Mulighed for adressebeskyttelse i CVR

 

Skrevet af Cand.Jur og specialist hos revisorjura, Jakob Dedenroth Bernhoft

I december 2017 vedtog Folketinget en lov om ændringer til Det Centrale Virksomhedsregister, der bl.a. betyder at der er blevet mulighed for at undgå offentliggørelse af private adresser i CVR, selvom personen er pligtig til at lade sig registrere. Loven er trådt i kraft pr. 1. januar 2018, og det er derfor allerede nu muligt at opnå adressebeskyttelse i CVR. Lovændringen bunder i et politisk ønske om en mere tidssvarende CVR-lov.

Tidligere har det kun været muligt at opnå adressebeskyttelse i CVR, hvis et særligt beskyttelsesværdigt hensyn kunne dokumenteres. Dokumentationskravet var svært at opfylde, og adressebeskyttelsen blev kun givet undtagelsesvist. Derimod har det været muligt for alle at få adressebeskyttelse i CPR, dvs. at få hemmelig adresse, således at adressen ikke må udleveres fra CPR til private. Dette har blot krævet at man har henvendt sig til sin bopælskommune. Der har på flere måder været udtrykt utilfredshed med den manglende sammenhæng mellem de to registre, ligesom flere har været utrygge ved den åbne adgang til deres privatadresse.

Nye regler

De nye regler medfører at adressebeskyttelse fra CPR overføres direkte til CVR. Det bliver dermed kun nødvendigt at registrere adressebeskyttelse ét sted, for at være omfattet af beskyttelsen både i CPR og CVR. Samtidig fjernes dokumentationskravet og betingelserne for at opnå adressebeskyttelse, der nu kan ske uden særlige beskyttelsesværdige hensyn. Det er dog kun muligt at opnå adressebeskyttelse af privatadresser, hvilket vil sige at virksomhedens adresse altid vil være offentliggjort i CVR.

Opnåelse af adressebeskyttelse:

For at undgå at få offentliggjort sin private adresse i CVR, skal man registreres for navne-

og adressebeskyttelse i CPR efter § 28 stk. 1 i CPR-loven. De to registrer hænger herefter sammen, så adressen efter registreringen heller ikke offentliggøres i CVR. Hvis man alene ønsker adressebeskyttelse i CPR, er det muligt at anmode Erhvervsstyrelsen om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i CVR.

 

Der kan være mange legitime grunde til at ønske adressebeskyttelse fx:

  • Kontakt gennem arbejdet med psykisk syge, kriminelle eller udsatte personer

  • Arbejde inden for en branche med adgang til store værdier

  • Personlige årsager som hensyn til voldelige ex-partnere 

  

Personer uden et CPR-nummer: Når man ikke har et CPR-nummer, og derfor ikke findes i CPR, kan man heller ikke registrere navne- og adressebeskyttelse på denne måde. Ifølge de nye regler, kan man i stedet anmode Erhvervsstyrelsen om adressebeskyttelse i CVR.

Gyldighed: Navne- og adressebeskyttelse gælder efter CPR-loven for ét år ad gangen. Beskyttelsen gælder for samme periode i CVR, som i CPR og skal dermed fornys en gang om året. Det er op til den enkelte at sørge for at forny beskyttelsen, og efter nuværende fremgangsmåde sendes der ikke varsel om at beskyttelsen ophøre. Det er således op til den enkelte at huske at forny beskyttelsen rettidigt, da adressen ellers bliver offentligt tilgængelig både i CVR og CPR efter et år.

Fortsat krav om registrering

Det er kun reglerne om offentliggørelse af adresser i CVR, der ændres med de nye regler. Det betyder at der fortsat skal ske registrering af navn og privatadresse i CVR, hvis man er legal eller reel ejer af en virksomhed, hvis man er tegningsberettiget, fuldt ansvarlig deltager eller hvis man er medlem af direktionen eller bestyrelsen. Hvis man er adressebeskyttet, er privatadressen blot ikke længere offentlig tilgængelig på www.cvr.dk.

Offentlige myndigheder vil derfor fortsat have adgang til de registrerede adresseoplysninger, uanset om de er adressebeskyttede eller ej. Private har også mulighed for at få udleveret en beskyttet adresse, hvis vedkommende kan dokumentere et forfaldent retskrav eller en anden retlig interesse herfor.

Gennemsigtighed eller beskyttelse af privatlivet?
At der stadig skal ske registrering og at offentlige myndigheder har adgang til oplysningerne, trods adressebeskyttelse hænger tæt sammen med formålet for CVR, der er at skabe generel gennemsigtighed i det danske erhvervsliv. For at Danmark lever op til sine EU-forpligtelser, skal offentlighedskravet overholdes, hvilket indebære at oplysninger, der kan sikre identiteten på personer knyttet til kapitalselskaber, skal kunne indhentes efter anmodning. Det har vi i Danmark CVR til, hvor offentliggørelse af personoplysninger skaber gennemsigtighed om, hvilke personer, der er eller har været tilknyttet, hvilke virksomheder. Der offentliggøres både navn og adresse for at sikre en entydig identifikation af den pågældende. Især for private, der ikke har adgang til personnumre, er det væsentligt at

kunne skelne personer med samme navn fra hinanden på fx adresseoplysninger. Identifikationen kan fx være anvendelig, når der er behov for at finde den tegningsberettigede, hvis man ønsker at gøre krav gældende mod en virksomhedsdeltager eller til en vurdering af, hvorvidt man ønsker at indlede et samarbejde med den pågældende personkreds.

Heroverfor står hensynet til beskyttelse af privatlivet, som bliver mere og mere aktuelt, fordi oplysninger bliver lettere tilgængelige på især internettet. På www.cvr.dk kan alle søge oplysninger, uden at anmode om det. Erhvervsministeren har udtalt at man med de nye regler, har ”fundet en rigtig god balance” mellem de to hensyn.

Opdatering og tidsbegrænsninger i CVR

Tidligere har oplysninger i CVR været offentliggjort til evig tid, og de er blevet opdateret indtil 10 år efter ophøret af en registeret persons seneste tilknytning til en virksomhed. Med de nye regler opdateres oplysningerne kun i 3 år efter sidste aktive tilknytning til en virksomhed, mens de dog stadig er offentliggjort uden tidsbegrænsning. Det gælder selvfølgelig kun for adresser, der ikke er beskyttede, og for navneoplysninger.

Aktualitet og relevans

Muligheden for adressebeskyttelse kan være særlig aktuel i forbindelse med det nye register over reelle ejere, hvor flere personer end tidligere nu skal registreres og flere typer af virksomheder skal grundregistreres. Det er især væsentligt at være opmærksom på at betingelserne for at få adressebeskyttelse forsvinder, således at det nu også er muligt at opnå adressebeskyttelse i CVR alene med baggrund i personlige årsager. Det er derfor relevant at gøre alle kunder opmærksomme på de nye regler, og samtidig huske at informere om at navne- og adressebeskyttelsen kun gælder for ét år ad gangen. 

Ovenstående artikel er produceret af FSR - Besøg website her 

 

 

Af Momsdirektør Søren Engers Pedersen, Timetax Moms A/S

Virksomheder, som handler med brugte varer, har mulighed for at anvende momslovens særlige regler om brugtmoms. For at anvende reglerne skal man være meget opmærksom på, om der er handler, der ikke kan indgå under ordningen, og hvor der i stedet skal beregnes fuld moms. Herudover har vi kort beskrevet en kommende ændring af praksis.

Det er ikke altid nok, at de købte varer er brugte
For at anvende brugtmomsreglerne skal man være opmærksom på, hvem der købes brugte genstande fra. Det gælder særligt, hvis der købes fra en forhandler i et andet EU-land. Et par nylige sager viser, at der ofte sker misforståelse på dette punkt.

Hvis der er foretaget indkøb fra en virksomhed i et andet EU-land, som har solgt efter brugtmomsordningen, kan den danske forhandler videresælge ved brug af brugtmomsordningen. Men af faktura fra den udenlandske forhandler skal klart fremgå, at denne også har anvendt brugtmomsordningen. Eksempelvis bør det fra en tysk forhandler fremgå, at man har anvendt særordningen for ”differenzbesteurerung”. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tale om køb af brugte varer.

Hvis den udenlandske forhandler i stedet har solgt de brugte varer efter de almindelige EU-regler, hvor der udstedes faktura uden moms og med henvisning til, at salget er momsfrit, VAT Exempt eller lignende, skal der betales fuld moms ved videresalg af varerne til danske kunder.

Når dette er gjort forkert, udløser det ofte betydelige krav på efterbetaling af moms fra SKATs side. De seneste sager har vedrørt personbiler og elektronik.

Væsentlig ændring på vej
Brugtmomsreglerne har hidtil haft som forudsætning, at der var identitet mellem den købte og den videresolgte genstand. Dermed kunne brugtmoms- ordningen ikke anvendes, hvis en forhandler købte en brugt bil og videresolgte fælge, dæk og andre brugbare dele for herefter at skrotte bilen.

Men EU-domstolen tog i sag C-471/15 (Sjelle Autogenbrug) stilling til spørgsmålet og gav Sjelle Autogenbrug medhold i, at de kunne anvende brugt- momsordningen, når de købte en bil og videresolgte dele fra bilen.

Denne ændring betyder med andre ord, at en virksomhed kan indkøbe genstande, som deles op i ere enkelt- salg, og alligevel anvende brugtmomsordningen.

SKAT har endnu ikke udsendt styre- signal om praksisændringen. Først
når styresignalet udsendes, kendes de detaljerede krav til, hvorledes sådanne handler skal håndteres momsmæssigt, herunder om SKAT åbner for brug af den såkaldte samlemetode for person- biler, eller om der iværksættes en helt ny metode. Derudover vil styresignalet også indeholde bestemmelser om genoptagelse af krav vedrørende tidligere år mv.

Afrunding
Brugtmomsordningen er ikke helt ukompliceret. Udover ovenstående skal man være særligt opmærksom på korrekt brug af de to metoder (den individuelle metode og samlemetoden/den summariske metode) og på momslovens krav til dokumentation mv. 

En ny ferielov er på vej

Skrevet af Cand.Jur og specialist hos revisorjura, Jakob Dedenroth Bernhoft.

Folketinget er i disse uger ved at lægge sidste hånd på den nye ferielov. Efter den plan, som er lagt for behandlingen, skulle den blive vedtaget i slutningen af januar 2018. Den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020.

Som reglerne er nu, optjenes ferie i kalenderåret fra januar-december, og kan afholdes i det efterfølgende ferieår fra 1. maj - 31. april. Det er disse optjenings- og afholdelsesregler, den nye lov primært ændrer ved.

Samtidigsferie
Der vil med den nye lov, blive indført et princip om samtidighedsferie. Det vil sige, at optjening og afholdelse sker sideløbende. Arbejdstagere optjener ferie på månedsbasis, med 2,08 dage pr. måned -ligesom ved de nugældende regler - men i modsætning til nu, vil de optjente feriedage allerede kunne afholdes måneden efter de er optjent.

Det giver lønmodtageren den fordel, at hvis vedkommende bliver ansat i november, så han have optjent betalt ferie til, at kunne tage på den årlige skiferie med familien, i den efterfølgende vinterferie.

Ferieåret vil efter den nye lov ændres således, at det løber fra den 1. september til den 31. august året efter. Derudover bliver afholdelsesperioden forlænget, således at afholdelsesperioden vil løbe fra 1. september til den 31. december året efter. Hermed er der større fleksibilitet for afholdelsen, i forhold til de nuværende regler.

Satser for ferie med løn, ferietillæg og feriegodtgørelse
Der vil ikke blive ændret på satserne for ferie med løn og ferietillæg eller feriegodtgørelse. Lønmodtagere vil derfor fortsat have mulighed for, at vælge at afholde ferie med løn og få min. 1 pct. af lønnen i tillæg, eller få udbetalt en feriegodtgørelse på 12,5 pct. af deres løn.

Retten til tre ugers sammenhængende ferie i hovedferien bliver der heller ikke ændret ved, ligesom fristerne for arbejdsgivers planlægning af hvornår hoved og restferie skal afholdes, stadig er på hhv. senest tre og en måned forud for feriens begyndelse.

Overgangsordning
For at sikre at overgangen til de nye regler ikke vil have uforholdsmæssige store økonomiske konsekvenser, for hverken staten eller arbejdsgiverne, vil der i forbindelse med overgangen til den nye lov, være en overgangsordning.

Overgangsordningen indebærer, at den ferie der er optjent i perioden mellem den 1. Respons december.2017 – Opsamling af nyheder fra Revisorgruppen Dania og Foreningen Danske Revisorer 4 september 2019 og 31. august 2020 bliver ”indefrosset”. Den optjente ferie vil ikke kunne afholdes eller udbetales, før lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.

Uden en sådan ordning, ville dem der har optjent 5 ugers ferie indtil den nye lov træder i kraft, få mulighed for at holde i alt 10 ugers ferie i løbet af det første år når de 5 ugers samtidighedsferie lægges oven i.

De feriepenge, som er optjent i perioden, vil blive ”indefrosset” og overført til en særlig fond, som oprettes til formålet: ”Lønmodtagernes fond for tilgodehavende feriemidler”. Den etableres under Lønmodtagernes Dyrtidsfond med administrativ og teknisk bistand fra ATP.

Fonden får til opgave, at administrere og forvalte de tilgodehavende feriepenge. Ved overgangen til den nye lov, vil fonden modtage arbejdsgivernes indberetninger af tilgodehavende feriepenge. Disse tilgodehavender vil blive udbetalt, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.

Den nye lov vil medføre nogle økonomiske konsekvenser for erhvervsdrivende.
Arbejdsgivere opnår ved den nuværende ferieordning en likviditet- og rentefordel. Dette gælder særligt, når den ansatte har ferie med løn, hvor der er en større forskydning mellem optjeningsperiode og tidspunktet for udbetaling. Den nye ferielov vil derfor medføre et rentetab, da denne forskydning mellem optjening og indbetaling bortfalder. Det er opgjort til at beløbe sig til ca. 850 mio. kr. før skat og ca. 670 mio. kr. efter skat.

Arbejdsgivere vil dog mulighed for at beholde de opsparede feriemidler som likviditet i virksomhederne, således at de først skal indbetale feriemidlerne, når lønmodtageren når folkepensionsalderen, forlader arbejdsmarkedet af helbredsmæssige årsager eller ved fraflytning til udlandet – på samme måde som efter de gældende regler. Dette gælder dog ikke for arbejdsgivere, der er omfattet af en garantiordning, der medfører, at feriegodtgørelse afregnes til en feriekasse; disse skal afregne til fonden på samme vilkår som FerieKonto.

For at sikre lønmodtagerens tilgodehavende i virksomhederne, vil fonden kunne træde ind i lønmodtagerens krav overfor arbejdsgiveren, og at Lønmodtagernes Garantifond dækker det indberettede beløb i tilfælde af konkurs eller anden manglende betaling fra arbejdsgiver.

En mere positiv konsekvens for de private erhvervsdrivende vil være, at overgangen til samtidighedsferie vil medføre, at indbetalinger til, og udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond vil falde markant. Det skønnes at de årlige udbetalinger fra fonden vil falde fra 210 mio. kr. til ca. 30 mio. kr., når den nye ferielov er fuldt indfaset.

Et sådan fald i udbetalinger fra garantifonden, vil medføre en reduktion af de erhvervsdrivendes omkostninger på samlet ca. 140 mio. kr. årligt efter skat. En fuld indfaset ordning indebærer dog, at udbetalingerne fra Lønmodtagernes Garantifond først vil blive reduceret, i takt med at overgangsordningen bliver udfaset. Så gevinsten herfra vil have lidt længere udsigter.

En anden økonomisk konsekvens af den nye lov, og en følge af den øgede fleksibilitet omkring afholdelse af ferie, vil formentlig være færre penge der bliver til overs og ”glemt”, på grund af manglende afholdt ferie. Disse penge går på nuværende tidspunkt til Arbejdsmarkedets Feriefond, som står for at arrangere lejrskole, familiecamping og andre ferieaktiviteter, for op i mod 20.000 udsatte børn og familier årligt.

Denne pulje vil naturligvis blive markant mindre, da mange flere lønmodtagere vil have mulighed for, at afholde deres optjente ferie indenfor afholdelsesperioden. Der er lagt op til, at der laves eventuelle ændringer vedrørende Arbejdsmarkedets Feriefond udenom reglerne i ferieloven, således at man fortsat kan tilgodese de mange udsatte børn og familier, der vil miste feriestøtte efter 1. september 2020. De er ligeledes blevet enige om, at staten ikke længere skal have andel i de uhævede feriepenge, for fortsat at tilgodese de udsatte børn og familier mest muligt. 

Ovenstående artikel er produceret af FSR - Besøg website her

 

Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for blandt andet personfradrag, beskæftigelsesfradrag, skattefrie godtgørelser og topskat i 2018.

Procenten for bundskat ligger på 11,15%, og er steget fra 10,08% i 2017.

Procenten for topskat ligger på 15%, og topskattegrænsen hæves til 498.900 kroner (479.600 i 2017).

Skatteloftet for personlig indkomst er fastsat til 52,02%, hævet fra 51,95% i 2017.

Beskæftigelsesfradragsprocenten er fastsat til 9,5 %, og det maksimale beskæftigelsesfradrag ændres til 33.300 kroner fra 30.000 kroner i 2017.

Personfradraget til voksne stiger fra 45.000 til 46.000 kroner, og personfra- draget for unge under 18 år stiger fra 33.800 til 34.500 kroner.

Grænsen for indregning af restskat i følgende års skat stiger fra 19.600 i 2017 til 20.100 kroner i 2018.

Rejsefradragsloftet fastsættes til 27.400 kroner i 2018, og er hævet fra 26.800 kroner i 2017.

Rejsegodtgørelse på kost og småfornødenheder stiger fra 487 til 498 kroner. For tillæg til særlige lande stiger det fra 152 til 156 kroner, mens grænsen for logi stiger fra 209 til 214 kroner i 2018.

Grænsen for det maksimale fradrag for indskud på ratepension og ophøren-
de alderspension hæves fra 53.500 til 54.700 kroner. På aldersopsparingsord- ninger kan der maksimalt årligt uden fradragsret indskydes 30.200 kroner, hævet fra 29.600 kroner i 2017.

Det maksimale fradrag for gaver til almenvelgørende institutioner mv. stiger fra 15.600 til 15.900 kroner i 2017.

Grænsen for afgiftsfrie gaver til nærtstående (børn og børnebørn) hæves til 64.300 kroner. Bundfradraget ved gaver til svigerbørn stiger fra 22.000 til 22.500 kroner i 2018.

Gaver fra arbejdspladsen har fortsat en bagatelgrænse 1.100 kroner, og julegaver er fortsat afgiftsfrie op til 800 kroner. Andre arbejdsrelaterede goder hæves fra 5.900 til 6.100 kroner i 2018. Hvis man har fri telefon, computer og internet på sin arbejdsplads, vil det skattepligtige beløb i 2018 være 2.800 kroner, hvilket er hævet fra 2.700 i 2017.

Den skattefrie kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil eller motorcykel indtil 20.000 km/år er fastsat til 3,54 kr./km, hvilket er en stigning på 1 øre i forhold til satsen i 2017. Udover de 20.000 km/ år ligger satsen på 1,94 kr./km, også med en stigning på 1 øre. Kørsel på egen cykel eller knallert kan give en skattefri kørselsgodtgørelse på 0,52 kr./km.

Værdien af fri bil ligger fortsat på 25% fra 160.000-300.000 kroner, og over 300.000 kroner på 20%.

Dette var blot et udpluk af beløbsgrænserne gældende for år 2018. 

Selskabsloven ændres 2018

Skrevet af Bjarne Aalbæk, statsautoriseret revisor fra FagligAfdeling.dk

Ændringer til selskabsloven er sendt i høring. Det byder bl.a. på nedsættelse af kapitalkravet i A/S, samt mulighed for tvangsopløsning, hvis der ikke er registreret reelle ejere.

Nedsættelse af kapitalkrav til A/S
Forslaget indeholder en nedsættelse af kapitalkravet til aktieselskaber fra 500.000 kr. til 400.000 kr. Det vil ifølge Erhvervsstyrelsen lette muligheden for at etablere aktieselskaber og til at omdanne anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber, til aktieselskaber, når de rammer et udviklingsstadie, hvor det kan være en fordel for dem at være et aktieselskab.

Iværksætterselskaber
Det fremgår af høringsbrevet, at det letter muligheden for at omdanne iværksætterselskaber til aktieselskab. Det kan ikke lade sig gøre. Rent teknisk er det en omregistrering. Og et iværksætterselskab kan stadig udelukkende omregistreres til anpartsselskab. Så må anpartsselskabet bagefter omdannes til aktieselskab.

Omregistrering af iværksætterselskab til anpartsselskab kræver stadig en erklæring fra en godkendt revisor, om at kapitalen er til stede (selskabsloven 357 c, stk. 2).

Og efterfølgende omdannelse af anpartsselskab til aktieselskab, kræver stadig en vurderingsberetning fra godkendt revisor (selskabslovens § 319).

Det er dog noget nyt, at i forbindelse med, at man omregistrerer et iværksætterselskab til anpartsselskab, skal der fremover ifølge forslaget kunne indskydes andre værdier end kontanter (apportindskud). Dette vil i givet fald kræve, at der udarbejdes vurderingsberetning fra godkendt revisor (selskabslovens § 36).

Denne ny mulighed åbner op for, at et iværksætterselskab med en kapital på fx 1.000 kr. og 0 i reserve for iværksæt-terselskaber, kan omregistreres til anpartsselskab, hvis der i forbindelse med omregistreringen indskydes andre aktiver på mindst 49.000 kr.

Erhvervsstyrelsen skriver, at dette er en præcisering. Det har dermed antageligt hele tiden været gældende.

Nedsættelse af kapital
Hvis forslaget bliver vedtaget, og kapitalkravet for aktieselskaber nedsættes til 400.000 kr., vil der måske være nogle aktieselskaber, som vil benytte sig af muligheden for at nedsætte kapitalen Det er dog forventeligt et lille antal. Til sammenligning er der p.t. ca. 32.000 anpartsselskaber med mindst 200.000 i kapital, som dermed antageligt ikke har benyttet sig af muligheden for kapitalnedsættelse, på trods af, at muligheden har været til stede i mange år, da kapi-talkrav for anpartsselskaber er gradvist nedsat over de senere år, og nu udgør 50.000 kr.

Omdannelse af V.M.B.A. til A/S
Det foreslås, at der indføres en hjemmel til at omdanne en virksomhed med begrænset ansvar (V.M.B.A) til et aktieselskab, da dette vurderes at lette processen for de virksomheder, som ønsker at drive virksomhed i aktieselskabsform. Som følge heraf vil en omdannelse af S.M.B.A. og F.M.B.A. til aktieselskaber kunne ske uden det nuværende krav om, at virksomheden først ændres til A.M.B.A. inden omdannelse til aktieselskab kan finde sted.

Reelle ejere - betingelse for at drive virksomhed samt tvangsopløsningshjemmel
Det foreslås at gøre registrering af reelle ejere til en betin-gelse for stiftelse. Ligesom det i dag er for registrering af legale ejere. Kravet Respons december.2017 – Opsamling af nyheder fra Revisorgruppen Dania og Foreningen Danske Revisorer 3 om registrering af reelle ejere ifm. stiftelse, kommer til at gælde for aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab, iværksætterselskab, VMBA (og dermed SMBA, AMBA og FMBA), I/S, K/S og erhvervsdrivende fonde. Det foreslås også, at der indføres en mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan oversende virksomheder til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis der intet er registreret om virksomhedens reelle ejere.

Ikrafttrædelse
Lovforslaget forventes fremsat i marts 2018. Hvis lovforslaget vedtages, forventes det at træde i kraft 1. juli 2018.

Anvendt litteratur Høringsdokumenterne

Ovenstående artikel er produceret af FSR - Besøg website her

Dronning Olgas Vej 43A - 2000 Frederiksberg - Tel.: 44 922 622