Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for blandt andet personfradrag, beskæftigelsesfradrag, skattefrie godtgørelser og topskat i 2018.

Procenten for bundskat ligger på 11,15%, og er steget fra 10,08% i 2017.

Procenten for topskat ligger på 15%, og topskattegrænsen hæves til 498.900 kroner (479.600 i 2017).

Skatteloftet for personlig indkomst er fastsat til 52,02%, hævet fra 51,95% i 2017.

Beskæftigelsesfradragsprocenten er fastsat til 9,5 %, og det maksimale beskæftigelsesfradrag ændres til 33.300 kroner fra 30.000 kroner i 2017.

Personfradraget til voksne stiger fra 45.000 til 46.000 kroner, og personfra- draget for unge under 18 år stiger fra 33.800 til 34.500 kroner.

Grænsen for indregning af restskat i følgende års skat stiger fra 19.600 i 2017 til 20.100 kroner i 2018.

Rejsefradragsloftet fastsættes til 27.400 kroner i 2018, og er hævet fra 26.800 kroner i 2017.

Rejsegodtgørelse på kost og småfornødenheder stiger fra 487 til 498 kroner. For tillæg til særlige lande stiger det fra 152 til 156 kroner, mens grænsen for logi stiger fra 209 til 214 kroner i 2018.

Grænsen for det maksimale fradrag for indskud på ratepension og ophøren-
de alderspension hæves fra 53.500 til 54.700 kroner. På aldersopsparingsord- ninger kan der maksimalt årligt uden fradragsret indskydes 30.200 kroner, hævet fra 29.600 kroner i 2017.

Det maksimale fradrag for gaver til almenvelgørende institutioner mv. stiger fra 15.600 til 15.900 kroner i 2017.

Grænsen for afgiftsfrie gaver til nærtstående (børn og børnebørn) hæves til 64.300 kroner. Bundfradraget ved gaver til svigerbørn stiger fra 22.000 til 22.500 kroner i 2018.

Gaver fra arbejdspladsen har fortsat en bagatelgrænse 1.100 kroner, og julegaver er fortsat afgiftsfrie op til 800 kroner. Andre arbejdsrelaterede goder hæves fra 5.900 til 6.100 kroner i 2018. Hvis man har fri telefon, computer og internet på sin arbejdsplads, vil det skattepligtige beløb i 2018 være 2.800 kroner, hvilket er hævet fra 2.700 i 2017.

Den skattefrie kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil eller motorcykel indtil 20.000 km/år er fastsat til 3,54 kr./km, hvilket er en stigning på 1 øre i forhold til satsen i 2017. Udover de 20.000 km/ år ligger satsen på 1,94 kr./km, også med en stigning på 1 øre. Kørsel på egen cykel eller knallert kan give en skattefri kørselsgodtgørelse på 0,52 kr./km.

Værdien af fri bil ligger fortsat på 25% fra 160.000-300.000 kroner, og over 300.000 kroner på 20%.

Dette var blot et udpluk af beløbsgrænserne gældende for år 2018. 

Selskabsloven ændres 2018

Skrevet af Bjarne Aalbæk, statsautoriseret revisor fra FagligAfdeling.dk

Ændringer til selskabsloven er sendt i høring. Det byder bl.a. på nedsættelse af kapitalkravet i A/S, samt mulighed for tvangsopløsning, hvis der ikke er registreret reelle ejere.

Nedsættelse af kapitalkrav til A/S
Forslaget indeholder en nedsættelse af kapitalkravet til aktieselskaber fra 500.000 kr. til 400.000 kr. Det vil ifølge Erhvervsstyrelsen lette muligheden for at etablere aktieselskaber og til at omdanne anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber, til aktieselskaber, når de rammer et udviklingsstadie, hvor det kan være en fordel for dem at være et aktieselskab.

Iværksætterselskaber
Det fremgår af høringsbrevet, at det letter muligheden for at omdanne iværksætterselskaber til aktieselskab. Det kan ikke lade sig gøre. Rent teknisk er det en omregistrering. Og et iværksætterselskab kan stadig udelukkende omregistreres til anpartsselskab. Så må anpartsselskabet bagefter omdannes til aktieselskab.

Omregistrering af iværksætterselskab til anpartsselskab kræver stadig en erklæring fra en godkendt revisor, om at kapitalen er til stede (selskabsloven 357 c, stk. 2).

Og efterfølgende omdannelse af anpartsselskab til aktieselskab, kræver stadig en vurderingsberetning fra godkendt revisor (selskabslovens § 319).

Det er dog noget nyt, at i forbindelse med, at man omregistrerer et iværksætterselskab til anpartsselskab, skal der fremover ifølge forslaget kunne indskydes andre værdier end kontanter (apportindskud). Dette vil i givet fald kræve, at der udarbejdes vurderingsberetning fra godkendt revisor (selskabslovens § 36).

Denne ny mulighed åbner op for, at et iværksætterselskab med en kapital på fx 1.000 kr. og 0 i reserve for iværksæt-terselskaber, kan omregistreres til anpartsselskab, hvis der i forbindelse med omregistreringen indskydes andre aktiver på mindst 49.000 kr.

Erhvervsstyrelsen skriver, at dette er en præcisering. Det har dermed antageligt hele tiden været gældende.

Nedsættelse af kapital
Hvis forslaget bliver vedtaget, og kapitalkravet for aktieselskaber nedsættes til 400.000 kr., vil der måske være nogle aktieselskaber, som vil benytte sig af muligheden for at nedsætte kapitalen Det er dog forventeligt et lille antal. Til sammenligning er der p.t. ca. 32.000 anpartsselskaber med mindst 200.000 i kapital, som dermed antageligt ikke har benyttet sig af muligheden for kapitalnedsættelse, på trods af, at muligheden har været til stede i mange år, da kapi-talkrav for anpartsselskaber er gradvist nedsat over de senere år, og nu udgør 50.000 kr.

Omdannelse af V.M.B.A. til A/S
Det foreslås, at der indføres en hjemmel til at omdanne en virksomhed med begrænset ansvar (V.M.B.A) til et aktieselskab, da dette vurderes at lette processen for de virksomheder, som ønsker at drive virksomhed i aktieselskabsform. Som følge heraf vil en omdannelse af S.M.B.A. og F.M.B.A. til aktieselskaber kunne ske uden det nuværende krav om, at virksomheden først ændres til A.M.B.A. inden omdannelse til aktieselskab kan finde sted.

Reelle ejere - betingelse for at drive virksomhed samt tvangsopløsningshjemmel
Det foreslås at gøre registrering af reelle ejere til en betin-gelse for stiftelse. Ligesom det i dag er for registrering af legale ejere. Kravet Respons december.2017 – Opsamling af nyheder fra Revisorgruppen Dania og Foreningen Danske Revisorer 3 om registrering af reelle ejere ifm. stiftelse, kommer til at gælde for aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab, iværksætterselskab, VMBA (og dermed SMBA, AMBA og FMBA), I/S, K/S og erhvervsdrivende fonde. Det foreslås også, at der indføres en mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan oversende virksomheder til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis der intet er registreret om virksomhedens reelle ejere.

Ikrafttrædelse
Lovforslaget forventes fremsat i marts 2018. Hvis lovforslaget vedtages, forventes det at træde i kraft 1. juli 2018.

Anvendt litteratur Høringsdokumenterne

Ovenstående artikel er produceret af FSR - Besøg website her

 

Folketinget har den 31.10.2017 indgået en aftale om en ny ferielov, der vil betyde, at alle lønmodtagere får ret til at holde betalt ferie det første år på arbejdsmarkedet.

Den nuværende ferielov er indrettet således, at lønmodtageren optjener ferie i kalenderåret fra 1. januar til 31. december, men at ferien først kan afholdes 1. maj året efter (i ferieafholdelsesperioden). I dag kan der dermed gå op til 16 måneder, fra ferien optjenes, til ferien kan afholdes. Den nye aftale betyder, at der fra september 2020 indføres samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode. Forslaget vil betyde, at nye på arbejdsmarkedet kan afholde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse.

Forslaget giver alle lønmodtagere ret til det samme antal feriedage som de har i dag, men perioden, hvor ferien optjenes og afholdes vil blive ændret. Hver måned optjenes 2,08 feriedage, og fremover vil ferien optjenes fra 1. september til den 31. august, mens den optjente ferie kan afholdes i perioden 1. september til den 31. december året efter. Dermed er afholdelsesperioden tre måneder længere end optjenings- perioden, hvilket giver lønmodtageren øget fleksibilitet til at afholde ferien.

Regeringens eksempel
Ønsker du fx at holde 5 dages juleferie i december måned, kan du aftale at bruge de feriedage, du har optjent fra optjeningsperiodens begyndelse den 1. september til og med november. Hver måned optjenes 2,08 feriedage, hvilket betyder, at du i december har 6 feriedage til rådighed. Hvis du efterfølgende ønsker at holde sommerferie i juli måned, vil du kunne aftale at bruge den ferie, du har optjent fra december til juni (2,08 feriedage i 7 måneder samt den feriedag, der var tilbage fra december). Det betyder, at du i juli kan aftale at afholde 15 feriedage. De resterende 5 feriedage vil du efter aftale kunne afholde fx i september eller som efterårsferie i oktober.

Samtidigt indføres en overgangsordning, der har til formål at sikre, at overgangen mellem den nuværende og nye ferieordning foregår så let som muligt.

Det indebærer en indefrysning af de feriedage, som lønmodtageren optjener i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020, og den indefrosne ferie udbetales, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. Det efterlader dog stadig 16,7 feriedage der kan afholdes frem til 30. september 2019, nemlig dem der er optjent fra 1. januar 2019 - 31 .august 2019. 

Nye regler for prismarkedsføring

Artikel_2_-_Nye_regler_for_prismarkedsføring_WEB_650x344.png

Pris er et konkurrenceparameter, som alle forbrugere forstår, og som mange retter sig efter. Derfor er det også nemt og enkelt at markedsføre sig på sin pris gennem bl.a. sammenligning af egne eller andres priser.

Beregningsmetoderne, der ligger til grund for prissammenligninger, kan variere for at reklamere med en så stor besparelse som muligt. Der er dog grænser for, hvor kreativ man har lov at være ved prismarkedsføring, da man ikke må lave vildledende reklame. Reglerne findes i markedsføringsloven, der håndhæves af Forbrugerombudsmanden, som netop den 1. juli i år har offentliggjort nye retningslinjer for prismarkedsføring, der indeholder enkelte nye eller opdaterede regler.

Tilbudspriser / før og nu-priser

Når man reklamerer med tilbud, hvor en vares pris under tilbuddet sammenlignes med varens normale pris for at angive en besparelse, er det selvfølgelig nødvendigt, at varen rent faktisk har en normal pris. Derfor er det vildledende at reklamere med besparelser ved køb af tilbudsvarer, hvis varen alt for ofte indgår i priskampagner og sælges til nedsat pris og derfor ikke reelt har en normalpris.

Mængderabatter

Salg af varer med mængderabat er et meget almindeligt fænomen, men man skal være opmærksom, når man angiver besparelsen ved at købe flere varer ad gangen. Hvis man øger mængderabatten, er det vildledende, hvis man fortsat sammenligner med den oprindelige stykpris. I stedet skal man udregne besparelsen mellem den normale mængderabat og den nye.

Deal-sites

De såkaldte dealsites er hjemmesider, der udbyder et katalog over forskellige deals, som leveres af forskellige leverandører i en bestemt periode, f.eks. middage eller biografbilletter. Det er vildledende reklame, hvis dealsitet sammenligner deres pris med leverandørens sædvanlige pris, hvis varen er fremstillet eller produktet er sammensat helt specielt til dealsitet, og man derfor ikke normalt kan købe varen hos leverandøren. Udover dealsitet kan leverandøren straffes for sådan vildledende reklame, som foretages af dealsitet med leverandørens medvirken.

Outlets

Butikker må kun betegnes som outlets, hvis butikkens varesortiment reelt er restvarer, udgåede varer eller lign., der tidligere har været solgt i den erhvervsdrivendes normale forretning.

 

Læs Forbrugerombudsmandens nye retningslinjer på:
http://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/46455/20170703-prisretningslinjer-fo.pdf

 

Kilde: Skrevet af Cand.Jur og Specialist i Revisorjura Jakob Dedenroth Bernhoft -  www.fdr.dk
Artikel_1_-_Ma_man_bruge_materiale_fra_internettet_pa_egen_website_WEB_650x344.png

Hvis du driver en hjemmeside for at markedsføre din virksomhed, har du sikkert overvejet at tilføje billeder, videoer eller andet materiale for at fremhæve dine pointer, eller blot for at gøre siden mere interessant.

Sagen er bare den, at der ikke er frit valg på alle hylder, når du skal pynte din hjemmeside. Også selvom materialet ligger frit på internettet og kan downloades ved et enkelt klik. Billeder, videoer og musik m.m. er nemlig ophavsretligt beskyttede værker, og det betyder bl.a., at du skal have tilladelse fra skaberen af værket, før du lovligt kan bruge det. Det betyder også, at du skal angive navnet på skaberen af værket, der hvor du bruger det.

Det kan dog være uforholdsmæssigt besværligt at skulle indhente tilladelse for hvert enkelt billede eller andet værk, hvis du skal bruge mange, og hvis skaberen af værkerne er fra andre lande eller i øvrigt ikke svarer på dine mails.

 

Mange skabere af ophavsretligt beskyttede værker vælger dog at lade deres værker udgive under én af de såkaldte Creative Commons (”CC”) licenser. Det betyder, at man – med forskellige begrænsninger alt efter hvilken CC-licens, der er valgt – godt må benytte materialet uden at spørge om lov.

Du kan benytte flere forskellige søgemaskiner til at finde billeder udgivet under CC-licenser. 
F.eks. kan du, når du søger efter billeder på Google, filtrere søgeresultaterne ud fra, hvad billederne må anvendes til. Det gør du ved at indtaste et søgeord, søge under ”billeder”, vælge ”værktøjer”, derefter ”brugsrettigheder”, og så vælge, hvad billederne må anvendes til (Se skærmudklip nedenfor).

Derudover findes der andre søgemaskiner, som kun viser billeder, der er udgivet under CC-licenser. Det gælder f.eks. Wikimedia Commons.com, Flickr.com, og Pixbay.com. 

Man bør dog altid tjekke på billedets hjemmeside, hvilken licens der er brugt, fordi søgemaskinerne ikke er 100 procent korrekte. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte skaberen af værket.

 

Kilde: Skrevet af Cand.Jur og Specialist i Revisorjura Jakob Dedenroth Bernhoft -  www.fdr.dk
Dronning Olgas Vej 43A - 2000 Frederiksberg - Tel.: 44 922 622