lejligheden sælges til barnet, skal salget som hovedregel ske til handels-værdien. +/- 15% af ejendomsværdien accepteres normalt, men ikke hvis lejligheden er vurderet som ”ikke fri” – så skal lejligheden sælges til markedsprisen. +/- 15% af ejendomsværdien gælder ikke, hvis det er et selskab, der sælger lejligheden. Avancen fra salget skal beskattes hos sælger – altså forældrene.

Spørg eventuelt din revisor til råds, hvis du overvejer at købe en lejlighed med henblik på at leje den ud til dit barn.

 

Kilde: Foreningen Danske Revisorer -  www.fdr.dk

Ny markedsføringslov

Artikel_8_-_Ny_markedsføringslov.jpg

Fra den 1. juli træder en ny markedsføringslov i kraft. Selvom der er tale om en ny lov, indeholder den kun mindre ændringer i forhold til den hidtil gældende lov.

De nuværende regler stammer tilbage fra 2005 og er ikke up-to-date i forhold til den teknologiske udvikling, hvilket er en af grundene til, at lovgivningen nu opdateres. Blandt de vigtigste ændringer kan nævnes:

Uanmodet henvendelse via elektronisk post justeres

I dag må erhvervsdrivende uanmodet kun sende e-mails med reklamer til forbrugere vedrørende samme type produkt, som forbrugeren tidligere har købt. Hvis kunden har købt en havetraktor, må den erhvervsdrivende kun sende reklamer for havetraktorer og ikke f.eks. service og reparation, som den erhvervsdrivende tilbyder. Forbuddet ophæves, så det nu bliver tilladt.

Regler for skjult reklame skærpes for bloggere

Hidtil har en bloggers omtale af produkter kun skullet markeres som reklame, hvis der var indgået en aftale mellem bloggeren og virksomheden. Nu skal bloggeren også markere omtalen som reklame, hvis det er, at produktet er stillet til rådighed for bloggeren med kommerciel hensigt.

Garantier

Efter de regler, som har været gældende indtil nu, har det ikke været tilladt at give garanti, som allerede følger af lovgivningens almindelige regler, f.eks. reklamationsretten efter købeloven. Denne regel ophæves, så det nu bliver tilladt. Desuden ophæves kravet om, at en garanti skal være på dansk, medmindre markedsføringen er på dansk.

Skiltning med organiseret rabat ophæves

Efter de gældende regler skal erhvervsdrivende ved skiltning på indgangsdøren eller hjemmeside oplyse, hvis forretningen giver rabatter eller andre særlige fordele til medlemmer af foreninger, organisationer eller til bestemte persongrupper. Denne regel ophæves.

 

Kilde: Artiklen er skrevet af cand.jur. Jakob D. Bernhoft fra RevisorJura 
Dronning Olgas Vej 43A - 2000 Frederiksberg - Tel.: 44 922 622