Udgivet af Skattestyrelsen

Muligheden for sporadisk indberetning af løn ophører

Den 1. januar 2019 ophører virksomheders mulighed for at indberette ansattes løn (A-skat og am-bidrag) sporadisk (lejlighedsvist). Det betyder, at man som virksomhed fremover skal lave en såkaldt nul-angivelse i de måneder, hvor der ikke er udbetalt løn til ansatte. Og det kan blive dyrt, hvis man glemmer det.

Den 1. januar 2019 afskaffes virksomheders mulighed for at være registrere-de med pligten sporadisk indberetning af løn (A-skat og am-bidrag). Det betyder, at de pågældende virksomheder, som alle andre virksomheder, fremover skal foretage en såkaldt nul-indberetning i måneder, hvor der ikke er udbetalt løn til ansatte. Ændringen skal sikre, at virksomheders lønindberetninger fremover sker korrekt og rettidigt. Samtidig får Skattestyrelsen bedre mulighed for at føre kontrol med lønindberetninger. 

Automatisk omregistrering  af indberetningspligt 

Virksomheder, der i dag kun har pligt til at indberette løn i måneder, hvor der reelt er sket en lønudbetaling, vil auto-matisk blive omregistreret pr. 1. januar 2019. De pågældende virksomheder vil herefter alle have pligt til at indberette løn på månedlig basis. Skattestyrelsen oplyser virksomheder-ne om omregistreringen og virksom- hederne skal i udgangspunktet ikke selv gøre noget i den forbindelse. Men det skal de fremadrettet. Hvis virksomheden efter 1. januar 2019 ikke selv sørger for at lave en nul-indberetning i måneder uden lønudbetalinger, vil Skattestyrelsen gå ind og foretage et skøn og foretage en foreløbig fastsættelse. En manglende indberetning udløser samtidig en afgift på 800 kr. 

Afmeld pligten som arbejdsgiver 

En række virksomheder foretager i dag slet ingen indberetninger af A-skat og am-bidrag. Virksomheder som ikke forventer at foretage-lønudbetalinger fremover, bør derfor overveje at ændre deres status som arbejdsgiver på virk.dk. Det kan fx være foreninger, der i dag er registreret med CVR.nr., men som ikke har ansatte, der udbetales løn til. Ændringen påvirker ikke de virksom-heder, der i dag i forvejen har pligt til at indberette ansattes løn hver måned. 

Sådan afmelder I pligten som arbejdsgiver:

1. Fremsøg jeres virksomhed med CVR-nummer, eller vælg den under Dine virksomheder.
2. Klik Ændre, og vælg Ændre/Rediger virksomhed.
3. Afmeld pligten ved at klikke ud for feltet Afmeld. 
4. Tjek, at I får en kvitteringsmail fra virk.dk. Afmeldelsen er først gen-nemført, når I har fået den.

Særligt for foreninger og personligt ejede virksomheder, der alene er registrerede med pligten sporadisk indberetning:

Foreninger og personligt ejede virksomheder, der afmelder sig pligten som arbejdsgiver skal hvis de fortsat ønsker at bibeholde deres cvr-nummer omregistrere sig på virk.dk.
Foreninger skal registrere sig som frivillig forening. 
Personligt ejede virksomheder skal registrere sig som personligt ejet mindre virksomhed.

Hvad sker hvornår?

• Ændringen sker pr. 1. januar 2019. 
• Omregistreringen sker automatisk og som virksomhed, skal man ikke selv foretage sig noget i den forbindelse.
• I januar 2019 skal der alene ind-berettes til eIndkomst, hvis der er udbetalt løn i december 2018 (der skal ikke foretages nulindberet-ning). Det vil sige efter de nuværende regler.
• Den 11. februar er første indbe-retningsdato (løn for januar 2019) efter, at de nye regler er trådt i kraft.

Deling af film fra TV-overvågning

Skrevet af Cand.Jur og specialist hos revisorjura, Jakob Dedenroth Bernhoft

Regeringen har i foråret vedtaget en ny lov, der gør det muligt for erhvervsdrivende at dele overvågningsbilleder i kriminalitetsforebyggende henseender. Loven blev vedtaget i forlængelse af de nye persondataregler, der trådte i kraft den 25. maj 2018. 


De fleste butikker og virksomheder har nu til dags overvågning af deres lokaler, i en eller anden udstrækning. Brugen af det indsamlede videomate-riale har dog været meget begrænset, for at tilgodese retssikkerheden for de 99% af kunder og medarbejdere der overholder loven. Som reglerne har været indtil nu, har virksomheder skulle skilte tydeligt med deres brug af overvågningskameraer. Og skulle uheldet være ude, har muligheden for at dele billederne, været meget begrænset. Det vil der nu blive lavet en smule om på. Det har, forståeligt, været frustrerende for mange virksomheds- og butiksejere at vide, at de ligger inde med videomateriale, der klart kan identificere en gerningsmand, uden en mulighed for at bede andre i samme situation om hjælp, eller advare naboen om kriminelle på rov.

Brug af overvågning 

Efter den nye lov, vil reglerne om brugen af overvågning være de samme som hidtil – skiltning, og oplysning af medarbejdere og andre personer, er stadig et krav, ligesom brugen af skjult kamera, og kameraer i kontorarealer er underlagt strenge regler. Erhvervsdrivende kan lovligt anven-de tv-overvågning af egne indgange og facader. Derudover er det tilladt at overvåge arealer, der er i direkte tilknytning til indgange og facader, og som naturligt kan anvendes som ad-gangs- eller flugtvej. TV-overvågningen må dog kun foretages, hvis det sker til kriminalitetsforebyggende formål.

Ny oplysningspligt efter persondata-forordningen

Persondataforordningen pålægger de erhvervsdrivende en oplysningspligt, når de eksempelvis anvender tv-over-vågning. Det vil til dels kunne gøres ved hjælp af skiltning, ligesom det har været kravet hidtil, men derudover skal der oplyses omkring brugen af videoovervågning, så vidt det er mu-ligt, eksempelvis i en privatlivspolitik på virksomhedens hjemmeside. Nogle virksomheder vælger at lade det frem-gå tydeligt af skiltet, hvor den pågæl-dende privatlivspolitik kan findes.

Videregivelse af videomateriale – gamle regler 

For at kunne videregive TV-overvågning efter de gamle regler, havde man som erhvervsdrivende tre mulige grundlag: 

1. Personen på billederne har givet samtykke.
2. Man er forpligtet som følge af lov, eller
3. Videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed

Det er selv sagt problematisk at ind-hente et samtykke fra en indbrudstyv, eller en person der stjæler fra hylderne, for at advare eller bede naboer og bekendte om hjælp. Videregivelsen til politiet har i nogle tilfælde været en blindgyde, da de ikke har haft ressourcerne til at opklare forbrydelsen. Den nye mulighed for deling af overvågningsmateriale. Med de nye regler åbner der sig en ny mulighed for deling af overvågnings-billederne med andre erhvervsdrivende. Delingen er dog underlagt nogle skrap-pe krav. For at de lovligt kan deles, skal følgende fire betingelser opfyldes: 

1. Optagelserne viser personer, som formodes at have begået eller forsøgt at begå en eller flere berigelsesforbrydelser el.lign. af ikke bagatelagtig karakter mod den erhvervsdrivende
2. Den eller de formodede gerningspersoner senest samme dag er anmeldt til politiet af den erhvervsdrivende for at have begået den pågældende forbrydelse,
3. Der er konkrete grunde til at tro, at den eller de formodede gerningspersoner vil begå ligeartet kriminalitet som nævnt i nr. 1 mod den kreds af erhvervsdrivende, som optagelserne videregives til, og
4. Videregivelsen sker i et lukket system inden for den erhvervsdrivendes egen organisation eller en erhvervsorganisation, erhvervssammenslutning el.lign., hvor vurderingen af, om optagelserne kan videregives i systemet, foretages af en eller flere kvalificerede fagper-soner, og hvor det sikres, at optagelserne kun kan tilgås af et begrænset antal autoriserede personer hos de relevante erhvervsdrivende og den systemansvarlige.

Betingelse 1 og 2 er mere eller mindre lige til at opfylde. En berigelsesforbrydelse af ”ikke bagatelagtig karakter”, vil dog udelukke små tyverier, som eksempelvis et par poser slik i kiosken eller lign. 3 og 4 kan dog være mere problematiske. Betingelse nr. 3 vil bero på en konkret vurdering. Om man som butiks-ejer er kyndig til at foretage en sådan vurdering, er svært at sige. Mange vil nok handle på baggrund af følelser, og være mindre objektive i vurderingen, hvis gerningsmanden er stukket af med varer for et større beløb, eller har dykket ned i kassen, mens ejeren var ude af syne. Derfor bør det i de fleste tilfælde ikke være ejeren af virksomheden, der er den afgørende stemme, men derimod en ansat eller ekstern person, med de fornødne kompetencer.

Den sidste og 4. betingelse, omhandlende videregivelse i et lukket system, til et begrænset antal personer, vil ligeledes, til dels, være en konkret vurdering. Videregivelsen i et lukket system er klart afgrænset, og kan ikke omgås. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at videregivelsen kun kan ske ”inden for den
erhvervsdrivendes egen organisation eller en erhvervsorganisation”. En erhvervs-organisation kan i denne sammenhæng være organisationer som Dansk Erhverv eller Dansk Industri.

Hvor stort et ”begrænset antal personer” og ”relevante erhvervsdrivende” i den konkrete situation er, er usikkert. Er det eksempelvis en butiksejer der har haft indbrud om natten, udført af umiddelbart ”professionelle kriminelle”, vil en advarsel til andre butiksejere i nærområdet, kunne anses for at være ”et begrænset antal personer” og ”relevante erhvervsdrivende”, såfremt de er medlem af en lokal erhvervsorganisation eller sammenslutning. 

Er der flere virksomheder der har været udsat for indbrud, hvor der er en tydelig fremgangsmåde, eller man har identificeret gerningsmændene nok til, at man kan genkende dem på flere videoer rundt om i landet, vil delingen kunne anses for at være til ”relevante erhvervsdrivende”, selvom det er mel-lem butikker, som ligger i hver sin del af landet.

Det vil i alle tilfælde være et krav, at personen der har adgang til systemet, har en særlig rolle som ansvarlig i virksomheden, for at kunne opfylde kravet om en ”autoriseret person”. Det vil altså ikke være tilladt, at alle virksomhedens medarbejdere kan tilgå systemet, og frit gennemgå de delte billeder og videoer.

Systemet der anvendes til deling af billederne, skal godkendes af Datatilsynet, for at sikre at de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger er på plads, samt at sikre at de personer der har adgang til systemet, er kyndige til at behandle disse typer af oplysninger, samt fagligt rustet til at vurdere, om billederne kan sendes videre gennem systemet.

De nye regler er et skridt på vejen, for at give erhvervsdrivende en mulighed for, at hjælpe hinanden til at sikre sig mod tyveri og indbrud. Det vil dog i mange tilfælde kræve, at man melder sig ind i en erhvervsorganisation, og tilkøber deres produkt, for at have muligheden for at kunne dele overvågningsmaterialet. Det er stadig ikke tilladt at dele billeder eller video på sociale medier og lign.

 

 

Tirsdag den 20. november betaler landets mange selskaber anden rate af deres acontoskat for 2018. Der er også mange som benytter lejligheden til at indbetale frivillig acontoskat for at undgå restskat.

Acontoskat for selskaber betales i to rater i indkomståret. For indkomståret 2018 forfaldt den første rate til betaling den 20. marts 2018, mens fristen for betaling af anden rate er den 20. november 2018. Der kan betales en frivillig indbetaling i forbindelse med acontobetalingen. Der er også mulighed for at indbetale frivillig acontoskat senest den 1. februar 2019.

Nedsættelse af den sidste ordinære acontoskatterate

Forventes det, at selskabsskatten for indkomståret 2018 bliver mindre end den beregnede acontoskat, er der mulighed for at nedsætte acontoskatten via Tastselv. Raten kan nedsættes til 0 kr. og kan ændres frem til datoen for betalingsfristen.

Frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståret 2018

Såfremt det forventes, at selskabsskatten for året 2018 bliver større end den indbetalte acontoskat, kan det anbefales at foretage en frivillig indbetaling for at undgå det ikke fradragsberettigede procenttillæg på restskatten. Indbetaling af frivillig acontoskat foretages via TastSelv. Den frivillig betaling skal registreres i Tastselv inden betaling foretages, da den ellers vil blive sendt retur. Husk, at det altid er de ældste poster på skattekontoen, der dækkes først. Såfremt der er ”gammel” gæld på skattekontoen, går den frivillige indbetaling til at betale denne gæld. For frivillige acontobetalinger foretaget senest den 20. marts 2018, den 20. november 2018 og 1. februar 2019, beregnes der procenttillæg. Satserne for procenttillæggene offentliggøres i november/december 2018. Tillæggene for 2017 var 0% for indbetalinger foretaget 20. marts/20.november, mens det for indbetalinger foretaget 1. februar var 0,6%

Overskydende skat/restskat for indkomståret 2018

Procentgodtgørelsen og procenttillægget på henholdsvis overskydende skat og restskat vil blive offentliggjort i november/december 2018. procenterne var i 2017 0,1% for overskydende skat og 3,1% for restskatten. Skatten udbetales/opkræves i november 2019.

Årsopgørelse, overskydende skat og restskat for indkomståret 2017

Årsopgørelsen for indkomståret 2017 er udsendt i oktober 2018. En eventuelt overskydende skat for indkomståret 2017 udbetales til skattekontoen og en eventuel restskat skal betales via skattekontoen. Husk at ved sambeskatning er der administrationsselskabets skattekonto der skal anvendes.

 

Af Jakob Dedenroth Bernhoft, Cand.Jur og specialist hos RevisorJURA

Det er nok ikke gået mange forbi, at der kom nye regler om beskyttelse af personoplysninger den 25. maj 2018,men gælder den for alle virksomheder? Ofte hører vi virksomheder sige: ”Vi har ikke følsomme personoplysninger, så de regler gælder ikke for os”.
Det er desværre forkert.

Lidt forenklet kan man sige, at alle virksomheder, som har ansatte og/ eller kunder, er omfattet af stort set alle reglerne i den nye forordning. Alle almindelige personoplysninger er omfattet af de fleste af reglerne.
For følsomme oplysninger gælder ekstra skrappe regler. Hvad er så almindelige personoplysninger? I kassen nedenfor fremgår eksempler på hvad almindelige personoplysninger kan være og der er langt flere. Kriteriet er, om en oplysning kan henføres til en person – fortæller den noget om en person. Fx. er oplysningen om hvorvidt en person er en mand en personoplysning, selv om man ud oplysningen ikke entydigt kan identificere en bestemt person. Her kræver det en række andre personoplysninger.

Det kan fx være arbejdsplads kombineret med hvorvidt pågældende er straffet. Langt de fleste personoplysninger, som virksomheder behandler, hører til i kategorien ”almindelige”. Det er faktisk ganske få personoplysning i kategorien ”følsom”. De fremgår af kassen nedenfor ude til højre – og der er ikke flere. I en typisk virksomhed vil man ofte kun støde på følsomme oplysninger blandt de oplysninger, som er gemt om personale. Det kan være oplysning om helbred, hvorvidt vedkommende har været straffet, eller medlem af en fagforening.

 


 

CPR. nr. udgør en særlig kategori, da denne personoplysning ikke er følsom i forordningens forstand, men underlagt særlige danske regler, som i realiteten gør, at det skal behandles som en følsom oplysning.

Hvad betyder det så at være omfattet af persondataforordningen?

Når man behandler persondata, stilles en lang række krav så som at man: 

- Ikke må gemme flere personoplysninger end nødvendigt.
- Skal slette personoplysninger når man ikke har brug for dem. 
- Skal indgå databehandleraftaler, hvis man bruger databehandlere som fx lønbureau.
- Skal have en oversigt over de oplysninger, som man gemmer om personale. 
- Skal opbevare oplysninger om personale ekstra omhyggeligt. 
- Skal vide hvad man skal gøre hvis en person vil bruge ”retten til at blive glemt”. 
- Der skal være en tilstrækkeligt behandlingssikkerhed.
- Give forskellige oplysninger til personer, hvis man gemmer (”behandler”) oplysninger om dem. 

Det er ikke nok at følge reglerne. Man skal også udarbejde skriftlig dokumentation for, at man rent faktisk gør det. Reglerne er på det punkt anderledes end mange andre regler. Normalt er det sådan, at det er myndighederne, som skal dokumentere, at en borger ikke overholder reglerne, hvis de mener at regler ikke bliver fulgt. Persondatareglerne er modsatte, da det er virksomheden, som skal dokumentere, at den rent faktisk følger reglerne.

Hvad kan man selv gøre for at komme i gang?

Det er ikke alle reglerne i persondataforordningen, som er helt enkle at gå til, men i praksis er det ikke så meget juraen, som er udfordringen. Man kan starte med at se på hvor man bruger persondata i sin virksomhed. Det gør man ofte langt flere steder end man lige tror. Dernæst sørge for at beskytte disse data tilstrækkeligt og endeligt - en lavt hængende frugt - tjek om hjemmesiden lever op til reglerne.

1. Få overblik over, hvordan virksomheden bruger persondata

Personoplysningerne findes ofte flere steder i virksomheden, end man lige tror. Det kan fx dreje sig om:

2. Hvor er der risiko for sikkerhedsbrud? Hvordan kan man reducere risici?

I en undersøgelse, som Erhvervsstyrelsen for nyligt har offentliggjort, fremgår, at 55% af alle SMV’er har et lavt sikkerhedsniveau. 37% har end ikke de helt basale sikkerhedsforanstaltninger på plads, som fx firewall, antivirus og backup. Det er et forretningsmæssigt problem, men i mange tilfælde også en overtrædelse af persondataforordningen, som stiller krav om den fornødne IT-sikkerhed. 95 % af SMV’er er afhængige af deres IT-systemer i deres daglige drift, hvoraf 70 procent har en høj afhængighed. Samtidig så fremgår det at 14 % siger de har været ude for et sikkerhedsbrud, mens 28% har hørt om virksomheder, som har været ude for det.

Først skal man se på hvilke risikofaktorer, som er i virksomheden. Det kunne fx være:

- Phishing angreb (Mail hvor afsender udgivers sig for en anden med henblik på at kompromittere IT-sikkerheden)
- Ransomware (Skadelige programmer, som installeres og låser computeren)
- Hacket hjemmeside og/eller IT-system
- Tab og/eller tyveri af medier (USB, CD, bærbare PC, servers, mv.) med fortrolig information
- Sabotage/tyveri udført af tidligere medarbejder
- Direktørsvindel (Hackere som udgiver sig for at være direktøren og forsøger at få overført penge til udenlandske konti)
- Social Engineering (hackerangreb ved fysisk eller telefonisk henvendelse)
- DDoS/ DoS-angreb (hackerangreb) hvor systemer/hjemmesider eksponeret på internettet, bliver bombarderet med falske og ondsindede forespørgsler/besøg, med henblik på at gøre systemet/hjemmesiden utilgængelig

Kilde: IT-sikkerhed og datahåndtering i danske SMV’er, Erhvervsstyrelsen

Dernæst hvor alvorligt det vil være, hvis der sker et datalæk: Hvornår bruges følsomme eller fortrolige oplysninger samt oplysninger om CPR nr. eller lovovertrædelser, og hvornår bruger vi blot almindelige oplysninger såsom navn, adresse, telefonnummer? Hvem behandler vi oplysninger om – børn, politikere eller andre offentlige personer? Behandler virksomheden helbredsoplysninger som fx. læger og kiropraktorer? Jo alvorligere konsekvensen er ved at data bliver lækket, og jo større sandsynligheden er for det, jo højere er risikoen. Dette kan illustreres med følgende koordinatsystem: Befinder man sig oppe til højre i det røde område, gælder det om at komme ned mod det grønne område. Fx kan man komme frem til, at en smartphone med adgang til virksomhedens persondata uden adgangskode udgør en høj risiko for et sikkerhedsbrud, dvs. befinder sig i det højre røde felt øverst til højre på figuren. Hvad kan man gøre for at reducere denne risiko? Hvor alvorlig konsekvensen er af, at persondata bliver lækket, er ofte vanskeligt at gøre noget ved. Som eksempel kan man bruge cpr. nr., som bliver lækket. Det er under alle omstændigheder alvorligt for den pågældende person og det kan man ikke gøre så meget ved.

Det er derimod lettere at mindske sandsynligheden for at det sker via smartphonen. Man kan fx sørge for, at der kommer adgangskode på den, at man via smartphonen ikke har adgang til følsomme data og have en fast procedure for, hvad man skal gøre, hvis man mister sin telefon. Vedrørende sidstnævnte så kunne det være at kontakte den IT-ansvarlige, som har fjernadgang til at slette data på telefonen, hvis den er koblet på et netværk. Når det drejer sig om små virksomheder med en almindelig IT-brug, så kommer man langt med lidt snusfornuft: sørg for at sikkerhedssoftwaren hele tiden er opdateret (filtrering af spam, virus, phishing m.v.) og det gælder også for styresystemerne. Sørg for backup og brug stærke password - engang var et af de mest udbredte password faktisk ”password”! Sørg for at skærpe opmærksomheden hos medarbejderne. De udgør den største sikkerhedsrisiko, og det er dem, som får trykket på linket i en mail, som de aldrig skulle have trykket på!

3. Tjek jeres hjemmeside

Mange indsamler persondata gennem deres hjemmeside. Det kan fx være en kontaktboks, hvor man kan indtaste navn, tlf. nr. m.v. hvis man gerne vil kontaktes af virksomheden. Samtidig indsamles der normalt data ind ved brug af cookies. Man må kun indsamle sådanne oplysninger, hvis man giver forskellige lovpligtige oplysninger. Disse kaldes ofte for ”cookiepolitik” og ”persondatapolitik”. Det er ret nemt for Datatilsynet og andre, som interesserer sig for det, at se om en hjemmeside følger reglerne på dette punkt. Og gør man ikke det, så viser det sig ofte i praksis, at man heller ikke på andre områder følger persondatareglerne. En mulighed er at kontakte sin leverandør af hjemmesiden og bede denne om at få indsat de nødvendige oplysninger, så hjemmesiden bliver lovlig.

Hvad kan der ske, hvis man ikke følger reglerne?

Det er som nævnt klart en overtrædelse af persondataforordningen, hvis man er dataansvarlig eller databehandler og ikke har den fornødne IT-sikkerhed. Sker der et sikkerhedsbrud i ens virksomhed og kunders data bliver lækket til uvedkommende, så står man først og fremmest med et stort problem overfor kunder, men der er heller ingen tvivl om, at Datatilsynet ikke ser på sagen med milde øjne, hvis man har haft en helt utilstrækkelig IT-sikkerhed. Det samme er tilfældet, hvis man mangler relevante fortegnelser over persondata – typisk personaleoplysninger - mangler databehandleraftaler og ikke har den fornødne dokumentation på plads. Faktum er dog, at risikoen for, at Datatilsynet kommer på kontrolbesøg er beskeden. Der findes mange tusinde virksomheder i Danmark og Datatilsynet har alene ressourcer til at kontrollere ganske få af dem. Alligevel skal man ikke vide sig for sikker på, at man ikke ufrivilligt kommer en tur forbi Datatilsynet. Det kan fx ske hvis en utilfreds kunde eller en tidligere medarbejdere føler anledning til at klage over den behandling, som virksomheden har fortaget af deres persondata. Skulle der ske læk af data – fx ved at en medarbejder sender personoplysninger til en forkert kunde – så har man selvsagt et problem i forhold til den pågældende kunde og det vil også kunne udløse en klage. Der får man igen et problem, hvis det viser sig, at man ikke følger reglerne i persondataforordningen.

 Artiklen er skrevet og hentet fra FSR.dk

 

Udlejning af værelser og skat i boligen

Af Thorbjørn Helmo Madsen, direktør, partner og skatterådgiver i TimeTax A/S

Udlejning af værelser og skat i boligen

Det er blevet mere og mere almindeligt at man udlejer en del af sin bolig. Det kan være til studerende, turister eller andre. Man kan udleje direkte eller gennem f.eks. Airbnb. Uanset, hvordan man udlejer, skal man være opmærksom på skattereglerne, således at man ikke snyder i skat. Regeringen og udlejningsbureauerne har i juni indgået en aftale om lempelig beskatning ved udlejning af værelser. Jeg vil i denne artikel beskrive de grundlæggende regler for fremleje af en bolig i hele eller dele af året og de nye regler ved ovenstående aftale samt konsekvenserne ved sociale ydelser. Hvis man udlejer erhvervsarealer eller lejer hele boligen ud (man bor der ikke selv), gælder andre skatteregler, som jeg ikke vil komme ind på i denne artikel.

Generelt om værelsesudlejning

Hvis man er ejer af en bolig, gælder følgende regler:

Man kan lade sig beskatte som kapitalindkomst af eventuelt overskud opgjort efter en sædvanlig regnskabsmæssig opgørelse af indtægter og udgifter i forbindelse med udlejningen

eller

Man kan få et variabelt bundfradrag i bruttolejeindtægten på 1 1/3 % af ejendomsværdien (dog altid 24.000 kr. til boligejere). Lejeindtægter ud over det variable bundfradrag medregnes fuldt ud ved opgørelse af kapitalindkomsten. I begge tilfælde skal der betales ejendomsværdiskat for hele ejendommen hele året. 

Hvis man er lejer af en bolig gælder følgende regler:

Man kan lade sig beskatte som personlig indkomst af et eventuelt overskud opgjort efter en sædvanlig regnskabsmæssig opgørelse af indtægter og udgifter i forbindelse med udlejningen

eller

man kan få et variabelt bundfradrag i bruttolejeindtægten ved opgørelsen af den personlige indkomstsvarende til 2/3 af henholdsvis egen årlige leje for hele lejligheden. Lejeindtægter ud over det variable bundfradrag medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Hvis 1). vælges, kan lejere/ejere ikke senere overgå til 2).

Lejeindtægten er den samlede lejeindtægt, inklusive betaling for el, gas, varme, vand og telefon.

Airbnb – speciel aftale

Ved udlejning gennem f.eks. Airbnb gælder - som udgangspunkt - de samme regler som beskrevet i ovenstående.
Regeringen har i juni indgået en aftale med udlejningsbureauer – f.eks. Airbnb, hvor man har aftalt at ved korttidsudlejning af helårsejerboliger indføres et bundfradrag på kr. 28.000, (mod normalt kr. 24.000) såfremt der sker indberetning fra tredjepart.(f.eks. Airbnb) Det er alene 60 pct. af den lejeindtægt, der overstiger bundfradraget, der medregnes til den skattepligtige indkomst og ikke som ved de almindelige regler – hele beløbet.

Moms

Som udgangspunkt skal der ikke betales moms af værelsesudlejning i egen bolig, da det som oftest er udlejning over en længere periode (mere end 30 dage) Hvis man udlejer værelser i under 30 dage – f.eks. til turister, vil man skulle betale moms af hele omsætningen, hvis denne på årsbasis overstiger kr. 50.000.

Andelshavere

Ved fremleje af en andelsbolig er det boligafgiften til andelsboligforeningen, der skal sammenlignes med lejeindtægten af de værelser, der fremlejes. Andelsejere anses for lejere og ikke ejere.

Folkepension

Hvis lejeindtægten overstiger bundfradraget, kan den del af pensionen fra det offentlige, der er afhængig af indkomsten, blive aftrappet. For folkepensionister gælder dette for pensionstillæg, men ikke for grundbeløbet. For førtidspensionister er derimod både grundbeløb og pensionstillæg indkomstafhængig.

For pensionister, som modtager personligt tillæg, kan dette nedsættes eller bortfalde.

Andre sociale ydelser

For andre sociale ydelser som fx kontanthjælp efter bistandsloven gælder, at lejeindtægten som hovedregel fradrages fuldt ud i disse ydelser, uanset om lejeindtægten er skattepligtig eller ej.

Boligstøtte

Det vil ofte få konsekvenser ved beregning af boligstøtte, at et eller flere værelser er fremlejet eller udlejet til beboelse.

 Artiklen er skrevet og hentet fra FSR.dk 

Dronning Olgas Vej 43A - 2000 Frederiksberg - Tel.: 44 922 622