Af Miljøstyrelsen

Alle produkter i din webshop kan være omfattet af kemikalielovgiv-ningen. Fra legetøj og kosmetik til byggevarer og rengøringsmidler. Har du svært ved at finde ud af, hvad der gælder for dine produkter, så har Miljøstyrelsen lavet en tjek-liste til dig med de vigtigste ting, du skal vide.

Driver du en webshop, så skal du kende reglerne i kemikalielovgiv-ningen for de produkter, du sælger. Det gælder ikke kun produkter som maling, sprøjtemidler og rengørings-midler, som man normalt forbinder med kemikalier. Lovgivningen gælder også for varer, som fx kosmetik, festartikler, kontorartikler og legetøj, der også kan indeholde skadelig kemi.

Du skal altså være opmærksom på, om der er forbudte stoffer i dine produkter og om der er særlovgiv-ning for produktgruppen. Hvis du markedsfører og sælger varer fra leverandører/grossister i EU, så er det dit ansvar at overholde de regler, der gælder for forhandlere/distributører. Køber du selv varerne hjem fra leverandører i lande uden for EU, så skal du også overholde de regler, der gælder for importører.

En anden vigtig regel er, at hvis et produkt har faremærker på etiketten, så skal information om produktets farlighed også fremgå i webshoppen. 

 

Sådan overholder du kemikaliereglerne:

Tjekliste til netbutikker:

Sælger du varer på nettet, så kan der være flere regler i kemikalielovgivningen, som du skal overholde. Det gælder ikke kun produkter som maling, sprøjtemidler og rengøringsmidler. Der er også kemikalieregler for mange varer, som normalt ikke forbindes med kemi. Det kan blandt andet være legetøj, kosmetik, kontorartikler og festartikler. Her får du en tjekliste, der kan hjælpe dig med at finde ud af hvilke regler, der gælder for dine produkter, og hvordan du overholder dem.

1. Er dine produkter lovlige?
Undersøg først om produkterne er lovlige at importere og sælge. Hvis de er produceret uden for EU, så kan de måske indeholde kemiske stoffer, som er forbudte i EU. EU’s kemi-kalielovgivning REACH har en liste over stoffer, der er forbud mod i specifikke produkter, eller hvor der er begrænsninger i forhold til at markedsføre stofferne. 

2. Er der særregler for dine produkter?
 Der er lovgivning, som gælder for alle kemiske stoffer i blan-dinger og andre produkter. Dertil er der særlige kemikalie-regler for nogle produktgrupper. Det gælder for eksempel for kosmetik, legetøj, elektronik, vaske- og rengøringsmidler, maling og lak, kølemidler, gifte, pesticider (plantebeskyttelses-midler) og biocider (for eksempel rottegift og myggemidler). 

3. Importerer du selv varer fra lande uden for EU? 
Importerer du varer fra lande uden for EU, så skal du tjekke, om dine varer indeholder kemiske stoffer, der skal registreres under REACH. Hvis produkterne indeholder registreringspligtige stoffer, så har du som importør den samme registrerings-pligt som producenten har. Registreringspligten gælder dog kun for kemiske stoffer, der importeres i mængder på over 1 ton pr. år.

4. Informerer du synligt om produkternes faremærkning?
Nogle produkter skal klassificeres for indhold af farlige stoffer og have et faremærke på etiketten. Hvis du sælger denne type produkter, så skal information om produktets farlighed også fremgå synligt på hjemmesiden. Dine kunder skal kunne læse, hvilke farer der er tale om, og hvordan de skal håndtere produktet forsvarligt under brug og bortskaffelse. Det skyldes, at forbrugerne ikke har mulighed for at se etikettens fare-mærkning, hvis de køber et produkt på nettet. 

5. Skal du informere om indhold af kandidatlistestoffer?
Hvis du sælger ’artikler’, der indeholder mere end 0,1 vægtpro-cent af et stof fra den såkaldte REACH-kandidatliste, så skal du informere dine kunder om det og, om nødvendigt, vejlede dem om sikker brug. ’Artikler’ er REACH-sprog for en lang række varer som for eksempel elektronik, møbler, køkkengrej, legetøj, tøj, sko, biler, cykler og emballager. Hvis du sælger til professionelle brugere, så skal de have oplysninger om indholdet af kandidatlistestoffer ved varens levering. Spørger en forbruger, om der er kandidatlistestoffer i en vare, skal du svare inden 45 dage. Oplysningerne behøver ikke stå på va-ren, men kan stå som en del af produktbeskrivelsen på hjem-mesiden. 

6. Har du tilstrækkelig dokumentation for indholdsstoffer? 
For at kunne vurdere om dine produkter lever op til de rele-vante kemikalieregler, så har du stort set altid brug for at vide noget om, hvilke indholdsstoffer der er i produkterne. Disse oplysninger bør du sørge for at få fra dine leverandører. Du bør med andre ord kræve, at leverandørerne dokumenterer, at varerne overholder kemikalielovgivningen. Det kan du med fordel få skrevet ind i kontrakterne. 

7. Er din markedsføring vildledende?
Stort set ingen kemiske stoffer er absolut ufarlige. Derfor vil udsagn som ’ufarligt’ eller ’ikke sundhedsskadeligt som udgangspunkt kunne være vildledende med hensyn til den risiko, der er forbundet med produktet. Etiketter, emballage og reklame må heller ikke have betegnelser, mærker, figurer og symboler, der tillægger produkterne mindre farlige egenska-ber, end de har.

8. Hvor får du mere hjælp? 
Hvis du er i tvivl om hvilke regler, der gælder for dine produk-ter, kan du kontakte Miljøstyrelsens informationscenter: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

 

Snerydning på arbejdspladsen - dit ansvar?

Af Charlotte Randa Allermand, FDR

Snerydning på arbejdspladsen - dit ansvar?

Vintersæsonen står for døren, og det betyder kulde, regn, sne og slud. I den forbindelse bør virksomheder sikre sig, at der på arbejdspladsen er taget de nødvendige skridt for, at sikre sig mod glat føre. De fleste kender til det ansvar, man som grundejer har for, at fortove og stier, herunder havegange, trapper, gårdspladser mv. til ens ejendom glatførebekæmpes og sneryddes, så det er sikkert at færdes. Sne skal ryddes hurtigst muligt efter snefald, og der skal træffes sikkerhedsforanstaltninger mod glat føre, såsom at strø grus, sand eller lignende på færdselsarealet.

Men som arbejdsgiver har du også et ansvar for, at medarbejdere og ude-frakommende kan færdes sikkert på arbejdspladsen. Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sørge for, at alt ar-bejde udføres sikkerheds- og sundheds-mæssigt forsvarligt. I vintersæsonen indebærer det, at man skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger til vin-tervedligeholdelse. Det gælder også det areal, der fungerer som adgangsvej til arbejdspladsen.

Det kan derfor være en god idé at tage stilling til følgende forhold:

• Skal der iværksættes glatføreforanstaltninger, og hvor?
• Hvis ja, hvad skal der gøres? Er der brug for snerydning, saltning, grusning, afspærring el. lign?
• Hvornår på døgnet skal det gøres?Først på dagen, sidst på dagen?
• Skal der være særlige instrukser til medarbejderne omkring glat føre på arbejdspladsen?
• Skal der være særlige instrukser til medarbejderne omkring glat føre udenfor arbejdspladsen, fx ved kundebesøg, eller anden udendørs-færdsel i arbejdstiden?

Du kan desuden som arbejdsgiver blandt andet gøre følgende for at forebygge ulykker:

•  Opfordre medarbejdere til at tage skridsikkert fodtøj på i arbejdstiden
•  Sørge for at køretøjer har vinterdæk der er særligt egnede til glat føre
•  Vælge ruter hvor der ryddes sne og saltes

Hvis arbejdsgiveren tilsidesætter den særlige pligt, det er at sørge for, at med-arbejderne kan færdes sikkert på områder, (1) som benyttes under udførelse af arbejdet, og (2) som udgør en umiddelbar adgangsvej til arbejdspladsen, kan arbejdsgiveren pådrage sig et erstatningsansvar, hvis en medarbejder kommer til skade ved fald eller lignende. Det gælder dog ikke arealer såsom parkeringspladser hvor virksomheden IKKE ejer området, og som ikke benyt-tes under udførelse af arbejder, eller udgør en umiddelbar adgangsvej til arbejdspladsen. Ansvar for vintervedligeholdelse af disse områder er omfattet af reglerne om det almindelige grund-ejeransvar.

Nye regler for beregningen af dagpenge

Skrevet af Charlotte Randa Allermand, Sekretariatsmedarbejder hos FDR

Nye regler for beregningen af dagpenge

Fra den 1. oktober 2018 kan alle typer arbejde, der betales skat af, sikre dig ret til dagpenge, samt indgå i beregningen af din dagpengesats.

Folketinget vedtog i december 2017 en dagpengereform for selvstændige, som træder i kraft 1. oktober 2018. Reformen giver bedre mulighed for at kombinere selvstændig virksomhed med et lønmodtagerjob , samtidigt med at alle indkomsterne kan bruges til at sikre dig bedre dagpengevilkår. Med den nye reform, vil al indkomst inden for de seneste tre år tælle med i grundlaget for, om du har ret til dag-penge: Både A- og B-indkomst samt overskud af selvstændig virksomhed tæller med. 

For selvstændige vil der fremadretet være to muligheder for at optjene dagpengeret:

1. Ved at opfylde det normale ind-komstkrav, der også gælder for løn-modtagere:

For at kunne få dagpenge er det et krav, at et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har haft en indkomst (totalt – både som lønmodtager og selvstændig) på mindst 228.348 kr. (2018-tal). Skønnet af, om du har drevet selvstændig virksomhed ”i væsentligt omfang” forsvinder herved. Efter denne optjeningsmetode kan der højst medregnes 19.029 kr. (2018) pr. måned. Det skattemæssige overskud fra selvstændig virksomhed omregnes til måneder ved at dividere med antal måneder i virksomhedens regnskabsår. Det er derfor uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet.

2. Ved at opfylde særligt indkomst-krav kun med indtægt fra selvstændig virksomhed:

Hvis en person ikke opfylder optjeningskravet nævnt ovenfor, kan personen optjene dagpengeret alene på baggrund af den selvstændige virksomhed – her er optjeningsperioden 5 år. Indtægten skal være mindst 228.348 kr. (2018) inden for de seneste 5 år. Det vil sige at der rundt regnet skal have været et skattemæssigt overskud på omkring 50.000 kr. pr. år i gennemsnit i de 5 år. År med negativt skattemæssigt resultat fratrækkes ikke på tværs af årene. Efter denne metode gælder der ikke noget maksimumbeløb, som kan medregnes pr. måned.

Det vil sige, at lønmodtagerindkomst opgøres over en 3-årig periode, svarende til de seneste 3 afsluttede regnskabs-år. Kan det ikke opfyldes inden for de seneste 3 afsluttede regnskabsår som beskrevet i metode 1, kan du måske opfylde indkomstkravet på baggrund af overskud i afsluttede regnskabsår inden for den udvidede periode på 5 år som beskrevet i metode 2. 

Beregning af dagpengesats 

Den faste sats (mindstesats) for selvstændige, der gjaldt efter de gamle regler, afskaffes med de nye regler fra 2018. Som for lønmodtagere gælder således at der ikke er nogen mindste dagpengesats. Man kan få 90% af sin hidtidige indtægt i dagpenge, dog maksimalt kr. 18.633 pr. måned (2018) for et fuldtidsforsikret medlem. Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst, inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden. For medlemmer der udelukkende har indtægt fra selvstændig virksomhed, beregnes dagpengenes størrelse som et gennemsnit af de to år, hvor der har været det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster inden for de seneste 5 afslutte-de indkomstår forud for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørene indflydelse, indgår i opgørelsen.

En aktivitet defineres som selvstændig virksomhed, hvis en eller flere af følgende forhold er opfyldt:

• Aktiviteten er registreret med CVR-nr./SE-nr.
• Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed.
• Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvor modtageren har afgørende indflydelse i selskabet, hvorved forstås, at med-lemmet, dennes ægtefælle eller nær-meste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.
• Aktiviteten er udført af en medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven. Det betyder samtidig at medarbejdende ægtefæller, der har en ansættelseskontrakt, men ikke selv er medejer af virksomheden, i det nye system blive anset som lønmodtagere.
• Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed.

Det er et generelt krav for definitionen af en aktivitet som selvstændig virksomhed, at aktiviteten har et erhvervsmæssigt formål, og at personen er, eller har været personligt beskæftiget med aktiviteten. Derfor vil der være tilfælde, hvor enten virksomheden har et CVR-nummer, eller hvor indkomsten beskattes som selvstændig erhvervs-virksomhed, men hvor der ikke eller kun i meget begrænset omfang er personligt arbejde forbundet med aktiviteten. I så fald vil aktiviteten typisk være formueforvaltning, og kan derved ikke anses for selvstændig virksomhed i relation til dagpenge. 

 

  

Vær opmærksom

Det er kun indtægt fra en periode, hvor du er medlem af en a-kasse, der kan indgå i opgørelsen. Som noget nyt bliver der desuden indført en ”jobsøgnings-periode” på seks måneder, når man er ophørt med sin selvstændige hovedbeskæftigelse. Det betyder, at man i den periode ikke må starte ny virksomhed, eller indtræde i en eksisterende virksomhed, hvis man vil bevare sin ret til dagpenge.

Samtidigt bliver perioden hvor man kan få dagpenge med selvstændig virk-somhed som bibeskæftigelse, forkortet fra 78 uger til 30 uger. Herefter må man enten lukke virksomheden eller fort-sætte uden mulighed for at få dagpenge. Til gengæld må man fremover have en bibeskæftigelse med henblik på at gøre den til sin hovedbeskæftigelse samtidig med, at man modtager dagpenge i op til 30 uger.

Er du i tvivl om, hvad de ændrede dag-pengeregler betyder for dig, opfordrer vi dig til at kontakte din revisor.

 

 

Udgivet af Skattestyrelsen

Muligheden for sporadisk indberetning af løn ophører

Den 1. januar 2019 ophører virksomheders mulighed for at indberette ansattes løn (A-skat og am-bidrag) sporadisk (lejlighedsvist). Det betyder, at man som virksomhed fremover skal lave en såkaldt nul-angivelse i de måneder, hvor der ikke er udbetalt løn til ansatte. Og det kan blive dyrt, hvis man glemmer det.

Den 1. januar 2019 afskaffes virksomheders mulighed for at være registrere-de med pligten sporadisk indberetning af løn (A-skat og am-bidrag). Det betyder, at de pågældende virksomheder, som alle andre virksomheder, fremover skal foretage en såkaldt nul-indberetning i måneder, hvor der ikke er udbetalt løn til ansatte. Ændringen skal sikre, at virksomheders lønindberetninger fremover sker korrekt og rettidigt. Samtidig får Skattestyrelsen bedre mulighed for at føre kontrol med lønindberetninger. 

Automatisk omregistrering  af indberetningspligt 

Virksomheder, der i dag kun har pligt til at indberette løn i måneder, hvor der reelt er sket en lønudbetaling, vil auto-matisk blive omregistreret pr. 1. januar 2019. De pågældende virksomheder vil herefter alle have pligt til at indberette løn på månedlig basis. Skattestyrelsen oplyser virksomheder-ne om omregistreringen og virksom- hederne skal i udgangspunktet ikke selv gøre noget i den forbindelse. Men det skal de fremadrettet. Hvis virksomheden efter 1. januar 2019 ikke selv sørger for at lave en nul-indberetning i måneder uden lønudbetalinger, vil Skattestyrelsen gå ind og foretage et skøn og foretage en foreløbig fastsættelse. En manglende indberetning udløser samtidig en afgift på 800 kr. 

Afmeld pligten som arbejdsgiver 

En række virksomheder foretager i dag slet ingen indberetninger af A-skat og am-bidrag. Virksomheder som ikke forventer at foretage-lønudbetalinger fremover, bør derfor overveje at ændre deres status som arbejdsgiver på virk.dk. Det kan fx være foreninger, der i dag er registreret med CVR.nr., men som ikke har ansatte, der udbetales løn til. Ændringen påvirker ikke de virksom-heder, der i dag i forvejen har pligt til at indberette ansattes løn hver måned. 

Sådan afmelder I pligten som arbejdsgiver:

1. Fremsøg jeres virksomhed med CVR-nummer, eller vælg den under Dine virksomheder.
2. Klik Ændre, og vælg Ændre/Rediger virksomhed.
3. Afmeld pligten ved at klikke ud for feltet Afmeld. 
4. Tjek, at I får en kvitteringsmail fra virk.dk. Afmeldelsen er først gen-nemført, når I har fået den.

Særligt for foreninger og personligt ejede virksomheder, der alene er registrerede med pligten sporadisk indberetning:

Foreninger og personligt ejede virksomheder, der afmelder sig pligten som arbejdsgiver skal hvis de fortsat ønsker at bibeholde deres cvr-nummer omregistrere sig på virk.dk.
Foreninger skal registrere sig som frivillig forening. 
Personligt ejede virksomheder skal registrere sig som personligt ejet mindre virksomhed.

Hvad sker hvornår?

• Ændringen sker pr. 1. januar 2019. 
• Omregistreringen sker automatisk og som virksomhed, skal man ikke selv foretage sig noget i den forbindelse.
• I januar 2019 skal der alene ind-berettes til eIndkomst, hvis der er udbetalt løn i december 2018 (der skal ikke foretages nulindberet-ning). Det vil sige efter de nuværende regler.
• Den 11. februar er første indbe-retningsdato (løn for januar 2019) efter, at de nye regler er trådt i kraft.

Deling af film fra TV-overvågning

Skrevet af Cand.Jur og specialist hos revisorjura, Jakob Dedenroth Bernhoft

Regeringen har i foråret vedtaget en ny lov, der gør det muligt for erhvervsdrivende at dele overvågningsbilleder i kriminalitetsforebyggende henseender. Loven blev vedtaget i forlængelse af de nye persondataregler, der trådte i kraft den 25. maj 2018. 


De fleste butikker og virksomheder har nu til dags overvågning af deres lokaler, i en eller anden udstrækning. Brugen af det indsamlede videomate-riale har dog været meget begrænset, for at tilgodese retssikkerheden for de 99% af kunder og medarbejdere der overholder loven. Som reglerne har været indtil nu, har virksomheder skulle skilte tydeligt med deres brug af overvågningskameraer. Og skulle uheldet være ude, har muligheden for at dele billederne, været meget begrænset. Det vil der nu blive lavet en smule om på. Det har, forståeligt, været frustrerende for mange virksomheds- og butiksejere at vide, at de ligger inde med videomateriale, der klart kan identificere en gerningsmand, uden en mulighed for at bede andre i samme situation om hjælp, eller advare naboen om kriminelle på rov.

Brug af overvågning 

Efter den nye lov, vil reglerne om brugen af overvågning være de samme som hidtil – skiltning, og oplysning af medarbejdere og andre personer, er stadig et krav, ligesom brugen af skjult kamera, og kameraer i kontorarealer er underlagt strenge regler. Erhvervsdrivende kan lovligt anven-de tv-overvågning af egne indgange og facader. Derudover er det tilladt at overvåge arealer, der er i direkte tilknytning til indgange og facader, og som naturligt kan anvendes som ad-gangs- eller flugtvej. TV-overvågningen må dog kun foretages, hvis det sker til kriminalitetsforebyggende formål.

Ny oplysningspligt efter persondata-forordningen

Persondataforordningen pålægger de erhvervsdrivende en oplysningspligt, når de eksempelvis anvender tv-over-vågning. Det vil til dels kunne gøres ved hjælp af skiltning, ligesom det har været kravet hidtil, men derudover skal der oplyses omkring brugen af videoovervågning, så vidt det er mu-ligt, eksempelvis i en privatlivspolitik på virksomhedens hjemmeside. Nogle virksomheder vælger at lade det frem-gå tydeligt af skiltet, hvor den pågæl-dende privatlivspolitik kan findes.

Videregivelse af videomateriale – gamle regler 

For at kunne videregive TV-overvågning efter de gamle regler, havde man som erhvervsdrivende tre mulige grundlag: 

1. Personen på billederne har givet samtykke.
2. Man er forpligtet som følge af lov, eller
3. Videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed

Det er selv sagt problematisk at ind-hente et samtykke fra en indbrudstyv, eller en person der stjæler fra hylderne, for at advare eller bede naboer og bekendte om hjælp. Videregivelsen til politiet har i nogle tilfælde været en blindgyde, da de ikke har haft ressourcerne til at opklare forbrydelsen. Den nye mulighed for deling af overvågningsmateriale. Med de nye regler åbner der sig en ny mulighed for deling af overvågnings-billederne med andre erhvervsdrivende. Delingen er dog underlagt nogle skrap-pe krav. For at de lovligt kan deles, skal følgende fire betingelser opfyldes: 

1. Optagelserne viser personer, som formodes at have begået eller forsøgt at begå en eller flere berigelsesforbrydelser el.lign. af ikke bagatelagtig karakter mod den erhvervsdrivende
2. Den eller de formodede gerningspersoner senest samme dag er anmeldt til politiet af den erhvervsdrivende for at have begået den pågældende forbrydelse,
3. Der er konkrete grunde til at tro, at den eller de formodede gerningspersoner vil begå ligeartet kriminalitet som nævnt i nr. 1 mod den kreds af erhvervsdrivende, som optagelserne videregives til, og
4. Videregivelsen sker i et lukket system inden for den erhvervsdrivendes egen organisation eller en erhvervsorganisation, erhvervssammenslutning el.lign., hvor vurderingen af, om optagelserne kan videregives i systemet, foretages af en eller flere kvalificerede fagper-soner, og hvor det sikres, at optagelserne kun kan tilgås af et begrænset antal autoriserede personer hos de relevante erhvervsdrivende og den systemansvarlige.

Betingelse 1 og 2 er mere eller mindre lige til at opfylde. En berigelsesforbrydelse af ”ikke bagatelagtig karakter”, vil dog udelukke små tyverier, som eksempelvis et par poser slik i kiosken eller lign. 3 og 4 kan dog være mere problematiske. Betingelse nr. 3 vil bero på en konkret vurdering. Om man som butiks-ejer er kyndig til at foretage en sådan vurdering, er svært at sige. Mange vil nok handle på baggrund af følelser, og være mindre objektive i vurderingen, hvis gerningsmanden er stukket af med varer for et større beløb, eller har dykket ned i kassen, mens ejeren var ude af syne. Derfor bør det i de fleste tilfælde ikke være ejeren af virksomheden, der er den afgørende stemme, men derimod en ansat eller ekstern person, med de fornødne kompetencer.

Den sidste og 4. betingelse, omhandlende videregivelse i et lukket system, til et begrænset antal personer, vil ligeledes, til dels, være en konkret vurdering. Videregivelsen i et lukket system er klart afgrænset, og kan ikke omgås. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at videregivelsen kun kan ske ”inden for den
erhvervsdrivendes egen organisation eller en erhvervsorganisation”. En erhvervs-organisation kan i denne sammenhæng være organisationer som Dansk Erhverv eller Dansk Industri.

Hvor stort et ”begrænset antal personer” og ”relevante erhvervsdrivende” i den konkrete situation er, er usikkert. Er det eksempelvis en butiksejer der har haft indbrud om natten, udført af umiddelbart ”professionelle kriminelle”, vil en advarsel til andre butiksejere i nærområdet, kunne anses for at være ”et begrænset antal personer” og ”relevante erhvervsdrivende”, såfremt de er medlem af en lokal erhvervsorganisation eller sammenslutning. 

Er der flere virksomheder der har været udsat for indbrud, hvor der er en tydelig fremgangsmåde, eller man har identificeret gerningsmændene nok til, at man kan genkende dem på flere videoer rundt om i landet, vil delingen kunne anses for at være til ”relevante erhvervsdrivende”, selvom det er mel-lem butikker, som ligger i hver sin del af landet.

Det vil i alle tilfælde være et krav, at personen der har adgang til systemet, har en særlig rolle som ansvarlig i virksomheden, for at kunne opfylde kravet om en ”autoriseret person”. Det vil altså ikke være tilladt, at alle virksomhedens medarbejdere kan tilgå systemet, og frit gennemgå de delte billeder og videoer.

Systemet der anvendes til deling af billederne, skal godkendes af Datatilsynet, for at sikre at de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger er på plads, samt at sikre at de personer der har adgang til systemet, er kyndige til at behandle disse typer af oplysninger, samt fagligt rustet til at vurdere, om billederne kan sendes videre gennem systemet.

De nye regler er et skridt på vejen, for at give erhvervsdrivende en mulighed for, at hjælpe hinanden til at sikre sig mod tyveri og indbrud. Det vil dog i mange tilfælde kræve, at man melder sig ind i en erhvervsorganisation, og tilkøber deres produkt, for at have muligheden for at kunne dele overvågningsmaterialet. Det er stadig ikke tilladt at dele billeder eller video på sociale medier og lign.

 

Dronning Olgas Vej 43A - 2000 Frederiksberg - Tel.: 44 922 622